Mave- og Tarmkirurgi: Læger
Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
Vi søger pr. 1. februar eller efter aftale en ledende overlæge til Akutteamet på Mave- og Tarmkirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital
Vi søger en erfaren og engageret ledende overlæge til det akutte kirurgiske team. Som ledende overlæge vil du få en central rolle i at sikre effektive og sammenhængende patientforløb i og på tværs af afsnit for de akutte patientforløb. Du vil være en del af den udvidede afdelingsledelse og have organisatorisk medansvar for at udvikle og optimere den kirurgiske akutte funktion på tværs af relevante afdelinger.Din hovedfunktion og ansvar
Din primære funktion vil være indenfor den akutte mave- og tarmkirurgiske funktion ved Aalborg Universitetshospital. Her vil du få det faglige ansvar for de akutte kirurgiske patientforløb, samtidig med at du vil have organisatorisk medansvar for at sikre, at disse forløb er effektive, sikre og sammenhængende.
Som ledende overlæge er det væsentligt, at du har gode samarbejdsevner, da de akutte patientforløb involverer mange interessenter på tværs af afsnit, afdelinger og funktioner. Det er vigtigt, at du har en helhedsorienteret tilgang og evnen til at se og prioritere ikke kun det akutte kirurgiske område, men også afdelingens samlede funktion.
Strategisk arbejde og ledelse
Du vil blive en vigtig del af det strategiske arbejde på tværs af (sub)specialer og ledelsesområder i afdelingen. I samarbejde med de øvrige ledere forventes det, at du bidrager til udviklingen af afdelingen og medvirker til, at den strategi, der er lagt, bliver omsat til kvalitet i den daglige patientnære drift. Du vil spille en aktiv rolle i at udvikle og optimere arbejdsgange, sikre ressourceforvaltning og fremme en kultur for løbende forbedring i det akutte kirurgiske forløb.
Kvalifikationer
- Speciallæge i kirurgi med dokumenteret erfaring indenfor det akutte kirurgiske fagområde.
- Erfaring med ledelse og koordinering af akutte patientforløb
- Evnen til at arbejde strategisk og omsætte overordnede mål til konkret handling i den kliniske hverdag.
- Stærke samarbejdsevner og evne til at kommunikere effektivt med både medarbejdere, patienter og andre afdelinger.
- Interesse og erfaring med organisatorisk udvikling og optimering af arbejdsgange.
- Det vil være en fordel, hvis du har deltaget i et formaliseret ledelseskursus eller har anden relevant lederuddannelse.
Som ledende overlæge vil du få en central rolle i udviklingen af afdelingens akutte kirurgiske funktion. Vi tilbyder et dynamisk og udfordrende arbejdsmiljø med fokus på faglig udvikling, samarbejde og kvalitet. Du vil få mulighed for at præge både den daglige drift og de strategiske beslutninger, som har betydning for afdelingens fremtid.
Om Mave- og Tarmkirurgisk Afdeling
Vores funktioner er fordelt på henholdsvis Aalborg Universitetshospital Syd, Hobro og Thisted. Afdelingen favner hele det mave- og tarmkirurgiske speciale og har desuden tætte tværgående samarbejder med en række øvrige specialer.
Den 22/3-2026 flytter funktionerne fra Aalborg Universitetshospital Syd matriklen til Hospitalsbyen
I Aalborg varetages primært den højtspecialiserede diagnostik og behandling af kirurgiske gastroenterologiske sygdomme for Region Nordjylland.
I Hobro og Thisted varetages dagkirurgi og ambulatoriedrift fra specialet
Lægebemandingen
På Mave- og Tarmkirurgisk Afdeling er der 9 ledende overlæger, heraf en lærestolsprofessor og en klinisk professor, 18 overlæger, 7 afdelingslæger, 12 hoveduddannelseslæger i kirurgi, 5 introduktionslæger og 10 basislæger og studerende. Hoveduddannelsesforløb i kirurgi sker i samarbejde med Regionshospitalerne i Hjørring, Viborg og Randers. Herudover varetages fagområdeuddannelse i kolorektal-, øvre GI- og HPB-kirurgi.
Forskning, uddannelse og udvikling
Vi prioriterer forskning og uddannelse højt i et tæt samspil med driften og har derfor et velfungerende uddannelses-, forsknings- og læringsmiljø, som vi værner om.
Afdelingens forskningsenhed har en lærestolsprofessor, en klinisk professor samt Ph.d.-studerende og projektsygeplejersker tilknyttet.
Forskningsenheden såvel som afdelingens øvrige læger er involveret i flere forskelligartede projekter internt på hospitalet samt nationalt og internationalt. I afdelingen er der et stort ønske om og velvilje til at udvikle forskningen i en positiv retning, og der er en forventning om at den ledende overlæge følger denne strategi.
Afdelingens læger deltager i undervisningen af medicinstuderende på bachelor- og kandidatniveau. Vi er uddannelsesafdeling for kirurgiske hoveduddannelseslæger på alle niveauer. Alle afdelingens læger forventes at deltage i uddannelsesopgaven for læger under uddannelse. Alle læger forventes at deltage i klinikkens interne undervisning. Afdelingen deltager derudover i undervisning og uddannelse af sygeplejepersonale. Afdelingen har 3 uddannelsesansvarlige overlæger og 2 uddannelsesansvarlige yngre læger.
Om Aalborg Universitetshospital
Visionen for Aalborg Universitetshospital er at være patientens hospital med mennesket i centrum. Hospitalets kerneopgave er at skabe sikre og effektive forløb med patienten som partner.
Som universitetshospital udvikler Aalborg Universitetshospital morgendagens behandling og uddanner morgendagens medarbejdere. Aalborg Universitetshospital er det største og højest specialiserede hospital i det nordjyske sundhedsvæsen - og Nordjyllands største arbejdsplads med knap 6.800 ansatte.
Se mere om Aalborg Universitetshospital her: Aalborg Universitetshospital - Region Nordjylland (rn.dk).
Hvis du læser jobannoncen på Jobnet.dk
Jobbet kan i øjeblikket ikke søges via Jobnet. Vi henviser i stedet til Region Nordjyllands side for ledige jobs.
Jobbet kan i øjeblikket ikke søges via Jobnet. Vi henviser i stedet til Region Nordjyllands side for ledige jobs.
Om Region Nordjylland
I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.
Læs mere om os på Job og uddannelse, og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin på Fra ansøgning til ansættelse.
Fakta
- Arbejdssted
Aalborg Universitetshospital -
Kontaktperson
Mette Esbjørn - Adresse
Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg - Stillingstype
Ledende overlæge - Speciale
Kirurgi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-02-2026 - Regionens jobnr.
22022 - Quick-nr.
485015 - Indrykningsdato
10-12-2025 -
Ansøgningsfrist
04-01-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aalborg Universitetshospital - Adresse
Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg -
Kontaktperson
Mette Esbjørn - Stillingstype
Ledende overlæge - Speciale
Kirurgi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-02-2026 - Regionens jobnr.
22022 - Quick-nr.
485015 - Indrykningsdato
10-12-2025 -
Ansøgningsfrist
04-01-2026