Region Syddanmark

Region Syddanmark

Nymarksvej 135, 7000 Fredericia

Ergoterapeuter med interesse for unge og voksne med autisme i Fredericia

Vil du være med til at hjælpe borgere med autisme på en måde, som styrker deres selvbestemmelse og livskvalitet? Så har vi helt sikkert drømmejobbet til dig. Og bare rolig – vi sørger for, at du bliver godt klædt til dine nye, spændende opgaver. Lyder det som noget for dig?

Du bliver en del af botilbuddet Nymarksvej, som hører under Autismecenter Syddanmark. Vi ligger i naturskønne omgivelser i Fredericia, hvor du også får arbejdssted. Nymarksvej er et højt specialiseret døgntilbud med 21 lejligheder, hvor 14 af de lejligheder er længerevarende botilbud og 7 er midlertidige botilbud. Borgerne er fordelt på flere afdelinger og har forskellige støttebehov.

 

Med 21 borgere og ca. 70 ansatte er vi et sted, hvor der er masser af liv, højt humør, faglighed og samarbejde. Du vil blive en del af et mindre team med særligt ansvar omkring en mindre gruppe af borgere. I forbindelse med din opstart vil du få en udførlig introplan, så du er godt klædt på fra starten af.


Vi arbejder ud fra vores kerneopgave:

”Med afsæt i den enkelte borgers ressourcer, drømme og håb styrker vi selvbestemmelsen og fremmer selvhjulpenheden, for at understøtte borgerens egen oplevelse af livskvalitet og et meningsfuldt liv”.

 

Om jobbet

Du kommer til at beskæftige dig med autismefaglige metoder og tilgange, der er dokumenteret virksomme, såsom KRAP, TEACCH, LA2 og ADL. Derudover arbejder vi med udviklingsbeskrivelser og sensoriske udredninger. Den ergoterapeutiske opgave kræver, at du har en professionel tilgang og kan være nærværende i kontakten med den enkelte borger med fokus på at skabe en god relation.

Dine opgaver

  • Planlægning og gennemførsel af aktiviteter, der forener din faglighed med borgernes ønsker og behov
  • Relevante screeninger af borgeren, sanseprofiler
  • Undervisning og oplæring af kollegaer
  • Medansvarlig for prioritering, tilrettelæggelse og udførsel af den ergoterapeutiske indsats.

 

Hvem er du?
Vi ønsker en ny kollega, som er uddannet ergoterapeut, og som har en faglig funderet tilgang. Du er typen, der møder mennesker med et smil, nysgerrighed og en kæmpe portion tålmodighed. Du kan imødekomme borgernes individuelle støttebehov med et roligt smit på læben – for det er en naturlig del af arbejdet. Derudover arbejder du struktureret og nærværende, hvor du også evner at bevare overblikket, selv når det går stærkt.

 

Vi tilbyder

  • En spændende og varieret hverdag med stor medbestemmelse
  • Et stærkt tværfagligt miljø med faglig sparring og læring´
  • Dygtige og hjælpsomme kolleger, der løfter i flok
  • Fokus på kvalitet, udvikling og trivsel
  • Mulighed for kompetenceudvikling indenfor autisme og evt sanseprofiler
  • Monofaglige møder hver 6. uge og netværk på tværs i centeret med ergoterapeuter fra de øvrige matrikler.

 

Praktiske oplysninger

Der er tale om to stillinger, som begge er på 37 timer med opstart er den 1. marts 2026 eller efter aftale.

For begge stillinger er arbejdstiden varierende og skifter mellem dag/aften og hver 2. weekend i tidsrummet kl. 6.30-23.00.

Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Nærmere oplysninger kan fås hos afdelingsleder Henriette Lund pr. tlf. 4019 7377.

Ansøgningen skal indeholde dokumentation for uddannelse, fyldestgørende CV og relevante bilag.

Ansøgningsfristen er den 11. januar 2026.

Samtaler forventes afholdt den 16. januar 2026.

 

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

 

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sociale- og Socialpsykiatriske tilbud
  • Kontaktperson
    Henriette Lund
    Henriette.Lund@rsyd.dk
  • Adresse
    Nymarksvej 135, 7000 Fredericia
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2026
  • Regionens jobnr.
    234415
  • Quick-nr.
    485152
  • Indrykningsdato
    12-12-2025
  • Ansøgningsfrist
    11-01-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sociale- og Socialpsykiatriske tilbud
  • Adresse
    Nymarksvej 135, 7000 Fredericia
  • Kontaktperson
    Henriette Lund
    Henriette.Lund@rsyd.dk
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2026
  • Regionens jobnr.
    234415
  • Quick-nr.
    485152
  • Indrykningsdato
    12-12-2025
  • Ansøgningsfrist
    11-01-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Fysio-/ergoterapeut

Psykiatrien i Region Syddanmark  |  Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
Ergoterapeut

Opslået
26-11-2025

Ansøgningsfrist
14-12-2025