Region Syddanmark

Region Syddanmark

Finsensgade 35, 6700 Esbjerg

Speciallæge i Neurologi søges til en speciallægestilling ved Hjerne-Nervesygdomme Esbjerg sygehus.

Ved Hjerne-nervesygdomme afdeling Esbjerg Sygehus, er der en ledig stilling som speciallæge pr. 1. juli 2026 eller efter aftale.

Vi søger en dygtig engageret neurolog, med ambitioner om at videreudvikle faget. Vi vægter dine personlige kompetencer inden for samarbejde, kvalitet og uddannelse af yngre kollegaer højt. Interesse og viden inden for neurogene smerter, herunder CRPS vil vægtes højt. Andre subspecialer kan under tiden komme på tale, i forhold til interesser og behov.

Ud over arbejdet i ovennævnte subspeciale, kommer du også til at deltage i det daglige kliniske arbejde i afdelingen, såsom stuegangsfunktion på neurologisk sengeafdeling, Speciallæge på FAM 8-16, Enkelte tilstedeværelses nattevagter 15.30-08.30, samt speciallæge ambulatorier, hvor du skal se almen neurologiske patienter og supervisere de yngre læger.

Afdelingen:

Vi er en velfungerende neurologisk afdeling med egen afdelingsledelse. Der er to sengeafsnit tilknyttet, 17 neurologiske/ apopleksi senge i Esbjerg og 30 neurorehabiliteringssenge i Grindsted. Derudover modtager vi de akutte patienter i en nyindrettet FAM. Vi er aktuelt 15 speciallæger og 15 yngre læger ansat. Derudover er der 4 neuropsykologer samt en neurofysiolog.

Vi har regionsfunktion inden for  Trombolyse, Neurorehabilitering, Sklerosebehandling samt neurogene smerter ( CRPS), samt center for specialiseret hovedpine behandling.

Afdelingen har ca. 380 forløb i Grindsted pr.år, 1000 udskrivninger fra sengeafdelingen i Esbjerg og 2000 fra FAM

Derudover er der en ambulant aktivitet på ca. 24.000 besøg

Afdelingen er i en vedvarende udvikling, både mhp. Forskning, kvalitet og uddannelse af vore yngre kollegaer.

Hvis du har en ph.d grad, kan et klinisk lektorat ligeledes komme på tale, eller evt. frikøbes til en ugentlig forskningsdag.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Tillæg for områdeansvar er en mulighed.

Hør mere 

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Cheflæge Allan Thimsen Pedersen, tlf. 30355957 eller mail: allan.thimsen.pedersen@rsyd.dk

Ansøgning 

Ansøgningen udfærdiges i henhold til kvalifikationskrav i relation til de 7 lægeroller /kompetenceområder for speciallæger. Se yderligere her. 

• Medicinsk ekspert 

• Kommunikator 

• Samarbejder 

• Leder/administrator 

• Sundhedsfremmer 

• Akademiker 

• Professionel 

Ansøgningsfrist d. 15. februar 2026  

Ansættelsessamtaler afholdes i uge 9, 2026

Om Esbjerg Sygehus / Grindsted sygehus 

Esbjerg Sygehus / Grindsted sygehus  er et veldrevet akutsygehus med høj faglighed for det sydvestjyske område i Region Syddanmark. Sygehuset har aktiviteter i henholdsvis Esbjerg og Grindsted samt en veneklinik i Brørup: Sygehuset rummer de fleste kliniske specialer på et højt fagligt niveau sammen med en udbygget og moderne diagnostisk funktion. Der behandles ca. 40.000 indlagte patienter om året, og der gennemføres ca. 300.000 ambulante besøg på årlig basis. Sygehuset er i en positiv udvikling med en fortsat ambition om at være et effektivt og imødekommende sygehus valgt af patienterne. Det er Danmarks 5. største akutsygehus med en nybygget og velfungerende FAM, som fordrer en høj grad af tværgående aktivitet og samarbejde for at opnå optimalt patientfokus og effektive patientforløb. Der er mange spændende aktiviteter i gang på sygehuset: der bygges ny sengebygning, som tænkes struktureret anderledes, der arbejdes med patient- og pårørende involvering, kvalitets og forbedringsarbejdet vægtes højt, herunder indgår Esbjerg Sygehus / Grindsted sygehus i den Syddanske forbedringsmodel, som omfatter en samarbejdsaftale med Virginia Mason instituttet i Seattle, USA. Der er gode samarbejdsrelationer i det tværsektorielle samarbejde og der er mulighed for at deltage i udviklings- og forskningsinitiativer.  

Sygehuset har fra efteråret 2025, fået både bachelor og kandidatstuderende på lægeuddannelsen

Esbjerg Sygehus / Grindsted sygehus samarbejder med Esbjerg kommune, om at skabe gode vilkår for god integration i lokalområdet, hvis du kommer udenbys fra og gerne vil bosætte dig med familie. Esbjerg kommune tilbyder rådgivning gennem deres Tilflytterservice og hjælp til at finde job til partneren.Se http://www.energimetropol.dk/tilflytterservice/ eller se mere om Esbjerg her. 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sydvestjysk Sygehus
  • Kontaktperson
    Allan Thimsen Pedersen
    Allan.Thimsen.Pedersen@rsyd.dk
  • Adresse
    Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
  • Stillingstype
    Speciallæge
  • Speciale
    Neurologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2026
  • Regionens jobnr.
    234388
  • Quick-nr.
    485013
  • Indrykningsdato
    10-12-2025
  • Ansøgningsfrist
    15-02-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sydvestjysk Sygehus
  • Adresse
    Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
  • Kontaktperson
    Allan Thimsen Pedersen
    Allan.Thimsen.Pedersen@rsyd.dk
  • Stillingstype
    Speciallæge
  • Speciale
    Neurologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2026
  • Regionens jobnr.
    234388
  • Quick-nr.
    485013
  • Indrykningsdato
    10-12-2025
  • Ansøgningsfrist
    15-02-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Speciallæge til Hjerne- og Nevesygdomme, Kolding Sygehus

Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus  |  Sygehusvej 24, 6000 Kolding
Speciallæge  |  Neurologi

Opslået
04-12-2025

Ansøgningsfrist
12-01-2026