Region Sjælland
Vestermarksvej 13, 4000 Roskilde
Barselsvikar søges: Lægesekretær/Sundhedsadministrativ koordinator til Klinisk Onkologisk Dagafsnit, SUH, Roskilde
Barselsvikar søges: Lægesekretær / Sundhedsadministrativ koordinator til Klinisk Onkologisk Dagafsnit, SUH Roskilde
– bliv en nøgleperson i vores akutte kræftforløb
Brænder du for at skabe ro, struktur og tryghed i komplekse patientforløb? Trives du i et dynamisk miljø, hvor der kan være travlt, og hvor din indsats gør en helt konkret forskel for patienter i kræftforløb?
Så kan du være vores nye barselsvikar i Klinisk Onkologisk Dagafsnit på Sjællands Universitetshospital, Roskilde.
Et akut Dagafsnit, hvor der sker noget – hver dag
Klinisk Onkologisk Afdeling er i fuld udvikling frem mod flytningen til det nye Supersygehus i Køge 4. oktober 2026. Indtil da vil du have din base i Roskilde, hvor du bliver en vigtig del af både hverdagen og forberedelserne til fremtidens moderne rammer.
I Dagafsnittet møder du en særlig dynamik: Her vurderer og behandler vi akut opståede problemstillinger hos kræftpatienter – ofte komplekse og krævende situationer, hvor din koordinering og dit overblik er afgørende. Du er med til at skabe tryghed midt i det uforudsigelige, og du bliver et fast holdepunkt for både patienter, pårørende og fagprofessionelle.
Om stillingen
Stillingen er et barselsvikariat med opstart 1. februar 2026 og en varighed på minimum ét år.
Du bliver tilknyttet Dagafsnittet og samarbejder tæt med sekretæren på Sengeafsnittet. Sammen sikrer I, at dagens akutte opgaver håndteres effektivt og med høj kvalitet – samtidig med at den daglige drift kører gnidningsfrit.
Sengeafsnittet rummer 26 senge p.t., mens Dagafsnittet fungerer som afdelingens akutfunktion, der hver dag modtager patienter til akut vurdering, behandling og støtte.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:
- Ind- og udskrivning af patienter
- Telefonbetjening, callcenter-opgaver og tæt dialog med patienter og pårørende
- Koordinering af administrative arbejdslister og akutte opgaver i Dagafsnittet
- Bestilling af haste- blodprøver, undersøgelser samt relevant registrering
- Håndtering af henvisninger, bevillinger, attester og øvrig korrespondance
- Journalføring og administrativ opfølgning i Sundhedsplatformen
- Tværfaglig koordinering i samarbejde med Bagvagt, Forvagt og sygeplejersker
- Ad hoc-opgaver relateret til daglig drift i både Dagafsnit samt sengeafsnit
Vi tilbyder dig:
- Et individuelt introduktionsforløb med mentor og planlagte opfølgningssamtaler
- Grundig oplæring i både sengeafsnit og Dagafsnit, så du står stærkt i begge funktioner
- Et engageret og humørfyldt arbejdsfællesskab med høj faglighed og plads til sparring
- Muligheder for både faglig og personlig udvikling gennem undervisning og kurser i kræftområdet
- En afdeling i udvikling, hvor du kan være med til at sætte dit præg – både i det daglige og i forbindelse med flytningen til Køge
- Et arbejdsmiljø med fokus på patientsikkerhed, kvalitet og trivsel
Vi søger dig, der:
- Er uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator
- Trives i et miljø, hvor hverdagen både rummer rutineopgaver og uforudsigelige situationer
- Arbejder struktureret, selvstændigt og bevarer overblikket – også når tempoet stiger
- Har interesse for kræftområdet og lyst til at arbejde tæt på patientforløbene
- Er fleksibel, positiv og bidrager aktivt til et godt tværfagligt samarbejde
- Har erfaring med Sundhedsplatformen (en fordel, ikke et krav)
- Ser muligheder i forandringer og drives af at være en del af et fagligt stærkt team
Om os
Du bliver en del af en erfaren og engageret sekretærgruppe, der på Roskilde matriklen, dækker tre ambulante diagnoseteams samt Sengeafsnit og Dagafsnit. Vi arbejder tæt sammen på tværs af faggrupper, og vi vægter ansvarlighed, koordinering og arbejdsglæde højt.
Vi arbejder i dag på tværs af Roskilde og Næstved – og sammen skal vi sikre en stærk og sammenhængende afdeling, når vi samles i Køge 4. oktober i 2026.
Praktisk information
- Arbejdstid: 37 timer om ugen eller efter aftale
- Start: 1. februar 2026
- Stillingsform: Barselsvikariat
- Ansøgningsfrist: 22.01.26
- Samtaler: Afholdes løbende
Vil du være med til at gøre en reel forskel for kræftpatienter i akutte forløb?
Så send din ansøgning – vi glæder os til at høre fra dig!
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Roskilde -
Kontaktperson
Djoan Jakobsen
dhja@regionsjaelland.dk
47324903 - Adresse
Vestermarksvej 13, 4000 Roskilde - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-02-2026 - Regionens jobnr.
047936 - Quick-nr.
484963 - Indrykningsdato
09-12-2025 -
Ansøgningsfrist
22-01-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Roskilde - Adresse
Vestermarksvej 13, 4000 Roskilde -
Kontaktperson
Djoan Jakobsen
dhja@regionsjaelland.dk
47324903 - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-02-2026 - Regionens jobnr.
047936 - Quick-nr.
484963 - Indrykningsdato
09-12-2025 -
Ansøgningsfrist
22-01-2026
Andre job fra Region Sjælland der minder om dette
-
Lægesekretær/Sundhedsadministrativ koordinator til Lunge-teamet ved Klinisk Onkologisk Ambulatorium, SUH, Roskilde
Sjællands Universitetshospital, Roskilde | Vestermarksvej 13, 4000 Roskilde
LægesekretærOpslået
09-12-2025Ansøgningsfrist
22-01-2026 -
Lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator til OPUS Psykiatrien Vest, Holbæk
Psykiatrien | Rosenvænget 15B, 4300 Holbæk
LægesekretærOpslået
24-11-2025Ansøgningsfrist
12-12-2025 -
Lægesekretær til Nærklinik Kalundborg
Almen praksis - Region Sjælland | Vestre Havneplads 10, 4400 Kalundborg
LægesekretærOpslået
08-12-2025Ansøgningsfrist
15-12-2025 -
Lægesekretær / Sundhedsadministrativ koordinator til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Klinik, Roskilde
Psykiatrien | Ny Østergade 12, 4000 Roskilde
LægesekretærOpslået
27-11-2025Ansøgningsfrist
11-12-2025 -
Lægesekretær/SAK til Klinik for Spiseforstyrrelser
Psykiatrien | Havnevej 5, st., 4000 Roskilde
LægesekretærOpslået
04-12-2025Ansøgningsfrist
05-01-2026