Heilsutrygd
Klaksvíksvegur 7, 710 Klaksvík
Praktiserende læger på Færøerne
Seks stillinger som praktiserende læge på Færøerne
Den færøske sundhedsforsikring Heilsutrygd, annoncerer i alt 6 stillinger som praktiserende læge på Færøerne. Stillingerne ønskes besat efter nærmere aftale med Heilsutrygd.
Det er muligt at søge stillingerne sammen med anden praktiserende læge og dermed organisere arbejdet så der kan arbejdes nedsat tid.
Stillingerne:
I Område 1 (tidligere Norðoya lægekreds og Fuglafjarðar lægekreds) er tre stillinger som praktiserende læge. Der er ca. 10.401 borgere i området, som er normeret til syv læger.
- To stillinger, i Sundhedscentret ”við Sandin” i Klaksvík. Konsultation 3 har omkring 1.510 borgere, og konsultation 4 har omkring 1.124 borgere. En sygeplejerske og en sundhedsplejerske er tilknyttet konsultation 3, mens to sygeplejersker er tilknyttet konsultation 4.
I Område 3 (tidligere Vestmanna lægekreds, Eiðis lægekreds og Vága lægekreds) er der én ledig stilling for fastansat læge. Der er ca. 8.808 borgere i området, som er normeret til seks læger, hvoraf 5 konsultationer er bemandet af læger i fast stilling.
- Én stilling i konsultationen i Vestmanna med ca. 1.443 borgere. To sygeplejersker er tilknyttet konsultationen.
I Område 5 (tidligere Suðuroy lægekreds) er to ledige stillinger. Der er ca. 4.499 borgere i området, som er normeret til fire læger, hvoraf to er bemandet af læger i faste stillinger. Suðuroy er den sydligste af øerne på Færøerne. Stillingerne er disse:
- To stillinger i sundhedscentret i Tvøroyri. Konsultation 1 har omkring 1.134 borgere tilknyttet konsultationen, mens konsultation 2 har ca. 1.279. En sygeplejerske og en lægesekretær er tilknyttet hver af konsultationerne.
I Fuglafjørður lægekreds er der én ledig stilling som praktiserende læge. Der er ca. 3.910 borgere i lægekredsen, som er normeret til tre læger. Fuglafjørður lægekreds omfatter hovedsagelig de to relativt store kommuner Fuglafjørður og Eysturkommuna. Kredsen er på øen Eysturoy.
- Én stilling, som har klinik både i Fuglafjørður og Gøta (knap 10 minutters kørsel mellem de to steder), hvor hver klinik så bliver bemandet ca. hver anden dag. Omkring 1.330 borgere er tilknyttet konsultationen. En sygeplejerske er i tilknyttet konsultationen.
Samarbejde
Det forventes, at de som vil besætte stillingerne, vil være parate til at indgå i samarbejde med personalet i området og generelt i hele sundhedssektoren. Det forventes ligeledes, at de ansatte skal være med i udviklingen af helsefaglige tjenester sammen med relevante aktører, og desuden være aktive i udviklingen af sundhedsområdet.
Lægerne har mulighed for at organisere sig sådan, at de samarbejder om konsultationslokaler og personale.
Fælleskonsultationer og nedsat tid
Ansøgere har mulighed for at bemande en konsultation i fællesskab. Hvis flere læger bemander en konsultation, er det muligt at nedsætte arbejdsbyrden og dermed arbejde nedsat tid. Hvis en sådan samarbejdsform vælges, er det forventningen, at 2 eller 3 læger deler konsultationen.
Hvis læger vælger at være fælles om en konsultation, følger der visse rettigheder og pligter med. Lægerne vil, som andre praktiserende læger, være ansat af Heilsutrygd. Som udgangspunkt er det forventeligt, at f.eks. månedsløn, basisbetaling og pligter i forbindelse med vagter fordeles mellem lægerne. Lægerne har i fællesskab ansvaret for klinikken/klinikkerne i samarbejdet. Derfor har samarbejdet pligt til at bemande klinikken/klinikkerne i tilfælde af sygdom eller lignende.
