Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Bioanalytikere til Rigshospitalets Afdeling for Patologi

Vil du arbejde med faglig frisættelse, udfordrende opgaver og gode kolleger? Så søg en stilling hos os.

Vi har ledige stillinger, og vi vil derfor glæde os til at tage imod nye gode kolleger. Stillingerne er på fuld tid, men hvis du er den rette kandidat og ønsker deltid, kan vi også imødekomme dette.

Vi ønsker os kolleger, der interesserer sig og måske endda har passion for patologi. Kolleger som vil bidrage til, at vi kan levere analyser og diagnoser af høj faglig kvalitet hver eneste dag og som vil gå innovativt til opgaverne. Det betyder, at du skal kunne se dig selv i disse statements:

  • Du har interesse eller erfaring inden for patologispecialet
  • Du er ansvarsbevidst med fokus på høj faglig kvalitet
  • Du har gode samarbejdsevner
  • Du kan arbejde selvstændigt (efter oplæring)
  • Du værdsætter og bidrager til et godt arbejdsmiljø og det gode kollegaskab
  • Du har et godt ”drive” og et stort gå-på mod
  • Du besidder humoristisk sans selvom der er travlt
  • Du går innovativt til opgaverne og deler gode idéer

Vi arbejder frem mod mere faglig frisættelse, der betyder:

  • Større faglig og organisatorisk indflydelse på løsning af kerneopgaven ved at teamet træffer meningsfulde beslutninger tæt på opgaven til gavn for det bedste prøveflow
  • Fælles ansvar for valgte løsninger
  • Øget indflydelse på teamets planlægning af arbejdsdagen
  • Stor indflydelse på at skabe attraktive arbejdsfællesskaber, hvor man mærker, at man løfter i flok

Vi har stort fokus på trivsel og arbejder med fleksible muligheder for at tilrettelægge arbejdet, så mulighederne kan støtte godt op om ”det hele liv”. Efter endt oplæring i udvalgte funktioner, kan man ønske at placere sine planlagte arbejdstimer indenfor følgende rammer:

  • Alle hverdage mellem kl. 6 og 22
  • Alle lørdage mellem kl. 6 og 18
  • Man skal evt. byde ind på en ugentlig dag, hvor arbejdet starter kl. 6
  • Man skal evt. byde ind på en ugentlig dag, hvor arbejdet slutter kl.18
  • Man kan ikke placere planlagte arbejdstimer på søgn-helligdage.

For at understøtte et bæredygtigt liv tilbyder vi mikropausegymnastik i arbejdstiden samt mulighed for massage og fælles meditation i en pause.

Udvikling og funktioner

Vi har stort fokus på strategisk postgraduat uddannelse. Vi holder semesteropdelte teoriundervisninger, som man deltager i på skift og vi holder månedlige case-undervisninger med fremlæggelse af spændende patientcases for alle. Hertil er der mulighed for at forske i bioanalytikerfaget. Vi har således nedskrevne strategier for både den postgraduate uddannelse og for forskning i vores eget fag. Det er også muligt at deltage i kursusaktivitet mm.

De aktuelle ledige stillinger er placeret i følgende teams:

Udskæringsteam, der har følgende opgaver, man kan rotere imellem:

  • Modtagelse, visitering og fejlfinding
  • Kompleks udskæring (bisidder, udvalgte kan varetage kompleks bioudskæring efter diplomuddannelse)
  • Oplægning af blokke til mikrotomi
  • Udredning af patientprøver der forsinkes
  • Vævspræparering
  • Manuel og maskinel indstøbning
  • Manuel mikrotomi

Histologisk præanalytisk team, der har følgende opgaver, man kan rotere imellem:

  • Frys
  • Tørre præparater, herunder lægge snit i disse mm.
  • Biobank
  • Hasteprøver fra transplanterede patienter
  • Simpel udskæring
  • Manuel mikrotomi
  • Betjening af afdelingens mest moderne apparaturer: AS410M til fuld automatisk mikrotomi af patientprøver og AT192 til fuldautomatisk trimning forud for automatiseret mikrotomi

Praktisk indsigt i og erfaring med nogle af opgaverne i laboratoriet er velkomment, men ikke et krav, hvis du er den rigtige kandidat. Den bedste opgavesammensætning afhænger af dine kompetencer og vores driftsbehov. Vi arbejder med strukturerede oplæringsplaner og vil selvfølgelig sikre en grundig oplæring som er individuelt tilpasset.

Om Afdeling for Patologi
Rigshospitalets Afdeling for Patologi har sjældne diagnostiske opgaver fra hele Danmark og derfor kan vi tilbyde laboratorieopgaver på et unikt patientmateriale.

