Region Hovedstaden
Marielundvej 25, 2730 Herlev
IT GxP Specialist – Computer System Validation (CSV)
Region Hovedstadens Apotek – Digitalisering og Teknologi
Har du solid erfaring med validering af IT-systemer i et GxP-miljø – og trives du i krydsfeltet mellem kvalitet, drift, dokumentation og tekniske løsninger?
Vi søger en fagligt stærk IT GxP Specialist, der kan sikre, at vores IT-systemer lever op til kravene i et komplekst og højt reguleret miljø, der producerer og distribuerer lægemidler.
Rollen
Som IT GxP Specialist bliver du en vigtig del af vores digitale arbejde på tværs af sygehusapotekets enheder. Du kommer til at arbejde tæt sammen med både produktion, logistik, kvalitetsafdeling, teknikere og IT-kollegaer, og du får en rolle med stort ansvar, høj faglighed og stor indflydelse på den videre udvikling af vores systemlandskab.
Dine vigtigste opgaver omfatter:
- Validering af IT-systemer – fra standard til egenudviklet IT-løsninger
- Planlægning, udførsel og vedligeholdelse af CSV-aktiviteter[DK1] (Computer System Validation) gennem hele systemets livscyklus
- Udvikling og drift af validerede IT-systemer, herunder løbende risikovurderinger, ændringsstyring og periodiske review
- IT-sikkerhedskoordinering og sikring af compliance med gældende GxP-krav, regionale retningslinjer og internationale standarder
- Udarbejdelse af dokumentation (URS, FS, valideringsplaner, test, afvigelser, ændringssager, rapporter m.m.) i tæt samarbejde med interessenter
- Samarbejde på tværs af fagligheder om implementering, forbedringer og kvalitetssikring af pharma-relaterede IT-systemer
Din faglige profil
Vi søger en specialist, der kan kombinere teknisk IT-forståelse med dybt kendskab til regulerede miljøer. Du har:
- Minimum 3 års erfaring fra pharma, medicoteknik eller et andet reguleret produktionsmiljø
- God til både teknisk indsigt, overblik og struktur – samt evnen til at forstå, analysere og kvalitetssikre IT-systemer i et reguleret GxP-miljø
- Gerne certificering som ECA Certified Computer Validation Manager eller tilsvarende (ikke et krav, men en fordel)
- Erfaring som IT-superbruger og evnen til hurtigt at sætte dig ind i nye systemer, flows og regulatoriske krav
- En struktureret og analytisk tilgang til arbejdet – og sans for detaljer, dokumentation og sporbarhed
- Gode samarbejdsevner og evne til at kommunikere klart på tværs af fagligheder
- Evnen til at arbejde selvstændigt og tage ejerskab for både mindre og større opgaver
Vi tilbyder
- En rolle med stort ansvar i en organisation, der er tæt på patienterne
- En hybrid arbejdsplads med fleksibel tilrettelæggelse af hverdagen og mulighed for op til en hjemmearbejdsdag om ugen
- Et fagligt stærkt miljø, hvor du bliver en vigtig del af arbejdet med at sikre kvalitet, compliance og stabil drift af vores IT-systemer
- Et uformelt team, hvor der er plads til sparring, initiativ og udvikling
- Betalt frokostpause, motionsfaciliteter, gode parkeringsforhold og nem adgang til offentlig transport
- En arbejdsplads, der aktivt arbejder med modernisering, digitalisering og forbedring af arbejdsgange
Om os
Digitalisering og Teknologi er en enhed i Region Hovedstadens Apotek – en organisation med ca. 800 medarbejdere, der hver dag arbejder for at sikre korrekt og sikker medicin til patienterne.
Sygehusapoteket producerer selv omkring 20 % af Region Hovedstadens medicinforbrug på hospitalerne og håndterer både produktion, kvalitetssikring og distribution af lægemidler. Vi leverer desuden medicin til andre regioner samt til Grønland og Færøerne. Vores arbejde har derfor stor betydning for både patientsikkerhed og drift på tværs af sundhedsvæsenet.
Digitalisering er et af sygehusapotekets strategiske indsatsområder. . Vi udvikler, vedligeholder og understøtter en række interne websystemer, formularer, arbejdsplatforme og dataløsninger, som bidrager til effektive arbejdsgange og høj kvalitet.
Vi arbejder tæt sammen med CIMT – Center for IT og Medicoteknologi – som vores overordnede partner på infrastruktur, systemdrift og IT-sikkerhed. Samspillet mellem lokal udvikling hos os og den regionale IT-arkitektur hos CIMT er vigtig for at skabe stabile, sikre og robuste løsninger.
Organisationen står samtidig over for en spændende udvikling. Den 1. januar 2027 bliver vi en del af Region Østdanmark, som med 2,8 millioner borgere bliver Danmarks største region. Det kan betyde nye opgaver og flere digitale initiativer – og dermed også en væsentlig rolle til Digitalisering og Teknologi i at understøtte forandringerne.
Hos os bliver du en del af en afdeling med stærkt samarbejde og en uformel tone – hvor vi hjælper hinanden, deler viden og har en nysgerrig tilgang til nye løsninger. Vi arbejder i krydsfeltet mellem IT, produktion, kvalitetskrav og regulatoriske behov, og vi sætter pris på både gode ideer, godt samarbejde og samarbejde på tværs.
Ansættelsesvilkår
- Fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge.
- Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst, med mulighed for tillæg afhængig af kvalifikationer.
Ansøgningsprocedure
Ansøgningsfristen er den 16. januar 2026.
Vi afholder startende samtaler uge 4 og 5.
Ansøgning og CV sendes online via linket til højre.
Yderligere oplysninger
Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte
Chef for Digitalisering og Teknologi, Rasmus Riis, tlf. 4457 7716 / 8161 5442.
Du kan læse mere om Apoteket her.
Fakta
- Arbejdssted
Region Hovedstadens Apotek -
Kontaktperson
Rasmus Riis
rasmus.riis@regionh.dk - Adresse
Marielundvej 25, 2730 Herlev - Stillingstype
Serviceassistent - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2026 - Regionens jobnr.
265971 - Quick-nr.
485271 - Indrykningsdato
16-12-2025 -
Ansøgningsfrist
16-01-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Region Hovedstadens Apotek - Adresse
Marielundvej 25, 2730 Herlev -
Kontaktperson
Rasmus Riis
rasmus.riis@regionh.dk - Stillingstype
Serviceassistent - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2026 - Regionens jobnr.
265971 - Quick-nr.
485271 - Indrykningsdato
16-12-2025 -
Ansøgningsfrist
16-01-2026