Region Hovedstaden
Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
Specialuddannet intensivsygeplejerske, der vil sætte sit aftryk på vores intensive afsnit
Har du lyst til at blive en del af et stærkt og ambitiøst intensivafsnit, hvor faglighed, mod, udvikling og godt kollegaskab går hånd i hånd? Og trives du i et miljø, hvor vi ser stor værdi i, at vores personalegruppe er alsidig – både fagligt, personligt og erfaringsmæssigt?
Så er du måske vores nye kollega på Bispebjerg Intensiv Afsnit.
Om afsnittet
Hos os møder du en kompetent og engageret tværfaglig personalegruppe på omkring 80 medarbejdere, der i fællesskab varetager plejen af op til 12 intensivpatienter.
Vi modtager patienter fra en bred vifte af specialer – bl.a. lungemedicin, neurologi, kardiologi, akutmedicin og gastroenterologi.
Hele 85 % af vores sygeplejersker er specialuddannede, hvilket giver et stærkt læringsmiljø med masser af sparring, faglige drøftelser og mulighed for at udvikle sig – både som sygeplejerske og som menneske.
Vi værdsætter forskellighed i vores medarbejdergruppe og oplever, at netop en mangfoldig sammensætning styrker vores afsnit og skaber bedre løsninger for patienter og pårørende.
Din hverdag hos os
Som specialuddannet intensivsygeplejerske vil du få en central rolle i plejen af patienter i akutte og komplekse forløb. Du vil bl.a. få ansvar for:
- Helhedsorienteret sygepleje til kritisk syge patienter
- Tæt kontakt og koordinering med pårørende
- Deltagelse i stuegang, konferencer og tværfaglige samarbejder
- Oplæring og sparring med kollegaer og sygeplejersker under uddannelse
- Aktiv medvirken i kvalitetsudvikling, projekter og undervisning
Du får et introduktionsprogram tilpasset dine erfaringer, der vil være mulighed for kurser, eksterne og interne undervisningsdage samt kontinuerlig kompetenceudvikling.
Vi søger dig, der:
- Er specialuddannet intensivsygeplejerske
- Trives i et travlt og komplekst miljø
- Kan bevare ro og overblik – også når tingene går stærkt
- Bidrager aktivt til både faglighed, arbejdsmiljø og humor
- Ser værdien i et tværfagligt og alsidigt samarbejde
Vi tilbyder:
Et stærkt, rummeligt og engageret fællesskab
- Fagligt udfordrende arbejdsdage med høj kompleksitet
- Mulighed for at præge udviklingen af afsnittet
- Fokus på trivsel, tryghed og et sundt arbejdsmiljø
- Fleksible vagtønsker og indflydelse på arbejdstid
Stillingen er som udgangspunkt på fuld tid (37 timer), men vi lytter gerne til dine ønsker.
Vil du vide mere?
Du er meget velkommen til at kontakte:
Oversygeplejerske Christina Wood – tlf. 20 48 88 27
Oversygeplejerske Tanja Østergaard Irlind – tlf. 23 29 97 03
Sådan søger du stillingen
Send en ansøgning og dit CV.
Som tillæg hertil vil vi gerne modtage en kort video, hvor du fortæller om en udfordring, du har stået i som intensivsygeplejerske, og hvad den lærte dig om dig selv.
Hvis du ikke ønsker at sende en video, er du meget velkommen til at beskrive udfordring/din læring i din ansøgning.
Vi glæder os til at høre fra dig – og til at byde en ny kollega velkommen i marts 2026.
Ansøgningsfrist: 4. januar 2026
Ansættelsessamtaler: 14. januar 2026
Om Anæstesiologisk Afdeling
Anæstesiologisk Afdeling er en stor tværgående enhed med ca. 300 medarbejdere. Læger, sygeplejersker, SOSU-assistenter, sekretærer og farmaceuter fordelt på følgende afsnit: Anæstesi, Opvågning, Intensiv terapi, Fælles IMA, Smerteklinikken, Sekretariat og Akutlægebil. Afdelingen har stort fokus på forskning og uddannelse. Læs mere på https://www.bispebjerghospital.dk/afdelinger-og-klinikker/anaestesiafdeling/Sider/default.aspx
Om Bispebjerg Hospital
Bispebjerg Hospital er et af hovedstadens store akuthospitaler. Det er bygget i 1913 og består af en del gamle, smukke bygninger, som er fredede, og har parklignende udearealer, der nu er prisbelønnede ”Helende haver”. De historiske bygninger og omgivelserne er med til at give en hel særlig stemning og atmosfære. Frem mod 2030 bygger vi til og får Nyt Hospital Bispebjerg som – udover superflotte nye bygninger – også giver os nye spændende arbejdsopgaver indenfor gynækologi, børneanæstesi og fødsler. Der er allerede nu parkeringshus med gratis parkering døgnet rundt.
Se og hør mere om Bispebjerg Hospital i denne video:
https://www.bispebjerghospital.dk/om-hospitalet/oplev/medier/Sider/Se-filmen-om-Det-Samarbejdende-Hospital.aspx
Fakta
- Arbejdssted
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital -
Kontaktperson
Tanja Østergaard Irlind
tanja.oestergaard.irlind.01@regionh.dk - Adresse
Bispebjerg Bakke 23, 2400 København - Stillingstyper
Sygeplejerske med specialuddannelse - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2026 - Regionens jobnr.
265891 - Quick-nr.
485080 - Indrykningsdato
11-12-2025 -
Ansøgningsfrist
04-01-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital - Adresse
Bispebjerg Bakke 23, 2400 København -
Kontaktperson
Tanja Østergaard Irlind
tanja.oestergaard.irlind.01@regionh.dk - Stillingstyper
Sygeplejerske med specialuddannelse - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2026 - Regionens jobnr.
265891 - Quick-nr.
485080 - Indrykningsdato
11-12-2025 -
Ansøgningsfrist
04-01-2026