Afdelingen er en del af Rigshospitalets Diagnostiske Center og yder højt specialiseret diagnostik for Rigshospitalets afdelinger, Bispebjerg Hospital og Bornholm. Desuden modtages prøver fra praksissektoren samt fra Færøerne, Grønland og Sydsverige.

Afdelingen ledes af en afdelingsledelse bestående af en chefbioanalytiker og en cheflæge. Vi er ca. 200 ansatte og hertil mange tilknyttede forskere. I driften er der knap 100 bioanalytikere og laboranter. Derudover er der i afdelingen: ca. 57 læger, 6 ansatte i sekretariatet, 2 obduktionsteknikere, 1 kemiker samt 5 molekylærbiologer. Hertil flere forskere.

Laboratoriet vil i uge 9, 2026 overgå til en ny organisering baseret på 9 teams med ml. 9 og 13 medarbejdere. Hvert team ledes af en personaleleder, der er erfaren indenfor patologiområdet og de fleste ledere har hertil stor ledelseserfaring. Fælles for alle lederne er, at de sætter stor ære i, sammen med medarbejderne, at sikre en god arbejdsplads, hvor vi sammen vil arbejde med fokus på mere frisættelse.

Afdelingen er beliggende på 2 matrikler. Det diagnostiske arbejde foregår i Teilumbygningen på Rigshospitalet, mens vores eksperimentelle forskningsenhed, Bartholin Instituttet, er beliggende på Biocenteret. De ledige stillinger er i Teilumbygningen.

Vores målsætning er at yde suveræn analyse og diagnostik hver dag.

Alle faggrupper arbejder således for, i fællesskab, at være til gavn for den enkelte patient og det samlede sundhedsvæsen. Vi lægger stor vægt på det gode samarbejde med høj grad af service og kvalitet inden for vores 4 kerneydelser: Diagnostik, forskning, innovation og uddannelse.

Afdelingen deltager i prægraduat uddannelse af alle relevante faggrupper. I relation til bioanalytikeruddannelsen modtager afdelingen ofte op til 15 studerende ad gangen, som deltager under supervision i de praktiske laboratorieopgaver i alle afdelingens teams, når de ikke modtager undervisning.

Afdelingen har fem uddannede kliniske vejledere tilknyttet.

Løn g ansættelsesforhold

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for bioanalytikere på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Danske Bioanalytiker, og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Ansøgningsprocedure

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte:

Ansøgningsfristen er 19. januar 2026.

OBS! Der holdes løbende samtaler, så tøv ikke med at sende din ansøgning.

Ansøgningen skal vedlægges CV, autorisationsbevis samt andre relevante oplysninger.

Om Diagnostisk Center

Rigshospitalet har ca. 12.000 medarbejdere. Afdeling for Patologi er placeret i Diagnostisk Center, der er et af Rigshospitalets syv centre med ca. 1600 medarbejdere. Kerneydelserne er diagnostik og patientbehandling, uddannelse, innovation og forskning.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Majbritt Wagner-Eckert
    majbritt.wagner-eckert@regionh.dk
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2026
  • Regionens jobnr.
    265975
  • Quick-nr.
    485274
  • Indrykningsdato
    16-12-2025
  • Ansøgningsfrist
    19-01-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Majbritt Wagner-Eckert
    majbritt.wagner-eckert@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2026
  • Regionens jobnr.
    265975
  • Quick-nr.
    485274
  • Indrykningsdato
    16-12-2025
  • Ansøgningsfrist
    19-01-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

1 bioanalytikerkollega til det veletablerede patologiafsnit på Herlev/Gentofte Hospital, Gentofte matriklen

Gentofte Hospital  |  Gentofte Hospitalsvej 3, 2900 Hellerup
Bioanalytiker

Opslået
09-12-2025

Ansøgningsfrist
01-01-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Prøvetagere til Akutafdelingen og vores ambulatorium i Hillerød

Nordsjællands Hospital  |  Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
Bioanalytiker

Opslået
12-12-2025

Ansøgningsfrist
09-01-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Bioanalytiker/Laborant til Klinik for Nerve og- og Muskelsygdomme, Neurocentret

Rigshospitalet, Blegdamsvej  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Bioanalytiker

Opslået
12-12-2025

Ansøgningsfrist
11-01-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Bioanalytiker til Afdeling for Klinisk Immunologi, Blodbanken på Rigshospitalet

Rigshospitalet, Blegdamsvej  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Bioanalytiker

Opslået
10-12-2025

Ansøgningsfrist
24-12-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Bioanalytiker/radiograf med interesse for nuklearmedicin

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital  |  Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
Bioanalytiker

Opslået
16-12-2025

Ansøgningsfrist
18-01-2026