Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Borgmester Ib Juuls Vej 83, 2730 Herlev

Vil du være med til at sætte retningen for fremtidens diætbehandling ved type 1-diabetes? Klinik for Ernæring på Steno Diabetes Center Copenhagen søger to kliniske diætister

Vil du være med til at forbedre livet for mennesker med type 1-diabetes? Motiveres du af specialiseret diætbehandling, fagligt nørderi og digitale løsninger, og trives du i et miljø, hvor udvikling og teamarbejde præger hverdagen? Så kan det være dig, vi søger.
 

Om klinikken

Klinik for Ernæring er en del af Afdeling for Diabetesbehandling på Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC). Teamet består af en økonoma og 13 kliniske diætister, hvoraf halvdelen har en kandidatgrad.  

Vi arbejder målrettet med diætbehandling til:

  • børn, unge og voksne med type 1-diabetes
  • voksne med type 2-diabetes
  • kvinder med gestationel diabetes

Parallelt med det kliniske arbejde udvikler og forsker vi i patientuddannelse og digitale læringsværktøjer. Målet er at styrke individualiseret diætbehandling, forbedre kliniske resultater, styrke mad- og sundhedskompetencer samt øge livskvalitet og patienttilfredshed.

Du får mulighed for at arbejde i et unikt miljø med høj trivsel, faglighed og engagement.
 

Om stillingerne

Vi tilbyder:

  • et barselsvikariat på 37 timer ugentligt
  • en fast deltidsstilling på 20 timer ugentligt

Begge stillinger indebærer primært diætbehandling af voksne med type 1-diabetes, hvor kulhydrattælling, diabetesteknologi (sensorer, pumper, bolusberegning) er centrale elementer. Derudover vil der indgå opgaver i ”Detektor”, SDCC’s digitale monitoreringssystem, som indsamler relevante kliniske data og understøtter overblik og opfølgning i patientbehandlingen.

Barselsvikariatet indeholder desuden administrative og koordinerende opgaver i tæt samarbejde med ernæringschefen, herunder vagtplanlægning, koordinering af mono- og tværfaglige kurser samt understøttelse af klinikkens drift og arbejdsgange.

Du vil blive en del af et stærkt mono- og tværfagligt miljø, hvor udvikling af behandlingen, faglig sparring og læring er en naturlig del af hverdagen.

Efter grundig oplæring forventes det, at du kan varetage selvstændig diætbehandling målrettet voksne med type 1-diabetes tilpasset dit udgangspunkt og erfaringsniveau.
 

Kvalifikationer

Vi lægger vægt på, at du:

  • er uddannet klinisk diætist med dokumenteret autorisation
  • arbejder struktureret og har blik for administrative og koordinerende opgaver
  • har erfaring med eller interesse for type 1-diabetes og diabetesteknologi
  • har erfaringer med Sundhedsplatformen og Optima
  • trives i et miljø, hvor udvikling, forandring og nye løsninger er en del af hverdagen
  • er samarbejdsorienteret og fagligt nysgerrig


Løn- og ansættelsesforhold

Ansættelse til begge stillinger er pr. 1. februar 2026 eller snarest derefter. Barselsvikariatet er på 37 timer om ugen og udløber 31. januar 2027, mens den faste stilling er på 20 timer om ugen med mulighed for flere timer på sigt. Løn og ansættelse følger relevant overenskomst.


Information

Kontakt ernæringschef og forsker, ph.d. Bettina Ewers på telefon 3091 2997 eller klinisk ernæringsspecialist, cand.scient. Sabine Schade Jacobsen på telefon 3091 3243.


Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er mandag den 5. januar 2026. Samtaler forventes afholdt tirsdag den 13. januar. Angiv gerne, hvilken stilling du søger eller om du er interesseret i begge.


Om Steno Diabetes Center Copenhagen

Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) er et internationalt førende diabeteshospital forankret i Region Hovedstaden. Hospitalet har specialiseret sig i behandling, klinisk forskning, forebyggelse og uddannelse i diabetes. SDCC er Skandinaviens største diabeteshospital og er behandlingssted for ca. 11.000 børn og voksne med diabetes. SDCC flyttede ultimo 2021 ind i en nyopført bygning ved siden af Herlev Hospital. Læs mere på www.sdcc.dk og følg os på Facebook, Twitter og LinkedIn.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Steno Diabetes Center
  • Kontaktperson
    Bettina Ewers
    bettina.ewers@regionh.dk
  • Adresse
    Borgmester Ib Juuls Vej 83, 2730 Herlev
  • Stillingstype
    Klinisk diætist
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2026
  • Regionens jobnr.
    265856
  • Quick-nr.
    485004
  • Indrykningsdato
    10-12-2025
  • Ansøgningsfrist
    05-01-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Steno Diabetes Center
  • Adresse
    Borgmester Ib Juuls Vej 83, 2730 Herlev
  • Kontaktperson
    Bettina Ewers
    bettina.ewers@regionh.dk
  • Stillingstype
    Klinisk diætist
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2026
  • Regionens jobnr.
    265856
  • Quick-nr.
    485004
  • Indrykningsdato
    10-12-2025
  • Ansøgningsfrist
    05-01-2026
På baggrund af dette job