Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev

Ved Herlev og Gentofte hospital, Afd. for mave-, tarm- og leversygdomme, kirurgisk sektion er en stilling som overlæge ledig til besættelse 1. marts 2026 eller snarest derefter

Vi søger en certificeret kolorektal kirurg med særlig interesse for diagnostik og behandling af patienter med peritoneale metastaser fra kolorektal cancer.

Afd. for mave-, tarm- og leversygdomme har omkring 350 ansatte, hvoraf 90 er læger. Afdelingen er opdelt i 5 teams: Akutkirurgi, Øvre kirurgi, Kolorektal kirurgi, Medicinsk gastroenterologi og Endoskopi. Afdelingen dækker et optageområde på 425.000 borgere og har 3 sengeafsnit med i alt 71 sengepladser, fordelt på et kirurgisk, et akutkirurgisk og et gastromedicinsk afsnit. Afdelingen har betydelig forskningsaktivitet, bl.a. inden for senfølger efter cancerkirurgi, akut kirurg, avanceret endoskopi, kolorektal kirurgi, hepatologi, palliation til gastromedicinske patienter, kronisk inflammatoriske tarmsygdomme og kirurgisk patofysiologi. Vi samarbejder nationalt og internationalt.

Kolorektal-teamet varetager diagnostik og behandling af patienter med maligne og benigne kirurgiske sygdomme i colon og rectum samt proktologi.  Herudover varetages diagnostik og behandling af patienter med benigne kirurgiske sygdomme i bugvæg og øvre GI-kanal samt diagnostik og behandling af akut og senpalliativ øvre GI-cancer af øvre team, mens akutkirurgiske patienter varetages i tæt samspil med akutmodtagelsen af akutkirurgisk team.

Afdelingen har stort operativt volumen med ca. 5000 operationer årligt, som i kompleksitet rummer spektret fra enkle proktologiske dagkirurgiske indgreb til højtspecialiseret cancerkirurgi. Afdelingen har i samarbejde med Århus Universitetshospital haft ansvar for diagnostik og behandling af patienter med peritoneale metastaser fra kolorektal cancer siden september 2024, og vi ønsker nu at styrke den kirurgiske profil på området.

Kolorektal-teamet består af 8 overlæger og 2 afdelingslæger. Dagkirurgi med ukomplicerede kirurgiske forløb foretages både på Herlev og Gentofte matriklen, mens mere avancerede kirurgiske forløb foretages på den centrale operationsgang på Herlev matriklen, herunder robot-kirurgi. Herlev hospital har i mange år haft et veletableret robotcenter og robot-kirurgi bruges fast af kolorektal-teamet til udvalgte elektive patienter. Der er flere kliniske lektorater og ofte flere læger tilknyttet i forskningsstillinger.

Ansøger indgår som afdelingens øvrige speciallæger i vagtdækning og forventes at indgå i B2 vagtlaget (vagt fra hjemmet). Afdelingen har et stort antal uddannelsessøgende læger og ansøger vil skulle medvirke til supervision og uddannelse af disse, samt sikre drift i ambulatorie, på stuegang og på operationslejer på en af region H´s største kirurgiske afdelinger. Der vil derfor udover de kirurgiske kvalifikationer blive lagt vægt på kvalifikationer indenfor teamledelse, undervisning, kommunikation og samarbejdsevner i teamet, på tværs af specialer og afdelinger.

Vi tilbyder

  • Ansættelse i et højtspecialiseret team, med høje ambitioner for standardiseret behandling, uddannelse og forskning på internationalt plan, med højt volumen inden for hele det kolorektale område
  • Ansættelse i en afdeling der har en stor præ- og postgraduat uddannelsesopgave. Vi forsøger at efterkomme individuelle behov for uddannelse med henblik på at opfylde både arbejds- og karrieremæssige ønsker.
  • Målrettet fokus på at tilrettelægge akutte og elektive patientforløb med patientsikkerhed og kvalitet som pejlemærker.
  • En dagligdag i et afsnit med et godt arbejdsmiljø med fokus på det meningsfulde tværfaglige samarbejde på tværs af subspecialer og faggrænser, viden og erfaringsgrundlag.

Vi forventer at du

  • Er certificeret kolorektal kirurgi med interesse for avanceret cancerkirurgi
  • Er interesseret i undervisning og supervision. Erfaring med forskning eller arbejde med kliniske retningslinjer vil blive vægtet
  • Er engageret i at skabe høj kvalitet i patientforløb i samarbejde med andre personalegrupper
  • I samarbejde med afdelingens øvrige speciallæger og afdelingsledelsen er med til at sikre afdelingens forskning, udvikling og præ/post graduate undervisning på nationalt og internationalt niveau, særligt indenfor cytoreduktiv kirurgi
  • Samarbejder om patientbehandling og forløb tværfagligt og med patientinddragelse som naturligt omdrejningspunkt

Overlægen vil være ansat i kolorektal-teamet med organisatorisk indplacering med den teamansvarlige overlæge indenfor kolorektal kirurgi som nærmeste leder.

Om stillingen

Arbejdsfunktionerne er primært i ambulatoriet, på stuegang og på operationsgangen. Derudover vil overlægen indgå i bagvagtslaget med vagt fra hjemmet og weekendstuegang. I dag-, aften-, natte- og weekend-vagt er der derudover 2 forvagter og 2 mellemvagter i tilstedeværelsesvagt og en speciallæge i tilstedeværelsesvagt. Derudover er det mandag til fredag akutkirurgisk speciallæge tilstedeværelse frem til kl. 23.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelse og lønvilkår i henhold til aftale vedrørende overlæger indgået med Foreningen af Speciallæger.

Stillingen tiltrædes 1. marts 2026, eller efter nærmere aftale.

Yderligere oplysninger om stillingen

Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte Ledende overlæge Jakob Lykke på telefon 38686058 eller cheflæge Vibeke Kirk Parner på 38686160.

Ansøgningsfrist og proces for ansættelse

Ansøgningsfristen er den 11. jan. 2026. I ansøgningen bedes du forholde dig til hver af de syv kompetencer, som lægerollen indeholder.

Ansættelsessamtaler forventes uge 4, 2026.

Den faglige bedømmelse udgør en separat del af ansættelsesprocessen. Formålet med den faglige bedømmelse er at vurdere, om ansøgeren er i besiddelse af de nødvendige faglige kompetencer, som de formuleres i stillingsbeskrivelsen for den pågældende stilling, jf. Region Hovedstadens vejledning "Faglig bedømmelse af ansøgere til overlægestillinger" af 12. december 2019.

Alle henvendelser behandles fortroligt.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev Hospital
  • Kontaktperson
    Vibeke Parner
    vibeke.parner.01@regionh.dk
  • Adresse
    Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Kirurgi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2026
  • Regionens jobnr.
    265978
  • Quick-nr.
    485277
  • Indrykningsdato
    16-12-2025
  • Ansøgningsfrist
    11-01-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev Hospital
  • Adresse
    Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
  • Kontaktperson
    Vibeke Parner
    vibeke.parner.01@regionh.dk
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Kirurgi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2026
  • Regionens jobnr.
    265978
  • Quick-nr.
    485277
  • Indrykningsdato
    16-12-2025
  • Ansøgningsfrist
    11-01-2026
På baggrund af dette job