Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød

Introduktionsstillinger i Psykiatri, Psykiatrisk Center Nordsjælland, Hillerød og Helsingør

Vil du have et varieret, udfordrende og sjovt job, der giver mening hver eneste dag? Vil du prøve kræfter med en af de mest interessante lægelige specialer – psykiatrien? Så søg en af vores ledige introduktionsstillinger på Psykiatrisk Center Nordsjælland.

 

Du bliver en del af Psykiatrisk Center Nordsjælland; en psykiatrisk afdeling med 600 medarbejdere, heraf ca. 80 læger, beliggende i tre byer i Nordsjælland – hhv. Hillerød, Helsingør og Frederikssund.

På Psykiatrisk Center Nordsjælland har vi et særligt fokus på at opkvalificere uddannelsesdelen af lægeområdet.

Vi tilbyder deltagelse i forskningsopgaver af forskellig art og der er mulighed for at komme på kursus indenfor relevante interessefelter.

Vi er klar over, at du måske først og fremmest er nysgerrig på specialet ’psykiatri’, men med en I-stilling hos os kan du komme godt på vej til en speciallægeuddannelse i psykiatri.

 

Vi tilbyder

  • Mulighed for daglig supervision og fælles ugentlig undervisning.
  • Bed side supervision.
  • SIF/HIF Speciallæge i front, så du aldrig står alene med beslutningerne.
  • Vejledning fra vores engagerede uddannelsesansvarlige overlæger.
  • Ugentlig gennemgang af artikler, undervisning og særlige diagnostiske konferencer.
  • Et stærkt socialt lægeligt miljø med bl.a. nytårskur og sociale arrangementer.

 

Velkommen til Psykiatrisk Center Nordsjælland
Vi varetager den akutte psykiatriske behandlingsfunktion – psykiatrisk akutmodtagelse – samt almen og intensiv (lukket) indlæggelse samt ambulante forløb, herunder regionsfunktion for patienter med komplicerede affektive lidelser. Vores forskningsenhed er fokuseret på forskning indenfor affektive lidelser, selvmordsforebyggelse og selvskade.

Vi har en stor psykiatrisk akutmodtagelse, 13 døgnafsnit og otte ambulatorier/ambulante teams herunder også OPUS og ældrepsykiatri fordelt på tre matrikler i Hillerød, Helsingør og Frederikssund. Vi dækker ca. 22% af patienterne i hovedstadsområdet over et meget stort geografisk område. Den psykiatriske akutmodtagelse (almen og lukket) er åben 24 timer i døgnet og beliggende i Hillerød.

Nogle af de vigtigste indsatsområder for centret er styrkelsen af det sammenhængende patientforløb på tværs af indlæggelse og ambulant behandling, rationel medicinering og nedbringelsen af tvang. Som yngre læge i front kommer du til at spille en vigtig rolle i at gå andre veje end bæltefikseringer, og vi er meget interesserede i at høre om dine tanker indenfor dette vigtige område.

 

Hvem er du? 
Du er læge med godkendt KBU-forløb. Du er nysgerrig på det psykiatriske speciale og fagligt velfunderet. Du har lyst til og evner at arbejde kollegialt og tværfagligt med patienten i fokus.

 

Løn og vilkår
Stillingerne er til besættelse hurtigst muligt efter aftale.

Der er fælles vagtlag med vagt på tjenestestedet i Hillerød. I Helsingør er der rådighedsvagt fra bolig.

Du ansættes i henhold til overenskomst for underordnede læger, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid.

 

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål, eller kunne du tænke dig at vide mere om stillingen og afsnittet, er du velkommen til at kontakte cheflæge Kasper Reff på mail: Kasper.Thybo.Reff@regionh.dk 

Yderligere oplysninger om Psykiatrisk Center Nordsjælland findes på www.psykiatri-regionh.dk.


Søg stillingen
Send din ansøgning, CV samt uddannelsesbeviser via linket på siden senest den 12. januar 2026.   

Vi forventer at holde samtaler den 19. januar 2026.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Kontaktperson
    Cecilia Edberg Holst-Bech
    cecilia.edberg.holst-bech@regionh.dk
  • Adresse
    Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    265840
  • Quick-nr.
    485077
  • Indrykningsdato
    11-12-2025
  • Ansøgningsfrist
    12-01-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Adresse
    Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød
  • Kontaktperson
    Cecilia Edberg Holst-Bech
    cecilia.edberg.holst-bech@regionh.dk
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    265840
  • Quick-nr.
    485077
  • Indrykningsdato
    11-12-2025
  • Ansøgningsfrist
    12-01-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Læge søges til introduktionsstilling på Psykiatrisk afdeling på Bornholm

Psykiatrisk Center Bornholm  |  Helsevej 3, 3700 Bornholm
Introduktionsstilling  |  Psykiatri

Opslået
17-11-2025

Ansøgningsfrist
06-01-2026