Region Syddanmark
J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 60, 1. sal, 5000 Odense C
H.C. Andersen Børne- og Ungehospital (HCABU), OUH Odense Universitetshospital – Svendborg Sygehus søger overlæge indenfor pædiatrisk pulmonologi/allergologi
Vi søger pr. 1. februar 2026 en speciallæge i pædiatri til vores allergologiske/pulmonologiske team. Ansøger skal have dokumenteret viden og erfaring indenfor pædiatrisk pulmonologi i form af ekspertuddannelse eller fagligt niveau svarende hertil. Overlægens særlige ansvarsområde vil være fokuseret indenfor pulmonologi, men overlægen vil også have funktioner inden for allergologi.
Kliniske opgaver
Overlægen skal indgå i afdelingens allergologi/pulmonologi team med særligt ansvar for det pulmonologiske fagområde. Arbejdet koncentrer sig om ambulatoriefunktion, stuegang, arbejde i Børnemodtagelsen samt vagter.
Overlægen indgår i bagvagtslaget som lige nu er 18-skiftet delt tilstedeværelsesvagt.
Om allergologi og pulmonologi på HCABU
Afdelingen har højt specialiseret funktion inden for pædiatrisk pulmonologi (fraset CF) samt allergologi.
Allergologi/pulmonologi teamet på HCABU består aktuelt af 3 speciallæger og 5 specialiserede sygeplejersker. Teamet har desuden tilknyttet læger i hoveduddannelse i pædiatri.
Opgaver som ansvarlig for pulmonologi
Som overlæge med særligt ansvar for pulmonologi skal overlægen i samarbejde med de øvrige speciallæger i teamet og områdets ledende overlæge have det overordnede ansvar for at videreudvikle det pulmonologiske fagområde på HCA både fagligt og organisatorisk Overlægen vil have det overordnede ansvar for:
Patientforløbene for de højt specialiserede patienter indenfor pædiatrisk pulmonologi
Diverse lungefunktionsundersøgelser af børn. Tilrettelæggelse af fleksibel bronkoskopi af børn
Forskning og kvalitetsudvikling indenfor fagområdet på HCA
Undervisning af læger, sygeplejersker, studerende m.fl. indenfor fagområdet.
Det forventes desuden at ansøger tilrettelægger og gennemfører kvalitetssikring og forskning indenfor fagområdet.
Ansøger skal i tæt samarbejde med afdelingens øvrige speciallæger og andre relevante samarbejdspartnere (gastroenterologer, neonatologer, kardiologer, neuropædiatere, ØNH-læger, Thorax-kirurger, lungemedicinere og radiologer) tilrettelægge patientforløb af høj faglig kvalitet tilpasset den enkelte patients behov.
Om ansøger:
Du har ekspertuddannelse indenfor pædiatrisk pulmonologi eller kompetencer svarende hertil
Du har dokumenteret forskningserfaring og er forskningsaktiv indenfor fagområdet.
Har gode samarbejdsevner
Har dokumenteret organisatorisk erfaring
Er initiativrig, positiv og fagligt nysgerrig
Om HCABU
Allergologi/pulmonologi funktionen er en forankret del af HCABU.
På HCABU har vi højt specialiseret funktion inden for alle pædiatriske fagområder. Hvert fagområde er organiseret med en fagområdeansvarlig læge. Der er årligt omkring 5000 indlæggelser. Ambulatoriet er opdelt i 11 forskellige specialambulatorier, og har godt 32.000 besøg årligt. Vi prioriterer teamarbejde inden for de enkelte subspecialer, og at yngre læger tilknyttes de forskellige fagteams. Herudover prioriterer vi tværfagligt samarbejde med vores plejepersonale, fysio- og ergoterapeuter, psykologer, pædagoger, skolelærere og socialrådgivere.
Bemanding på HCABU
Aktuelt består den samlede speciallægegruppe på HCABU af cheflæge, 7 ledende overlæger, 29 overlæger og 9 afdelingslæger. Derudover har vi 12 læger under hoveduddannelse til pædiatri, 15 reservelæger i almen blok uddannelse og 2 introlæger. Ud over plejepersonale, er der ansat terapeuter, socialrådgivere, psykologer, pædagoger/socialpædagoger, diætist samt tilknyttet skolelærere, legehelte og klovne. I alt er der ca. 420 ansatte på HC Andersen Børne- og Ungehospital.
Forskning og uddannelse
Afdelingens forskningsenhed er ledet af en forskningsleder, der i samarbejde med afdelingens øvrige professorer samt lektorer driver forskningsindsatsen. Der lægges vægt på klinisk forskning som en integreret del af arbejdet i afdelingen.
Flere oplysninger
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Cheflæge Marianne Skytte Jakobsen marianne.skytte.jakobsen@rsyd.dk eller ledende overlæge Dorthe Grosen dorthe.grosen@rsyd.dk eller overlæge Josefine Gradman josefine.gradman@rsyd.dk
Løn og ansættelsesvilkår
I henhold til den gældende overenskomst.
Fakta
- Arbejdssted
OUH Odense Universitetshospital, Odense -
Kontaktperson
Anette Blom
a.blom@rsyd.dk - Adresse
J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 60, 1. sal, 5000 Odense C - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Pædiatri - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-02-2026 - Regionens jobnr.
234407 - Quick-nr.
485103 - Indrykningsdato
12-12-2025 -
Ansøgningsfrist
05-01-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
OUH Odense Universitetshospital, Odense - Adresse
J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 60, 1. sal, 5000 Odense C -
Kontaktperson
Anette Blom
a.blom@rsyd.dk - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Pædiatri - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-02-2026 - Regionens jobnr.
234407 - Quick-nr.
485103 - Indrykningsdato
12-12-2025 -
Ansøgningsfrist
05-01-2026