Akutafdelingen
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Lægesekretær/SAK til vagtplanlægning for læger/driftsopgaver i Akutafdelingen, Aarhus Universitetshospital
Er du uddannet lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator, og har du erfaring med organisering, administration og vagtplanlægning?
Vi søger en engageret medarbejder til en nyoprettet stilling pr. 1. marts 2026 eller efter aftale, hvor arbejdstiden er delt 50/50 mellem vagtplanlægning for Akutafdelingens læger og opgaver i driften.
Om afdelingen
Akutafdelingen på Aarhus Universitetshospital er en af de største akutafdelinger i Danmark. Vi tilbyder en dynamisk og fagligt engageret arbejdsplads, hvor samarbejde, udvikling og innovation er i centrum. Som en del af vores team vil du få muligheden for at arbejde i et tværfagligt fællesskab og være med til at udvikle og optimere arbejdsprocesser, der gør en forskel for både patienter og medarbejdere.
Dine opgaver som vagtplanlægger
- Indgå i vores vagtplanlæggerteam for lægerne (bestående af dig og én kollega mere)
- Varetage arbejdsplanlægning og registrering af arbejdstid for lægerne
- Koordinere vagtplanlægning og dække sygdom/fravær
- Arbejde tæt sammen med ledelsen, herunder cheflæge og chefsygeplejerske, for at sikre, at planlægningen er i tråd med afdelingens ressourcer og behov
- Ajourføre og vedligeholde vikarlister samt ajourføre oversigt over aktuel og kommende lægebemanding
- Koordinere introduktionsprogrammer for uddannelseslæger i samarbejde med det tværfaglige uddannelsesteam
- Udarbejde administrative opgaver i forbindelse med uddannelseslægers kursusdeltagelse og nyansættelser
- Bidrage til videreudvikling af digitalisering og robustgørelse af opgaven med arbejdsplanlægning
- Vagtplanlægning i Funktionsplan, PDC Vagtplan
Dine opgaver i driften
- Den direkte kontakt til patienter, pårørende og andre faggrupper
- At være den røde tråd i det tværfaglige arbejde mellem læger, sygeplejersker, serviceassistenter m.fl.
- Skrivning af notater fra en bred vifte af specialer
- Besvarelse af telefoniske henvendelser
- Registrering, kvalitetssikring og sagsbehandling i henholdsvis EPJ, Klinisk Logistik, ADO, PPJ og Lægevagtssystemet
- Bidrage til det pågående transformationsarbejde omkring optimering af arbejdsgange, nye RPA-løsninger samt generel udvikling af afdelingen
Vi søger dig, der
- er uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator
- har erfaring med vagtplanlægning og/eller arbejdstidsplanlægning - gerne i et sundhedsfagligt miljø
- har kendskab til relevante systemer som PDC Vagtplan og Funktionsplan samt forståelse for lægers overenskomster og arbejdstidsregler
- er struktureret og kan håndtere flere opgaver samtidigt med et skarpt fokus på deadlines og detaljer
- har gode kommunikationsevner og evnen til at arbejde tværfagligt med kollegaer på tværs af afdelingen
- er løsningsorienteret, selvstændig og positiv samt trives med ansvar og sparring
- er fortrolig med at arbejde med Excel og har gode IT-kompetencer
Vi tilbyder
- En fleksibel arbejdsplads med mulighed for hjemmearbejde i det omfang, opgaver og møder tillader det
- En velfungerende kollegagruppe og et stærkt fagligt fællesskab
- Ledelsesmæssig opbakning og sparring samt grundig oplæring i vagtplanlægning og arbejdsplanlægning
- Stor mulighed for faglig og personlig udvikling i en afdeling i konstant forandring
- Gode arbejdsforhold, hvor vi prioriterer balance mellem arbejdsliv og fritid
- Et socialt fællesskab med kollegaer og deltagelse i aktiviteter som sommerfester, DHL-løb og julefrokost
Arbejdstider
- I Akutafdelingen arbejder flertallet, på tværs af faggrupper, i skiftende vagter samt i weekender og på helligdage
- Den detaljerede tilrettelægning af din arbejdstid vil foregå i et samarbejde med din vagtplanlæggerkollega samt vagtplanlæggeren for lægesekretærerne
- Du vil indgå i lægesekretærernes weekendrul med 2-3 (afhængigt af 8- eller 12-timers vagter) arbejdsweekender i en periode på 8 uger
Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen er på 37 timer ugentligt, og der er mulighed for en fleksibel arbejdstid. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.
Du vil referere til afdelingens sundhedsadministrative leder.
Ansøgning
Vi glæder os til at høre fra dig!
Ansøgningen skal være modtaget senest 9. januar 2026
Ansættelsessamtaler forventes afviklet den 13. januar 2026
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte sundhedsadministrativ leder Rikke Harvey på telefon 2023 4260.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital -
Kontaktperson
Rikke Harvey
rikkharv@rm.dk
2023 4260 - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2026 - Regionens jobnr.
63033 - Quick-nr.
484994 - Indrykningsdato
10-12-2025 -
Ansøgningsfrist
09-01-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N -
Kontaktperson
Rikke Harvey
rikkharv@rm.dk
2023 4260 - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2026 - Regionens jobnr.
63033 - Quick-nr.
484994 - Indrykningsdato
10-12-2025 -
Ansøgningsfrist
09-01-2026
Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette
-
Drømmer du om skiftende arbejdstider og hverdagsfri? Så bliv lægesekretær/SAK i Akutafdelingen, Aarhus Universitetshospital
Aarhus Universitetshospital | Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
LægesekretærOpslået
27-11-2025Ansøgningsfrist
21-12-2025 -
Vi søger en lægesekretær / sundhedsadministrativ koordinator til et velfungerende team på Mave- og Tarm Kirurgisk Afdeling på AUH.
Aarhus Universitetshospital | Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
LægesekretærOpslået
05-12-2025Ansøgningsfrist
11-01-2026 -
Vil du sikre sammenhæng i patientforløb? Sundhedsadministrativ koordinator/lægesekretær til Hjertesygdomme, AUH
Aarhus Universitetshospital | Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
LægesekretærOpslået
01-12-2025Ansøgningsfrist
14-12-2025 -
ER DU VORES NYE LÆGESEKRETÆR/SUNDHEDSADMINISTRATIV KOORDINATOR I ET SUPERSPÆNDENDE SPECIALE? – NEUROLOGI - Hospitalsenheden Midt, Regionshospitalet Viborg
Regionshospitalet Viborg | Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
LægesekretærOpslået
27-11-2025Ansøgningsfrist
15-12-2025 -
Spændende stilling som Sundheds-IT konsulent på Regionshospitalet Horsens
Regionshospitalet Horsens | Strandpromenaden 35, 8700 Horsens, Danmark, 8700 Horsens
LægesekretærOpslået
19-11-2025Ansøgningsfrist
12-12-2025