Region Syddanmark
Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
Engageret sygeplejerske til Ældrepsykiatrisk Sengeafsnit 52 søges!
Er du uddannet sygeplejerske – og motiveres du af at gøre en forskel for patienter med komplekse behov?
Brænder du for helhedsorienteret sygepleje til patienter med både psykiatriske og somatiske problemstillinger – herunder også oligofrene patienter – så har vi måske stillingen til dig.
Ældrepsykiatrisk Sengeafsnit 52 søger en engageret og fagligt nysgerrig sygeplejerske, der har lyst til at blive en del af et tværfagligt fællesskab, hvor relationsarbejde, faglig fordybelse og respekt for det enkelte menneske er i centrum.
Hvem er vi?
Ældrepsykiatrisk afsnit 52 er et velfungerende afsnit med plads til 16 patienter i lyse rammer.
Vi varetager pleje og behandling af ældre patienter med komplekse psykiatriske lidelser såsom fx demensforstyrrelser, psykoser og depressioner – ofte i kombination med somatiske udfordringer. Derudover modtager vi også oligofrene patienter, hvilket stiller krav til en individuel, tålmodig og relationsbåret tilgang, hvor helhedsorienteret sygepleje er i fokus.
Afsnittet rummer flere faggrupper med varierende erfaring, og vi lægger stor vægt på det tværfaglige samarbejde. Der er altid mulighed for sparring og støtte i komplekse situationer. Du står aldrig alene, men bliver en del af et engageret team, der løfter i fællesskab. Derudover har vi en skytsengel-ordning, som sikrer, at vi passer godt på hinanden i personalegruppen.
Vi sætter en ære i at støtte patienten under indlæggelsen på bedst mulig måde. Dette i forhold til behandling, pleje, omsorg, aktivering, samtaler samt inddrager mulige samarbejdspartnere tværsektorielt ifm. udskrivelse, hvor også pårørende inddrages.
Vi har et afsnit, hvor der er fokus på miljøterapi og meningsfulde aktiviteter for det enkelte menneske.
Der er tale om en stilling på 37 t. pr. uge med weekendvagt hver 2. weekend i blandede dag/aftenvagter. Hvis du har ønske om et andet timeantal, hører vi også gerne fra dig.
Som nyuddannet har du mulighed for at være uden for normering i 8 uger. Det betyder, at der i din første periode vil være fokus på læring og faglig integration frem for produktivitet. Men uanset om du er erfaren eller nyuddannet, vil vi sørge for, at du bliver godt introduceret til afsnittet og specialet. Du vil få tilknyttet en mentor, som du følges med den første tid. Derudover vil afsnitsledelsen, som består af to oversygeplejersker og en overlæge, løbende have samtaler med dig for at sikre, at du falder godt til og får en tryg start.
Som sygeplejerske hos os vil du få en varierede arbejdsdag med flere forskelligartede opgaver.
Vi forventer, at du:
-
Er uddannet sygeplejerske med interesse for – eller erfaring inden for – psykiatri og/eller ældrepsykiatri
-
Har lyst til at arbejde med komplekse patientforløb, herunder både ældre med demens, psykoser, depressioner og oligofrene patienter
-
Arbejder helhedsorienteret og har blik for både psykiatriske, somatiske og sociale problemstillinger
-
Kan skabe trygge relationer gennem en anerkendende, rolig og respektfuld tilgang
-
Trives i tværfagligt samarbejde og bidrager aktivt med din sygeplejefaglige viden
-
Er fagligt nysgerrig, refleksiv og villig til løbende kompetenceudvikling
-
Kan bevare overblik og handle professionelt i komplekse og til tider uforudsigelige situationer
Om Psykiatrisk Afdeling Aabenraa:
Afdelingen består af en Psykiatrisk Skadestue, der modtager patienter på døgnbasis. Derudover er der 95 sengepladser fordelt på ældrepsykiatrisk sengeafsnit og 5 almenpsykiatriske sengeafsnit. Fordelingen af patienter er geografisk bestemt. I Haderslev, Sønderborg, Tønder og Aabenraa ligger afdelingens ambulante enheder. Endvidere er der et ældreambulatorium, oligofreniteam, OPUS samt Klinik for Selvmordsforebyggelse. Vi arbejder målrettet med at forebygge tvangsforanstaltninger og minimere bæltefikseringer. Dette bl.a. gennem implementering af metoderne fra ’Safewards’ samt tiltag fra den nationale demenshandleplan (2025) mhp. at sikre et demensvenligt sygehus. Afdelingens pleje- og behandlingsgrundlag er relationsbehandling.
Hvis du er nysgerrig på stillingen, eller har lyst til at komme forbi og se afsnittet, inden du sender en ansøgning, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Anette Grau på 2899 4664 eller oversygeplejerske Line Jessing på 2937 7530.
Ansøgningsfrist 18/1 2026. Opstart 1/3 eller efter aftale.
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien i Region Syddanmark, Aabenraa -
Kontaktperson
Line Jessing
Line.Jessing@rsyd.dk - Adresse
Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2026 - Regionens jobnr.
234450 - Quick-nr.
485341 - Indrykningsdato
17-12-2025 -
Ansøgningsfrist
18-01-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien i Region Syddanmark, Aabenraa - Adresse
Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa -
Kontaktperson
Line Jessing
Line.Jessing@rsyd.dk - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2026 - Regionens jobnr.
234450 - Quick-nr.
485341 - Indrykningsdato
17-12-2025 -
Ansøgningsfrist
18-01-2026
Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette
-
Sygeplejerske til geriatrisk afdeling - hos os får du både flot udsigt og faglig indsigt
OUH, Svendborg Sygehus | Baagøes Allé 15, Indgang 90, 5. sal, 5700 Svendborg
SygeplejerskeOpslået
17-12-2025Ansøgningsfrist
07-01-2026 -
Sygeplejerske søges til Hjertesygdomme og Dagshospitalet Grindsted
Sydvestjysk Sygehus | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
SygeplejerskeOpslået
11-12-2025Ansøgningsfrist
20-01-2026 -
Sygeplejerske til Psykiatrisk Afdeling Odense-Svendborg, P1 Svendborg
Psykiatrien i Region Syddanmark, Svendborg | Baagøes Alle 25, 5700 Svendborg
SygeplejerskeOpslået
04-12-2025Ansøgningsfrist
17-12-2025 -
Sygeplejersker Organ Senge
Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus | Sygehusvej 24, 6000 Kolding
SygeplejerskeOpslået
12-12-2025Ansøgningsfrist
05-01-2026 -
Sygeplejerske til medicinsk afdeling for nyresygdomme, diabetes- og hormonsygdomme samt ældresygdomme på Esbjerg Sygehus
Sydvestjysk Sygehus Esbjerg | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
SygeplejerskeOpslået
27-10-2025Ansøgningsfrist
14-01-2026