Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød

Chefsygeplejerske med store ambitioner og et stort hjerte til Børne- og Ungeafdelingen

Vil du stå i spidsen og gøre en forskel for familier i en sårbar situation, som er ramt af sygdom hos barnet eller den unge? Og vil du samtidig lede medarbejdere, der hver dag sætter aftryk i mødet med vores patienter og deres pårørende?

På Børne- og Ungeafdelingen søger vi en chefsygeplejerske, der kan skabe de bedste rammer for lige dele hjerterum og omsorg, høj kvalitet i behandlingen og et stærkt arbejdsmiljø.

Velkommen til Børne- og Ungeafdelingen
I daglig tale kalder vi os for BuA, og her venter der dig et stærkt hold medarbejdere og en ambitiøs cheflæge, der alle ønsker at skabe de bedste patientforløb. Vi gør en ære ud af at møde børn og familier på en omsorgsfuld og nærværende måde, og vi giver plads til leg og skaber tryghed og ro, når situationen kalder på det. Stemningen er både hyggelig, meget faglig og til tider meget travl, men her er altid hjertevarme, og sammen inspirerer vi til håb og god bedring til vores patienter – de helt små, de lidt større børn/unge og deres forældre.

Omsorg i hverdagen og mod på forandring
Vi har et stærkt fokus på omsorg og omhu i vores pleje og behandling og et skarpt blik for at skabe gode forløb, både i forhold til behandling/pleje og den menneskelighed, patienterne møder. Men vi vil gerne blive ved med at udvikle os og ønsker at vi sammen finder flere tiltag. Samtidig skal du have lyst til forandringer, da meget af vores ledelsesarbejde handler om, hvordan vi skal organisere os bedst muligt i fremtiden.

BuA er i gang med en organisatorisk transformationsproces, som skal munde ud, i at vi lander godt, når håndværkerne afleverer nøglerne til et spritnyt og funktionelt hospital i 2027. Her skal du både samarbejde tæt med cheflægen, lederrådet og medarbejdere i BuA, men også med vores direktion og ledergruppen på hospitalet. Ligeledes forventes der et tæt samarbejde med afdelingsledelser på tværs både på hospital og på tværs af sektorer i en ny Region Øst.

Vi er der for vores små patienter – og hinanden
210 medarbejdere har deres hverdag på BuA, og vi går meget op i, at vores arbejdsmiljø er godt, og at vi har det godt sammen. Når bøgen springer ud, deltager vi i hospitalets årlige motionsløb, og vi laver også andre sociale og faglige arrangementer i løbet af året, hvor vi bliver rystet sammen. I pædiatrien arbejder vi generelt meget tværfagligt. Vi har stort fokus på at sikre en god onboarding af nye medarbejdere samt prioriterer uddannelse og kompetenceudvikling.

Er det dig, vi leder efter?
Vi leder efter dig, der er uddannet sygeplejerske og har erfaring med og evt. uddannelse indenfor ledelse. Specialekendskab er ikke en forudsætning.

Konkret skal du kunne sige ja til en del af de personlige og faglige egenskaber/erfaringer, vi søger:

  • God til at samarbejde og skabe dialog
  • Fleksibel og med mod til forandringer
  • Empatisk og respektfuld
  • Handlekraftig og kan sætte retning
  • Humoristisk og let til smil
  • Kan være med til at sætte patienter og familier i centrum
  • Har erfaring med ledelse gerne indenfor drift, økonomi og personale
  • Er strategisk og visionært tænkende.

Vi glæder os til at se, hvem du er
Har du lyst til at blive en del af os, skal du sende din ansøgning til os til os via linket – og senest den 2. januar 2026. Vi forventer at holde 1. og 2. samtale den 12. januar og 19. januar 2026. Ansættelsen følger gældende overenskomst, og lønnen aftales ved forhandling mellem Region Hovedstaden og DSR.

Hvis du sidder tilbage med flere spørgsmål, er du altid velkommen til at række ud til vicedirektør Pernille Claudius Welinder på telefon 51203311 eller cheflæge Jesper Andersen telefon 27290948 . Kig også meget gerne på vores hjemmeside under ’Afdelinger’ og ’Om hospitalet’. Det kan gøre dig klogere på, hvem vi er, og hvad vi står for.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Kontaktperson
    Pernille Claudius Welinder
    pernille.claudius.welinder.01@regionh.dk
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Stillingstyper
    Chefsygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2026
  • Regionens jobnr.
    265787
  • Quick-nr.
    484847
  • Indrykningsdato
    05-12-2025
  • Ansøgningsfrist
    02-01-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Kontaktperson
    Pernille Claudius Welinder
    pernille.claudius.welinder.01@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Chefsygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2026
  • Regionens jobnr.
    265787
  • Quick-nr.
    484847
  • Indrykningsdato
    05-12-2025
  • Ansøgningsfrist
    02-01-2026
På baggrund af dette job