Region Hovedstaden
Nordstjernevej 6, 2600 Glostrup
Drømmer du om at have en nøglerolle i Børne- og ungdomspsykiatrien i Glostrup? Så se her!
Fagligt funderet og engageret lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator søges til vores akutte døgnafsnit på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Glostrup
Vi har fået muligheden for at ansætte yderligere en lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator, så brænder du for at være med til at gøre en forskel for børn og unge, der har brug for hjælp i psykiatrien? – Og er du struktureret, imødekommende og dedikeret - Så har vi den helt rette stilling til dig lige nu!
I Børne- og Ungdomspsykiatrien (BUC) varetager vi udredning og behandling for de mange børn og unge, som kæmper med alvorlige psykiatriske vanskeligheder. Da antallet af børn og unge, der har brug for udredning og behandling desværre er stigende, sætter vi nu alle sejl til for at komme i mål med såvel eksisterende, som nye forløb, der skal startes op.
Vi leder efter en sekretær til vores akutte døgnafsnit samt vores retspsykiatriske døgnafsnit. Herudover vil du blive en del af et sekretærteam på 3, som varetager opgaver for vores ambulante patienter i Kompetencecenter for Selvmordsforebyggelse og vores Team for Selvskade.
Som sekretær i BUC kommer du til at arbejde tæt sammen med vores mange dygtige og dedikerede klinikere, og varetage en understøttende og koordinerende funktion der muliggør, at de kan nå i mål med deres vigtige opgave.
Om din rolle og opgave
Som sekretær hos os kommer du til at få en helt særlig og central funktion i børnenes, de unges og familiernes forløb.
Din rolle og opgave er altså umådeligt vigtig – både for familierne og for de klinikere, der i det daglige varetager udredning og behandling af børnene og de unge.
Som vores nye kollega vil dine primære arbejdsopgaver være:
- At booke og koordinere patientsamtaler med afsæt i vores arbejdslister i Sundhedsplatformen
- At varetage korrekt og rettidig registrering i alle vores patientforløb
- At besvare telefonopkald i vores callcenter-funktion fra patienter, forældre og samarbejdspartnere
- At samarbejde tæt med vores klinkere om den patientadministrative del af udrednings- og behandlingsopgaven
- At sende epikriser, indberetning til SEI og en masse andre spændende administrative opgaver
- At få mulighed for specialopgaver
Vores forventninger til dig
- Du er uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator
- Du kender arbejdet i Sundhedsplatformen eller er villig til at lære det
- Du er struktureret, systematisk og god til at holde overblik
- Du er venlig og imødekommende og gør en dyd ud af at samarbejdet med kollegaer, samarbejdspartnere og børn, unge og familier fungerer godt
- Du er mødestabil og ansvarsfuld
- Du arbejder selvstændigt og kan trives med nogle dage at sidde alene på kontoret
Om os - dine nærmeste kollegaer
På Glostrup er vi 21 sekretærer. Vi er fordelt på 6 døgnafsnit samt et dagafsnit for større børn og 2 ambulatorieafsnit.
Du vil få din faste gang på vores døgnafsnit B205.
Vi ledes af den sundhedsadministrative leder, Vibeke Albretsen, som sikrer sammenhæng og synergi på tværs af vores afsnit. Vi afholder morgenmøde 1 gang ugentligt og sekretærmøder 1 gang månedligt. Vi afholder månedlig undervisning for at sikre, at vi er opdaterede og opdaterede i vores opgavevaretagelse.
Vi er også en del af Klinisk Sekretariat, som danner rammen om alle BUC’s sekretærer.
Organiseringen i Klinisk Sekretariat
Den samlede sekretærgruppe i BUC er organisatorisk samlet i det, vi i daglig tale benævner Klinisk Sekretariat. Vi består af en stor og engageret faggruppe på i dag godt 100 medarbejdere, der arbejder på at styrke og udvikle sekretærernes arbejdsopgaver og sikre, at vores patienter og pårørende oplever en ensartet høj kvalitet.
Klinisk Sekretariat har sekretærer fordelt på alle vores 5 matrikler (Glostrup, Det Ambulante Hus, Bispebjerg, Hillerød og på Bornholm). Vi er 4 Sundhedsadministrative ledere tilknyttet hver vores matrikel samt en administrationschef med ansvar for drift, udvikling og ledelse af Klinisk Sekretariat.
Løn og vilkår
Vi ønsker, at du starter d. 1. marts 2026 – gerne før hvis muligt.
Din arbejdstid vil primært ligge indenfor tidsrummet kl. 07.30 til 15.30.
Du ansættes i henhold til overenskomst for lægesekretærer/sundhedsadministrative koordinatorer m.fl. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og HK Kommunal.
Send os en motiveret ansøgning, CV og uddannelsesbevis via linket senest torsdag d. 8. januar.
Ansættelsessamtaler afholdes d. 12. og d. 13. januar.
Din ansøgning må gerne indeholde lidt om, hvem du er, og hvad vi kan forvente af dig ved en ansættelse hos os.
Vi ser rigtig meget frem til at høre fra dig!
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål, eller ønsker du at vide mere om stillingen eller afsnittet, er du mere end velkommen til at kontakte sundhedsadministrativ leder Vibeke Albretsen telefon 21250485 eller mail: vibeke.mai.albretsen@regionh.dk
Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige psykiske lidelser. Centeret har to større kliniske afdelinger Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i Regionen.
Herudover har centeret en række støttefunktioner samt en stor forskningsenhed. Samlet er vi omkring 1000 ansatte, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 16.000 børn og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret (2024). Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk.
Fakta
- Arbejdssted
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden -
Kontaktperson
Sana Javaid
sana.javaid@regionh.dk
21307359 - Adresse
Nordstjernevej 6, 2600 Glostrup - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2026 - Regionens jobnr.
265880 - Quick-nr.
485064 - Indrykningsdato
11-12-2025 -
Ansøgningsfrist
08-01-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden - Adresse
Nordstjernevej 6, 2600 Glostrup -
Kontaktperson
Sana Javaid
sana.javaid@regionh.dk
21307359 - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2026 - Regionens jobnr.
265880 - Quick-nr.
485064 - Indrykningsdato
11-12-2025 -
Ansøgningsfrist
08-01-2026
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Sekretær med baggrund som tandklinikassistent til Afdeling for Kæbekirurgi, Regionstandplejen
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
LægesekretærOpslået
04-12-2025Ansøgningsfrist
11-01-2026 -
Sekretærer til Røntgenafdelingen, BFH
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
LægesekretærOpslået
28-11-2025Ansøgningsfrist
16-01-2026 -
Personaleadministrativ medarbejder med stor kontaktflade søges til Sekretariatet på Anæstesiologisk Afdeling
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
LægesekretærOpslået
28-11-2025Ansøgningsfrist
11-12-2025 -
Sekretær / Forskningskoordinator / Professorsekretær
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Nielsine Nielsens Vej 11, 2400 København
LægesekretærOpslået
06-11-2025Ansøgningsfrist
15-12-2025 -
Registreringsansvarlig lægesekretær søges til Afdeling for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
LægesekretærOpslået
02-12-2025Ansøgningsfrist
23-12-2025