Karkirurgi, læger
Heibergs Alle, 8800 Viborg
Uklassificeret reservelægestilling til Karkirurgisk Afdeling, Regionshospitalet Viborg. Har du en kirurg i maven, så se med her.
Vi søger en reservelæge, der brænder for kirurgi, og som vil lære om det karkirurgiske speciale, som del af vores team. Specialet rummer stor tværfagligt samarbejde, åben og endovaskulær operationer og en patientgruppe, som også rummer bred intern medicin. Du vil få tonsvis af læring, som kan bruges uanset hvilken karrierevej du vælger. Der er et stort fokus på uddannelse af yngre læger, hvor der lægges vægt på oplæring og god opbakning.
Hvad kan vi tilbyde:
- Store muligheder for at blive oplært i den basale karkirurgi og få lært håndværket.
- Del af et team, hvor du kan opnå stor selvstændighed med god opbakning.
- Systematisk oplæring i praktiske færdigheder herunder UL-skanning af arterier og vener
- Morgenundervisning hver uge samt journal club hver anden måned.
- Læge- og vejledermøde hver anden måned.
- Sociale arrangementer organiseret af afdelingen 3 gange årligt.
- Du kan blive en del af de talrige forskningsprojekter på afdelingen.
- Et fokuseret ophold i vores veneklinik eller/og sårcenteret.
Hvad vi forventer:
- Gå-på-mod
- Engagement og vilje til at tage ansvar for egen læring.
- Gode sociale- og samarbejdsevner.
- Deltage i intern undervisning af læger, studenter og afdelingens øvrige personale.
Om afdelingen
Karkirurgisk Afdeling på Regionshospitalet Viborg er en velfungerende og selvstændig afdeling, som er i stor udvikling.
Vi har tre specialiserede klinikker bestående af:
- En arteriel klinik, hvor der behandles al traditionel perifer karkirurgi (kronisk iskæmi + perifer aneurismesygdom) inkl. carotis-sygdomme og accesskirurgi (AV-fistler)
- Et tværfagligt sårcenter i karkirurgisk regi, som varetager forskellige sår, med særlige kompetencer inden for diabetiske, arterielle og venøse sår
- En veneklinik, som varetager behandling af varicesygdomme for hele regionen
Operationskapacitet
Vi har en almindelig operationsstue til åbne perifere operationer samt to hybridstuer, hvor der kan foretages både endovaskulær og åben kirurgi. Ved akut behov for operation uden for normalt program eller i vagttid gøres der brug af akutstuerne, som deles mellem øvrige kirurgiske specialer. Afdelingen modtager akutte patienter alle ugens syv dage. Vi har 11 senge i sengeafsnittet inklusiv tre sårsenge.
Vagtforhold
Der er to vagtlag med vagt uden for tjenestested. Forvagtslaget er 6-skiftet, og bagvagtslaget er 5-skiftet. Vagten i weekenden starter fredag morgen og slutter mandag morgen. Der er normalt dagarbejde efter vagt pga. den lille belastning. Som speciallæge vil du starte i forvagtslaget, og efter individuel vurdering i kombination med afdelingens behov have mulighed for at rykke op i bagvagtslaget. Som overlæge vil du indgå i bagvagtslaget. Der er aktuelt ansat otte overlæger, to afdelingslæger, tre hoveduddannelseslæger, to introduktionslæger og to KBU-læger.
Forskning
På afdelingen har vi et velfungerende forskningscenter med en associated professor tilknyttet. Der arbejdes aktivt på, at forskningscenteret bliver til en universitetsklinik, og der vil være rig mulighed for at deltage i mindre eller større projekter.
Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her Hospitalsenhed Midt
Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Karkirurgi.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til cheflæge Nathalie Grootenboer på tlf. +4578445619 eller overlæge Nádia Duarte på tlf. +45 7844 5625.
Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 9. januar 2026.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 4, 2026.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Viborg -
Kontaktperson
Nathalie Grootenboer
NAGROO@rm.dk
+4578445619 - Adresse
Heibergs Alle, 8800 Viborg - Stillingstype
Reservelæge - Speciale
Karkirurgi & Kirurgi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-02-2026 - Regionens jobnr.
63349 - Quick-nr.
485323 - Indrykningsdato
17-12-2025 -
Ansøgningsfrist
09-01-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Viborg - Adresse
Heibergs Alle, 8800 Viborg -
Kontaktperson
Nathalie Grootenboer
NAGROO@rm.dk
+4578445619 - Stillingstype
Reservelæge - Speciale
Karkirurgi & Kirurgi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-02-2026 - Regionens jobnr.
63349 - Quick-nr.
485323 - Indrykningsdato
17-12-2025 -
Ansøgningsfrist
09-01-2026