Region Midtjylland

Røntgen og Skanning

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

Introduktionsreservelægestilling i radiologi ved Røntgen og Skanning, Aarhus Universitetshospital

Tre introduktionsstillinger (6620-50-66-i-01, 6620-50-66-i-05 og 6620-50-66-i-06) ved Røntgen og Skanning, Aarhus Universitetshospital, er ledige til besættelse 1. april 2026 eller efter aftale. 

Har du lyst til at stifte bekendtskab med et spændende speciale, der har kontakter til stort set alle specialer, og hvor der er mulighed for både bredde, diversitet og høj specialiseringsgrad, så er radiologi måske noget for dig.  

Vi tilbyder et år, hvor du kommer rundt i flere af vores afsnit og dermed får både basiskompetencer samt et indblik i de forskellige muligheder, en videreuddannelse inden for specialet kan give dig. Vi er en radiologisk afdeling med et godt fagligt og kollegialt miljø, som vi vil glæde os til at bringe dig ind i. Afdelingen har endvidere et stærkt forskningsmiljø, som der også er mulighed for at deltage i. 

Stillingerne er vagtfri, men med mulighed for at deltage enkelte dage i senvagten til kl. 18.

For uddybende information, se Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Radiologi og Uddannelsesprogram.

Om Røntgen og Skanning 

Røntgen og Skanning på Aarhus Universitetshospital er en af landets største radiologiske afdelinger. Vi er ca. 380 ansatte, heraf ca. 80 speciallæger, fordelt på 4 afsnit. På afdelingen findes alle radiologiske modaliteter. Vi udfører ca. 200.000 undersøgelser årligt (505.000 procedurer), heraf mange højt specialiserede, inkl. MDT-konferencer og second opinion af undersøgelser fra andre hospitaler – regionale og uden-regionale. Afdelingen er universitetsafdeling for Region Midtjylland og dækker alle højt specialiserede funktioner i Sundhedsstyrelsens Specialeplan. Vi er i tæt samarbejde med de fleste afdelinger på Aarhus Universitetshospital samt de øvrige radiologiske afdelinger i regionen. Herudover har afdelingen formaliseret samarbejde med Aarhus Universitet omkring forskning, uddannelse og undervisning, samt klinisk med Institut for Retsmedicin.

Afdelingen har et stærkt forskningsmiljø med klinisk professorat og en stor forskningsenhed, der er delt i 2 afsnit. Læs mere her 

Røntgen og Skanning har et stort ansvar inden for uddannelsen af radiologiske speciallæger i Region Midtjylland og har både introduktions- og et stort antal hoveduddannelseslæger. Herudover deltager afdelingen også i uddannelsen af radiografstuderende samt lægesekretærelever.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og autorisation. 

Har du brug for flere oplysninger, så kontakt overlæge Arne Lücke, tlf. 2499 4985, mail arneluck@rm.dk eller uddannelsesansvarlig ledende overlæge Cathrine Carlsen Bach, tlf. 2974 3068, mail cabach@rm.dk . 

Ansøgningen skal udfærdiges i henhold til Sundhedsstyrelsens beskrivelse af de 7 lægeroller og skal indeholde personlig motivation for at søge stillingen, dokumentation for tilladelse til selvstændigt virke og curriculum vitae.


Ansøgningsfrist: 28. januar 2026

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 16. februar 2026.

 
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Cathrine Carlsen Bach
    2974 3068
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling
  • Antal stillinger
    3
  • ESK-numre
    6620-50-66-i-01 & 6620-50-66-i-05 og 6620-50-66-i-06
  • Speciale
    Radiologi
  • Ansættelsesform
    Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2025
  • Regionens jobnr.
    63198
  • Quick-nr.
    485037
  • Indrykningsdato
    11-12-2025
  • Ansøgningsfrist
    28-01-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Cathrine Carlsen Bach
    2974 3068
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling
  • Antal stillinger
    3
  • ESK-numre
    6620-50-66-i-01 & 6620-50-66-i-05 og 6620-50-66-i-06
  • Speciale
    Radiologi
  • Ansættelsesform
    Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2025
  • Regionens jobnr.
    63198
  • Quick-nr.
    485037
  • Indrykningsdato
    11-12-2025
  • Ansøgningsfrist
    28-01-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Introduktionslæger til Røntgen og Skanning, Viborg, Hospitalsenhed Midt

Regionshospitalet Silkeborg  |  Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
Introduktionsstilling  |  Radiologi

Opslået
09-12-2025

Ansøgningsfrist
28-12-2025