Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev

Brænder du for læring og kardiologi? Klinisk vejleder søges til Afdeling for Hjertesygdomme – barselsvikariat

Er du uddannet sygeplejerske med erfaring som klinisk vejleder – eller har du solidt kendskab til vejledning og ønsker at bringe dine kompetencer i spil?

Vi søger en klinisk vejleder til et barselsvikariat i Afdeling for Hjertesygdomme, Sengeafsnit 2 på Herlev Hospital. Du bliver en del af et stærkt og engageret team med én anden klinisk vejleder, to praktikvejledere, tæt sparring med afdelingens kliniske underviser og afsnittets ledelse. Udover et tæt samarbejde med afdelingens kliniske underviser og afdelingens øvrige vejledere, får du også 34 andre skønne kollegaer, som alle brænder for det gode arbejdsmiljø og det kardiologiske speciale.

Vi modtager sygeplejestuderende på 1., 2., 4., 5., 6. og 7. semester samt social- og sundhedsassistentelever. Afdelingens uddannelsesmiljø er i rivende udvikling, drevet af engagerede kræfter, der arbejder for at skabe de bedste rammer for læring – og som klinisk vejleder får du mulighed for aktivt at indgå og bidrage til denne udvikling.

Som klinisk vejleder for sygeplejerskestuderende hos os får du mulighed for at indgå i spændende og alsidig funktion, hvor du får mulighed for at sætte dit præg på arbejdet med de uddannelsessøgende, centreret om sygeplejen til hjertesyge patienter og pårørende. Du får en unik mulighed for at være med til at skabe rammen for et godt og trygt læringsmiljø, samt give vores fremtidige sygeplejekollegaer mulighed for at udvikle og dygtiggøre sig inde for sygeplejen. Det er vigtigt for os at du brænder for vejlederrollen og har et ønske om at det er netop din karrierevej.

Om afsnittet

Sengeafsnit 2 er en del af Afdeling for Hjertesygdomme, som også omfatter Sengeafsnit 1, et stort ambulatorium og forskningsenhed. Afsnittet har 24 sengepladser hvor vi modtager patienter fra akutmodtagelsen og samarbejder tæt med Hjertecenter Hovedstaden. Her arbejder du med akut sygepleje, patienter til planlagt hjertekirurgi og invasive indgreb samt komplekse og palliative forløb. Vi har fokus på patientforløb i topklasse, hvor høj faglighed og stærke fagfællesskaber præger hverdagen.

Her kan du se med hvilke ord vores personalegruppe beskriver vores arbejdsmiljø i afsnittet:

Bakker hinanden op - ser hinanden - lytter til hinanden - siger til og fra overfor kollegaer - interesse og opmærksomhed imellem kollegaer, også når du er ny - god rummelighed – tydelighed - klap på skulderen – smil - takker hinanden – humor – imødekommenhed - føler sig savnet efter 2 ugers ferie - roser hinanden - sparer med hinanden - kan spørge om alt - dejligt med time out - tryghed.

Afdelingen har en klinisk underviser, der er overordnet ansvarlig for elever og sygeplejerskestuderende, samt i afsnittet to kliniske vejledere og to praktikvejledere.  Vi er ligeledes et ledelsesteam bestående af oversygeplejerske, assisterende oversygeplejersker og kliniske sygeplejespecialist.

Vi tilbyder dig:

  • Et trygt introduktionsforløb til afsnittet, hvor du vil indgå i et tæt samarbejde med afsnittets kliniske specialist og mentorer.
  • Introduktion til klinisk vejleder funktion, i samarbejde med vejledere og klinisk underviser.
  • Tæt sparring med afdelingens kliniske underviser og ledelse. Samt samarbejde med afdelingens øvrige kliniske vejledere.
  • Gode rammer for klinisk vejleder funktionen med høj grad af mulighed for at forme funktionen selv.
  • Fleksible arbejdstider, dog med et ønske om primært fremmøde i dagvagter og lejlighedsvis aftenvagter hvor det giver mening for afsnittets studerende og øvrige drift.
  • Mulighed for enkelte hjemmearbejdsdage ved forberedelse til eksamen, planlægning mm.
  • Varierende arbejdsopgaver og studieaktiviteter med studerende i afsnittet og uden for afdelingen
  • Deltagelse i relevant uddannelse og temadage

Hvis ikke du har den kardiologiske efteruddannelse, vil du påbegynde denne indenfor de første 4-9 måneder.

 

Hvem er du:

  • Uddannet klinisk vejleder (1/6 diplom) eller har gennemført regionens grundforløb som vejleder – eller er motiveret for at tage uddannelsen snarest
  • Du har interesse for at arbejde indenfor det kardiologiske speciale. Erfaring inden for kardiologien er ikke et krav.
  • Du drives af at støtte op om læring i praksis og udvikle de uddannelsessøgende som vi modtager i afdelingen
  • Har lyst til at være med til at udvikle vores uddannelsesmiljøet på afsnittet.
  • Du kan imødekomme studerendes forskelligheder og støtte dem i at udvikle sig individuelt.
  • Du har lyst til at dele din pædagogiske og faglige viden med øvrige personale
  • Du kan arbejde struktureret med planlægning af studerende i afdelingen
  • Du kan i høj grad arbejde selvstændigt.
  • Du har lyst til at indgå i en alsidig og omskiftelig hverdag med super kompetente kollegaer

 

Arbejdstid og ansættelsesforhold:

Ansættelse pr. 1. marts 2026 eller efter aftale.

Stillingen er en tidsbegrænset ansættelse på 1 år (barselsvikariat), hvor der kan være mulighed for forlængelse afhængigt af afdelingens behov. Stillingen er på 35-37 timer ugentligt med primært dagvagter samt weekendvagt hver 3. weekend i blandede vagter efter aftale.

 

Ansøgningsfrist:

Fredag den 9. januar 2026. Samtaler forventes afholdt uge 3 eller 4.

 

Har du spørgsmål til stillingen eller ønsker du at høre mere, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Catrine Ibenholt Helbo på mail: catrine.ibenholt.helbo@regionh.dk.

Dine løn- og ansættelsesvilkår Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer: • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev Hospital
  • Kontaktperson
    Catrine Ibenholt Helbo
    Catrine.Ibenholt.Helbo@regionh.dk
  • Adresse
    Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2026
  • Regionens jobnr.
    265817
  • Quick-nr.
    484921
  • Indrykningsdato
    08-12-2025
  • Ansøgningsfrist
    09-01-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev Hospital
  • Adresse
    Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
  • Kontaktperson
    Catrine Ibenholt Helbo
    Catrine.Ibenholt.Helbo@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2026
  • Regionens jobnr.
    265817
  • Quick-nr.
    484921
  • Indrykningsdato
    08-12-2025
  • Ansøgningsfrist
    09-01-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Klinisk stærk sygeplejerske søges til stilling med fokus på mentorfunktion i Gastromedicinsk sengeafsnit.

Hvidovre Hospital  |  Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
Sygeplejerske

Opslået
03-12-2025

Ansøgningsfrist
14-12-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Klinisk sygeplejespecialist med interesse for geriatrisk sygepleje

Herlev Hospital  |  Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
Sygeplejerske

Opslået
08-12-2025

Ansøgningsfrist
05-01-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Er du erfaren eller (snart) ny sygeplejerske og vil du lande blødt i din nye faglighed?

Hvidovre Hospital  |  Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
Sygeplejerske

Opslået
05-12-2025

Ansøgningsfrist
07-01-2026