Region Sjælland

Region Sjælland

Sygehusvej 5, 4500 Nykøbing Sj

Speciallæge i almen medicin – tid til patienterne i Nærklinik Nykøbing Sjælland


Ønsker du god tid til patienterne, høj faglig kvalitet og en hverdag med balance mellem arbejdsliv og fritid?
I Nærklinik Nykøbing Sjælland får du mulighed for at arbejde tæt på borgerne og samtidig være en del af udviklingen af fremtidens almen praksis.

Region Sjælland søger en speciallæge i almen medicin til Nærklinik Nykøbing Sjælland, som har til huse i Sundhedscenter Odsherred.

Velkommen til Region Sjællands Nærklinik Nykøbing Sjælland
I Nærklinik Nykøbing Sjælland bliver du en del af et veletableret og engageret team bestående af to fastansatte læger, en praksismanager, en sygehjælper og 4-5 sygeplejersker. Klinikken har været i drift siden januar 2022 og er kendetegnet ved høj faglighed, tværfagligt samarbejde og en fortsat ambition om at udvikle nye og mere sammenhængende løsninger i den nære sundhedsindsats.

Der er stor indflydelse på, hvordan opgaver planlægges og løses i hverdagen. Sygeplejerskerne varetager selvstændige konsultationer, hvilket giver plads til faglig fordybelse. De administrative opgaver håndteres centralt, så fokus kan være dér, hvor lægefagligheden gør størst forskel – hos patienterne.

Arbejdstiden ligger på hverdage, og der er fri i weekender og på helligdage. Klinikken har åbent alle hverdage kl. 8-16. Om torsdagen er der udvidet åbningstid til kl. 18.

Hvis du vil høre en læges erfaringer fra arbejdet i en nærklinik, kan du se videoen: Livet som læge i en nærklinik

Der venter dig mange spændende opgaver
Stillingen kombinerer klassiske almenmedicinske opgaver med mulighed for at bidrage til udviklingen af den nære sundhedsindsats i et område med særligt behov for lægedækning.

Opgaverne varetages i moderne og tidssvarende rammer med opdateret diagnostisk udstyr og digitale løsninger.

  • Sikre nær, kompetent og lægefaglig behandling for klinikkens patienter
  • Bidrage til udvikling af organisatoriske og samarbejdsmæssige tiltag, der styrker den nære behandling
  • Afprøve og anvende digitale løsninger, som understøtter sammenhængende patientforløb
  • Arbejde målrettet med koordinering og kvalitet i de enkelte behandlingsforløb
  • Medvirke til opkvalificering af praksispersonalet med henblik på udvidelse og videreudvikling af opgaver
  • Samarbejde tæt med kommuner, sygehuse og øvrige relevante samarbejdspartnere
  • Indgå i et tværfagligt samarbejde på tværs af faggrupper

Om dig

  • Speciallæge i almen medicin
  • Arbejder imødekommende og professionelt med fokus på kvalitet i patientforløb
  • Motiveres af udvikling af almen praksis og nye måder at tilrettelægge patientbehandling på
  • Har erfaring med digitale systemer, herunder videokonsultationer

Løn og ansættelsesforhold
Stillingen ønskes som udgangspunkt tilrettelagt på 4-5 arbejdsdage om ugen (32-37 timer). Der er mulighed for dialog om den konkrete arbejdstilrettelæggelse. Stillingen ønskes besat d. 1. marts 2026 eller snarest muligt.

Ansættelsen finder sted i Det Nære Sundhedsvæsen, hvor det primære arbejdssted er Nærklinik Nykøbing Sj. Sygehusvej 5, 2. sal, 4500 Nykøbing Sj.

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til Overenskomsten for underordnede læger – Yngre læger

Vil du gøre karriere hos os
Send os din ansøgning og relevante beviser senest den 4. januar 2026.


Vi gennemgår ansøgninger løbende og indkalder relevante kandidater til samtale efter ansøgningsfristens udløb. Samtaletidspunkt aftales individuelt.

Kontakt os gerne
Har du lyst til at høre mere om stillingen, så kontakt praksismanager Trine Billeschou på mail trinand@regionsjaelland.dk, hvorefter du vil blive ringet op.

Om Det Nære Sundhedsvæsen
Det Nære Sundhedsvæsen har ansvaret for en stor del af regionens sundhedsbehandling uden for sygehusene og driver en række kliniske funktioner: lægevagten, nærklinikkerne, sæsonvaccinationer, special- og regionstandplejen samt eHospitalet. Virksomheden har myndighedsansvar for hele praksissektoren, som består af 1.200 private aktører, der samlet set leverer knap 15 millioner ydelser årligt.

Vi har som ambition at skabe større sammenhæng for borgerne i et sundhedsvæsen, hvor ydelserne rykker tættere på borgerne og i stigende grad ud i eget hjem. Dette sker i et tæt samarbejde på tværs af faggrænser og sektorer.
Vi ser os selv som ambitiøse og modige og har viljen til at blive endnu bedre – hver dag. Derfor går vi målrettet efter fagligt kompetente og udviklingsorienterede medarbejdere, som i fællesskab bidrager til nytænkning og forbedringer til gavn for borgerne.

Det Nære Sundhedsvæsen har aktiviteter på flere matrikler, herunder i Regionshuset i Sorø og i Næstved.

Mere viden om Det Nære Sundhedsvæsen
Af supplerende relevant information, opfordres du til at orientere dig i dette materiale, der danner baggrunden for DNS’ vision:

Derudover kan du se mere her:

Det Nære Sundhedsvæsen spiller en central rolle i realiseringen af den nye sundhedsreform og deltager aktivt i flere delprogrammer. Vi fortsætter arbejdet med at bringe sundhedsydelser tættere på borgerne ved at styrke de lokale tilbud og skabe mere sammenhængende patientforløb. Samtidig udvikler vi praksissektoren med fokus på lægedækning, nye klinikformer og faglig ledelse, så sundhedsvæsenet bedre kan imødekomme fremtidens behov.

Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 21.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Almen praksis - Region Sjælland
  • Kontaktperson
    Trine Andersen
    trinand@regionsjaelland.dk
  • Adresse
    Sygehusvej 5, 4500 Nykøbing Sj
  • Stillingstype
    Læge, Speciallæge
  • Speciale
    Almen medicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-02-2026
  • Regionens jobnr.
    048154
  • Quick-nr.
    485393
  • Indrykningsdato
    18-12-2025
  • Ansøgningsfrist
    04-01-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Almen praksis - Region Sjælland
  • Adresse
    Sygehusvej 5, 4500 Nykøbing Sj
  • Kontaktperson
    Trine Andersen
    trinand@regionsjaelland.dk
  • Stillingstype
    Læge & Speciallæge
  • Speciale
    Almen medicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-02-2026
  • Regionens jobnr.
    048154
  • Quick-nr.
    485393
  • Indrykningsdato
    18-12-2025
  • Ansøgningsfrist
    04-01-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Sjælland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Sjælland

Speciallæge i almen medicin søges til Nærklinik Søllested

Almen praksis - Region Sjælland  |  Højrebygade 68, 4920 Søllested
Læge  |  Almen medicin

Opslået
17-12-2025

Ansøgningsfrist
30-01-2026