Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Sygeplejerske til opvågning til fast stilling på Anæstesiafdeling 4013, Juliane Marie Centret, Rigshospitalet

Vi søger en ny kollega til attraktiv stilling som opvågningssygeplejerske på anæstesiafdeling 4013 med specialer indenfor gynækologi, obstetrik og børnekirurgi. Tæt oplæring, attraktivt arbejdsmiljø og fokus på faglig udvikling.

Hvem er vi:
På anæstesiafdeling 4013, Juliane Marie Centret, Rigshospitalet tilbyder vi anæstesi til kirurgiske og medicinske børn og gynækologiske, obstetriske, hæmatologiske samt onkologiske patienter. Vi har stort fokus på at medvirke til at give patienter såvel som pårørende en oplevelse af høj professionalisme og medmenneskelig omsorg.

I afdeling 4013 er der ansat ca. 120 mennesker fordelt på anæstesilæger og -sygeplejersker, operationssygeplejersker og opvågningssygeplejersker samt sekretærer og serviceassistenter. Afdelingen er præget af en stærk kollegial bevidsthed, hvor alle arbejder målrettet med fælles formulerede værdier for anæstesi- og opvågningssygeplejen. I opvågningen er vi en lille enhed på 7 mennesker, hvilket giver en tryg hverdag, hvor vi næsten er en lille familie.

Jobbet som opvågningssygeplejerske:
I jobbet som opvågningssygeplejerske på 4013 vil du komme til at arbejde med både børn og voksne patienter.  Du vil hjælpe børn i alle aldre gennem en ny og ofte uvant situation, men du vil også møde patienter og deres familier, som har en lang erfaring med rollen som patient. Du vil komme til at arbejde tværfagligt med anæstesisygeplejersker, -læger og kirurger omkring alle de patienter der kommer til opvågning hos dig. I opvågningen har vi en familiecenteret tilgang, hvor vores mål er at skabe ro og tryghed omkring de nyopererede og deres familier med respekt for deres forskelligheder. Udviklingskulturen i afdelingen er stærk og udviklingsmulighederne er mange.  Vi tilbyder ugentligt undervisningsseancer, 10 faglige minutter, scenarie træning og du kan bl.a tage kursuser som EPALS, efteruddannelse i perioperativ sygepleje og vi har flere interne kompetencekort/klip.

Om få år flytter opvågningen i JMC med i Rigshospitalets nye byggeri Mary Elizabeths Hospital. Mary Elizabeths Hospital skal være det banebrydende hospital, hvor alle gravide, børn og unge samles, i et trygt og hjemligt hospital. Du kan læse mere om Mary Elizabeth hospital her: Om Mary Elizabeths Hospital (rigshospitalet.dk)

Opvågningen har i øjeblikket åbent i hverdagene fra kl. 7.30-19.00. Din arbejdstid vil derfor være i dette tidsrum, da vi arbejder forskudt af hinanden. Vagterne er på 8 timer af gangen.  På længere sigt ønsker vi at etablere rådighedsvagter fra hjemmet i opvågningen.

Vi ønsker dig, som opvågningssygeplejerske:

  • Der trives i en omskiftelig hverdag med et stort patientflow.
  • Der sætter en ære i den relationsdannende sygepleje, for at skabe et tillidsfuldt og respektfuldt forhold til patienterne.
  • Som ser det som en natulig del af dit job at være med til at udvikle den postoperative sygepleje.
  • Der grundlæggende arbejder udfra familiecenteret pleje til både barnet men også den voksne patient.

Det forventes, at du er uddannet sygeplejerske med dansk autorisation. Vi ser gerne at du har nogle års erfaringer evt. indenfor et af specialerne børnekirurgi, gynækologi, anden børne erfaring, evt. anden opvågnings erfaring. Som person vægter vi at du er autentisk, ærlig, engageret, har en positiv tilgang til dit arbejde og at du er med til at opretholde det gode kollegaskab på tværs.

Vi tror på samarbejde og sparring er vejen frem til det gode postoperative forløb, men også nøglen til den gode arbejdsdag. Kan du se dig selv i vores ”lille familie” hvor der er højt til loftet og hvor udvikling er i højsædet. Så tøv ikke og skriv din ansøgning til os i dag. Vi glæder os til at hører fra dig.

Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte oversygeplejerske Charlotte Lund- Rasmussen 35459506.

Stillingen er ledigt til besættelse hurtigst muligt, på 37 timer eller efter aftale.

Ansøgningsfrist d. 9. januar 2026. Ansættelsessamtalerne vil findes sted i uge 3.

Søg stillingen via linket.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst.

Stillinger i Juliane Marie Centret er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest. Centret indhenter børneattesten hos Rigspolitiet, efter samtykke fra ansøger.

Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.

Rigshospitalet Blegdamsvej er en del af Region Hovedstaden.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet
  • Kontaktperson
    Charlotte Lund-Rasmussen
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    265825
  • Quick-nr.
    484949
  • Indrykningsdato
    09-12-2025
  • Ansøgningsfrist
    09-01-2026 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Charlotte Lund-Rasmussen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    265825
  • Quick-nr.
    484949
  • Indrykningsdato
    09-12-2025
  • Ansøgningsfrist
    09-01-2026 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske søges til kirurgisk afdeling - Nordsjællands hospital, Hillerød

Nordsjællands Hospital  |  Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
Sygeplejerske

Opslået
18-02-2026

Ansøgningsfrist
23-03-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Spændende sygeplejerskestilling, hvor du kan være med til at gøre en forskel for unge i alderen 14-17 år på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Hillerød

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden  |  Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød
Sygeplejerske

Opslået
19-02-2026

Ansøgningsfrist
15-03-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske med lyst til at gøre en forskel søges

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden  |  Bispebjerg Bakke 30, 2400 København NV
Sygeplejerske

Opslået
10-03-2026

Ansøgningsfrist
24-03-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Har du en kirurgisk sygeplejerske i maven - Så læs videre, for vi har en helt unik mulighed at tilbyde dig

Rigshospitalet, Blegdamsvej  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Sygeplejerske

Opslået
11-03-2026

Ansøgningsfrist
10-04-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Bliv en del af vores specialiserede team i karkirurgisk klinik – vi søger en sygeplejerske i 37-timers stilling.

Rigshospitalet, Blegdamsvej  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Sygeplejerske & Sygeplejerske med specialfunktion

Opslået
05-03-2026

Ansøgningsfrist
20-03-2026