Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

5 Jordemødre søges til faste stillinger på fødeafdelingen, Obstetrisk Afdeling

Juliane Marie Centret

Har du lyst til at arbejde på et fødested med masser af faglige muligheder og høj grad af kollegial sammenhængskraft, så har du chancen nu!

Hos os vil du opleve en faglighed, der går forrest, udfordrer og giver muligheder for at blive klogere og dygtigere i obstetrikken. Vi tror på, at for at kunne yde den mest komplekse behandling på vores område, er det vigtigt, at der er plads til at være nybegynder og mulighed for at trække på al den viden og det engagement, som vi er kendte for

Det betyder masser af tværfagligt samarbejde og fælles undervisning, godt med sociale arrangementer og en let og venlig stemning i afdelingen.

Hvis du kommer til samtale, taler vi allerede her om hvad du brænder for, og om du lige fra starten fx skal have konsultation eller starte på vores fine fødeklinik.

 Rigshospitalet varetager alle slags fødsler, fra de rolige og normale fødsler på klinik eller i den regionale hjemmefødselsordning, til de mest komplekse og specialiserede, på vores fødegang Du får en helt enestående mulighed for at udvikle din faglighed i alle retninger i afdelingen. Stemningen er præget af humor, omsorg og forventning om at vi løfter i flok, så du skal være parat til, og have noget at byde på, - sammen med os.

Vi ansætter jordemødre i delestillinger, hvor fx fødegang og barsel kombineres. En sådan stilling er muligt at træde ind i, når der er ledige timer i de forskellige områder. Stillingerne i dette opslag er hele stillinger i fødeområdet.

Om Obstetrisk Afdeling

Rigshospitalet varetager ca. 5.600 fødsler om året og varetager en række højtspecialiserede funktioner, herunder gravide med diabetes, gravide med hjertesygdom, specialiserede intrauterine indgreb, gravide med immunisering, samt ekstremt for tidligt fødte.

Vi er en afdeling, der tilbyder undervisning og vejledning samt deltagelse i forskningsprojekter i tilknytning til forskellige tværfaglige forskningsmiljøer i Juliane Marie Centeret.

Vi ser frem mod indflytning i det visionære og spændende Mary Elizabeth Hospital i 2027, og har mange aktiviteter i gang for at være velforberedte til flytningen

Introduktion for nyuddannede jordemødre

Starter du som nyuddannet jordemoder hos os, kommer du ind i vores introprogram, ”grønhjerteprogrammet”. Programmet er nyudviklet, og startet op sommeren 2020. I programmet får du solidt intro, de første vagter med en jordemoder i ryggen som vejleder, obstetrisk træning, og et supervisionsforløb med dine andre nye kolleger. Alt i alt gør vi os rigtig umage med at hjælpe dig godt i gang både socialt og fagligt. Vores nøgleord er tilknytning, faglighed og jordemoderens autonomi.

 Grønhjerteprogrammet kombineres med Regionens ”Graduate program”

Introduktion for jordemødre med erfaring

Vi arbejder med stor respekt for hinandens faglighed og viden, uanset hvilken faggruppe man tilhører, og vi vil rigtig gerne høre fra dig, der er erfaren jordemoder. Her hos os får du muligheden for at dygtiggøre dig indenfor den patologisk obstetrik og være en del af vores fremragende tværfaglige samarbejder, hvis det er det du vægter.

Vi udarbejder en individuel plan med afsæt i din erfaring og dine ønsker

Vagtsammensætning

Du har mulighed for selv at få indflydelse på dit skema, ved at skrive ønsker i din egen vagtlinje inden skemaet lægges.  Der er mulighed for at arbejde enten hver 2. eller hver 3. weekend

Du går primært i 8 timers vagter, men vi har også 12 timers vagter både dag og nat.

Vi er glade for at kunne tilbyde muligheden for normreduktion. Kort fortalt betyder det, at hvis du er på fuld tid, kan vi tilbyde at lægge afspadsering ind, når skemaet udkommer og du derfor til fuld løn, afspadserer 4 timer om ugen.

Nysgerrig på Rigshospitalet?

Har du lyst til at besøge os og få en snak og en rundvisning her på fødegangen, er du meget velkommen til at ringe og aftale et besøg og få en kop virkelig god jordemoderkaffe eller te. Vi tror vi kan understøtte dit gode jordemoderliv.

Vi kan tilbyde

  • Danmarks mest komplekse fødested, med alt fra de helt stille fødsler på klinikken, til det meget patologiske obstetrik på fødegangen.
  • Et dynamisk fødested – med en engageret personalegruppe
  • At skabe plads for og lære af forsknings- og udviklingsprojekter
  • Tværfaglig obstetrisk træning
  • Fagligt årshjul med undervisning og cases
  • Ugentlig fagligt jordemoderforum og fast pop-up undervisning
  • Daglig Teatime – med et jordemoderfagligt fokus
  • En frivillig engageret Personaleforening SIS med attraktive sociale arrangementer og fordele
  • Daglig lydhør ledelse

Vi glæder os til at høre fra dig

Vicechefjordemoder Lise Jul Scharff tlf. 35451339

Lise.jul.scharff@regionh.dk

Vicechefjordemoder Marie Juhl Jørgensen, tlf. 35458514

Marie.Elisabeth.Juhl.Jørgensen@regionh.dk

Vicechefjordemoder Anne Burhøi tlf. 35456304

Anne.burhoei@regionh.dk

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst.

Søg stillingen via linket.

Deadline: 09.01.2026

Samtaler: i uge 4 eller 5

Stillinger i Juliane Marie Centret er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest. Centret indhenter børneattesten hos Rigspolitiet, efter samtykke fra ansøger.

Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.

Rigshospitalet er en del af Region Hovedstaden.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet
  • Kontaktperson
    Lise Jul Scharff
    lise.jul.scharff@regionh.dk
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Jordemoder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    266019
  • Quick-nr.
    485364
  • Indrykningsdato
    17-12-2025
  • Ansøgningsfrist
    09-01-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Lise Jul Scharff
    lise.jul.scharff@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Jordemoder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    266019
  • Quick-nr.
    485364
  • Indrykningsdato
    17-12-2025
  • Ansøgningsfrist
    09-01-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Jordemødre til faste stillinger på fødegangen på Herlev Hospital

Herlev Hospital  |  Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev
Jordemoder

Opslået
02-12-2025

Ansøgningsfrist
28-02-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Jordemødre søges til hjemmefødselsteamet på Herlev hospital.

Herlev og Gentofte hospital  |  Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev
Jordemoder

Opslået
11-11-2025

Ansøgningsfrist
01-01-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Jordemødre til Familieafsnit og Efterfødselsklinik på Rigshospitalet

Rigshospitalet  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Jordemoder

Opslået
16-12-2025

Ansøgningsfrist
05-01-2026