Region Midtjylland

Molekylær Medicinsk Afsnit

Palle Juul-Jensens Blvd. 99, 8200 Aarhus N

Bioanalytikere ved Molekylær Medicinsk Afdeling (MOMA), Aarhus Universitetshospital (AUH)

Er du bioanalytiker – og vil du være med på et hold, hvor faglighed, teknologi og samarbejde går hånd i hånd?

Vi søger flere engagerede bioanalytikere til faste stillinger og et vikariat med start 1. februar 2026 eller efter aftale.

Om Molekylær Medicinsk Afdeling (MOMA)

MOMA er et af Nordens førende centre inden for molekylær diagnostik og klinisk anvendt personlig medicin.

Vi arbejder på tværs af faggrupper og varetager kliniske diagnostik baseret på DNA- og RNA-sekventering og står for hovedparten af de omfattende diagnostiske sekventeringer i Region Midtjylland – herunder et stort antal helgenomsekventeringer.
Derudover udfører vi analyser for andre regioner og driver omfattende forskning inden for blandt andet colon-, blære-, prostata- og nyrecancer, målrettet cancerbehandling, medicinske sygdomme og bioinformatik.

Vores brede arbejdsområde betyder, at du som bioanalytiker får variation i hverdagen og mulighed for at opnå høj specialiseret kompetence.
Vi har et stærkt fokus på kvalitet, teknologi og udvikling – og implementerer løbende nye metoder og udstyr.

Dine opgaver
Afhængigt af dine erfaringer og kompetencer vil dine opgaver blandt andet kunne omfatte:

  • Arbejde i prøvemodtagelsen, hvor du står for prøveforberedelse, registrering og dataindtastning
  • Biobanker
  • DNA- og RNA-oprensning, både manuelt og ved hjælp af automatiseret udstyr
  • Kvalitetsvurdering og måling af prøvemateriale
  • Vævsforarbejdning, herunder skæring på cryostat og mikrotom
  • PCR-baserede metoder, Sanger-sekventering, MLPA
  • Next Generation Sequencing (NGS)

Du kommer til at arbejde sammen med 30 andre bioanalytikere og laboranter, som er organiseret i fire mindre teams. I dit daglige arbejde vil du blive tilknyttet et af disse teams, som ledes af en teamkoordinator.

Vi tilbyder

  • et spændende job på en afdeling i rivende udvikling
  • dygtige kollegaer og et positivt, fagligt miljø
  • topmoderne udstyr og nyeste teknologi
  • indflydelse på egen arbejdsdag og opgaveløsning
  • personlig og faglig udvikling i et stærkt tværfagligt fællesskab

Vi forventer, at du

  • har godt humør og en positiv indstilling
  • arbejder systematisk og trives i et akkrediteret workflow
  • er kvalitetsbevidst, samarbejdsorienteret og serviceminded
  • er nysgerrig og motiveret for nye udfordringer
  • er fleksibel og trives i et miljø i konstant udvikling

Erfaring med molekylærbiologiske metoder er en fordel, men ikke et krav – vi sørger for grundig oplæring.

Praktisk
Arbejdet foregår primært på hverdage mellem 07.00 og 17.00.
Der kan i sjældne tilfælde forekomme weekendarbejde.
Gennemsnitlig arbejdstid: 37 timer pr. uge.

Du kan læse mere om afdelingen på https://moma.dk/ og

https://www.fagperson.auh.dk/afdelinger/molekylar-medicinsk-afdeling/om-afdelingen/

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst for bioanalytikere. Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende børneattest samt en tilfredsstillende autorisation.

Hvis du vil vide mere om den ledige stilling, er du velkommen til at kontakte overbioanalytiker Lone Hedegaard lone.hedegaard@rm.dk / 7845 5385.

🔬Vil du være med til at forme fremtidens diagnostik?
Så glæder vi os til at modtage din ansøgning

Ansøgningsfrist den 30. december 2025. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 3.



Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Lone Hedegaard
    lone.hedegaard@rm.dk
    7845 5385
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Blvd. 99, 8200 Aarhus N
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2026
  • Regionens jobnr.
    63151
  • Quick-nr.
    484833
  • Indrykningsdato
    05-12-2025
  • Ansøgningsfrist
    30-12-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Blvd. 99, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Lone Hedegaard
    lone.hedegaard@rm.dk
    7845 5385
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2026
  • Regionens jobnr.
    63151
  • Quick-nr.
    484833
  • Indrykningsdato
    05-12-2025
  • Ansøgningsfrist
    30-12-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Vagtbærende bioanalytikere med interesse for klinisk biokemi søges til 3 faste stillinger, og flere barselsvikariater på 6 måneder

Regionshospitalet Gødstrup  |  Hospitalsparken 15, 7400 Herning
Bioanalytiker

Opslået
03-12-2025

Ansøgningsfrist
28-12-2025