Organisation
Det sundhedsfaglige område på Færøerne spænder vidt og stiller store krav, men det giver også gode muligheder for faglig udvikling. De praktiserende læger på Færøerne, er tilknyttet det elektroniske journalsystem Cosmic, som er det centrale register for sygehusene, samt samtlige praktiserende læger på Færøerne.
De praktiserende læger er tilknyttet vagtlægeordningen og samarbejder med de andre praktiserende læger, både som visitationsvagt og samt kørende lægevagt.
Aflønning sker i henhold til aftale mellem Heilsumálaráðið (Sundhedsministeriet) og Kommunulæknafelag Føroya (Den færøske kommunelægeforening) og ifølge aftale mellem Heilsutrygd/Fíggjarmálaráðið (Finansministeriet) og Kommunulæknafelag Føroya.
Læger i fast stilling kan søge om tilskud til efteruddannelse. Lokaler til konsultation stilles til rådighed gratis og følger med stillingen.
I ansøgningen skal der anføres, hvilken konsultation, der søges om. Hvis der søges til flere, bør det tydeligt angives i hvilken rækkefølge disse prioriteres.
Hvis der ansøges om fælles praksis, bør det fremgå af ansøgningen, hvilke læger er med i samarbejdet, hvem der er den ansvarshavende læge og hvordan samarbejdet tænkes gennemført. Fælleskonsultationen har de samme pligter som de andre konsultationer, derfor er det af stor betydning, at lægerne har klare indbyrdes aftaler om arbejdsfordelingen. Dette kan evt. gøres i en samarbejdsaftale, der redegør for arbejdsfordelingen, om sygdom, forfald og andet, der kan have indflydelse på konsultationens drift, desuden bør aftalen redegøre for, hvordan samarbejdet evt. skal afsluttes. Inspiration til en sådan aftale kan fås via: https://www.laeger.dk/foreninger/plo/drift-af-praksis/opstart-og-etablering/praksisformer/etablering-af-kompagniskab-i-almen-praksis/
Særlig ordning for Område 5 (Suðuroy)
Der er en særlig ordning i området, hvor praktiserende læger i fast stilling får en ekstra halv grundløn udover normal løn og ydelser.
Krav
Ansøgere skal besidde autorisation som speciallæge i almen medicin eller forvente at modtage en sådan snarest.
Ansøgningsfristen er onsdag den 4. januar 2026.
Ansøgning med kopi af CV, eksamenspapirer, autorisation og mulige udtalelser m.m. skal sendes til Heilsutrygd, Box 52, Klaksvíksvegur 7, FO-710 Klaksvík, Færøerne eller med e-mail til: heilsutrygd@heilsutrygd.fo .
Yderligere information
Ønskes yderligere oplysninger om stillingerne som praktiserende læge eller lægevagten, kan du henvende dig til Turið Holm Johannesen, praktiserende læge, turidhj@kl.fo eller Petur Martin Hansen, afdelingschef, på tlf. +298 614000, pmh@heilsutrygd.fo
Fakta
- Arbejdssted
Heilsutrygd -
Kontaktperson
Leivur Langgaard
heilsutrygd@heilsutrygd.fo
61 40 00 - Adresse
Klaksvíksvegur 7, 710 Klaksvík - Stillingstype
Speciallæge - Speciale
Almen medicin - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Quick-nr.
484859 - Indrykningsdato
05-12-2025 -
Ansøgningsfrist
04-01-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
Fakta
- Arbejdssted
Heilsutrygd - Adresse
Klaksvíksvegur 7, 710 Klaksvík -
Kontaktperson
Leivur Langgaard
heilsutrygd@heilsutrygd.fo
61 40 00 - Stillingstype
Speciallæge - Speciale
Almen medicin - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Quick-nr.
484859 - Indrykningsdato
05-12-2025 -
Ansøgningsfrist
04-01-2026