Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Børne - hjerte - intensiv Ønsker du at gøre en forskel for børn og deres familier i en højintensiv afdeling? Hjerte/Lungekirurgisk Intensiv afd. 4141 søger 2 sygeplejersker til fast stilling, med ansættelse pr. 1. marts 2026 eller efter aftale

Er du en ambitiøs sygeplejerske, der vil udvikle dig fagligt samtidig med, at du har det sjovt?  Så kom til samtale hos os i børnegruppen på 4141 Thoraxintensiv.  

Vi befinder os i opgang 41 på 4. sal, hvor vi er et lille børneintensivt afsnit på 5 sengepladser i et større voksenintensiv afsnit. I vores intensivafsnit behandler vi børn og unge med hjerte- og lungesygdom. Vi har landsfunktion for børn med medfødt hjertesygdom, hvor vi modtager ca. 150-200 operationspatienter om året. Vi stabiliserer patienter i alderen 0-18 år efter hjerte-/lungekirurgi, men modtager også patienter med akut opstået sygdom. Skal et barn hjerte-/lungetransplanteres vil det også komme til stabilisering hos os. Det betyder, at indlæggelsesvarighed spænder mellem meget korte opvågningsforløb og forløb af flere dage/uger og en sjælden gang imellem måneder. Vi er normeret til 1,5 personale pr. barn. Forældrene til de indlagte børn er ikke medindlagte, men er en naturlig del af plejen og vi vægter den familiecentrerede sygepleje højt.  

Du kan under din ansættelse forvente at få udvidet dine kompetencer og faglige kundskaber, gennem flere relevante undervisningsforløb. Det er en forventning du gennemfører intensivspecialuddannelsen, hvis du ikke har den i forvejen.  

En karrierevej hos os ser typisk således ud:  

  • Introduktion til specialuddannelsen i intensiv sygepleje, hvis du ikke er specialuddannet 
  • Specialespecifik undervisning til nyansatte sygeplejersker på hjerteintensiv 
  • Afsnitsspecifik avanceret hjertelungeredning og scenarietræning af akutte tilstande hos børn 
  • 2, 4, 10 og 18 måneders casegennemgang og samtale 
  • To årige intensiv specialuddannelse, hvis den ikke haves i forvejen 
  • Transplantationscertificering 
  • Certificering til ECMO-behandling 
  • Kongenit efteruddannelse  

Det særlige for vores afsnit er, at vi ugentligt har undervisningssessioner hos vores kliniske sygeplejespecialister. De kliniske sygeplejespecialister underviser både i problematikker hos børn, voksne og pårørende. I vores afdeling har vi tilknyttet en psykolog, som vi bruger til obligatorisk gruppesupervision, der er indlagt i normtimerne. Psykologen bruges også som aflastende funktion for personalet, når vi har svære patientforløb. 

Vi lægger stor vægt på at have indflydelse på egen vagtplan og har et tæt samarbejde med vores vagtplanlægger. Du vil under din oplæring være tilknyttet to mentorer i typisk 2-3 måneder afhængig af din erfaring. Under oplæringen vil du ikke tælle som en del af normeringen.  

Vi er en lille personalegruppe med både sygeplejersker, SOSU-assistenter og i øjeblikket et hold af medicinstuderende. Vi samarbejder meget tæt med de tilknyttede anæstesilæger, hvor vi gensidigt lære og sparrer med hinanden. Vi er derfor en alsidig personalegruppe med et aldersspænd på 28 – 69 år, hvoraf flere kolleger har 10-30 års erfaring, mens andre få år. Det betyder, at vi komplimenterer hinanden på kryds og tværs, og at vi har stor rummelighed. Selvom vi er fordybede og seriøse om vores patienter og deres pårørende, så bruger vi tid på at tale og grine med hinanden. En god arbejdsdag kan derfor være en dag, hvor man har tid og plads til både at udføre sine arbejdsopgaver og lære nyt, men også hvor man har mulighed for at tale om løst og fast med sine kolleger.  

Vi søger derfor en kollega, som har et par års erfaring som sygeplejerske, gerne med erfaring fra pædiatri, kardiologi eller intensiv, der er modig og frisk på at lære nyt og udvikle sig. Vi ønsker en kollega, som trives godt med en arbejdsplads, hvor arbejdsdagen kan have forskellige tempi. Du skal derfor synes, det er spændende, når tingene skal gå stærkt lige så vel som at have tiden til at fordybe sig. 

Lyder det som en spændende arbejdsplads for dig, så send os din ansøgning. Vi har også mulighed for at tilbyde en følgevagt. Vi glæder os til at høre fra dig!  

Ansøgningsprocedure

Er du i tvivl om det er noget for dig og har du lyst til at høre mere, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Helle Schiønning på tlf.: 35 45 65 76 eller ansvarshavende på 3545 5383.

Ansøgningsfrist d. 20. januar 2026. Ansættelsessamtaler afholdes d. 26. januar 2026.

Ansættelsesvilkår: 

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Helle Schiønning Svenson
    Helle.schioenning.svenson.01@regionh.dk
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2026
  • Regionens jobnr.
    266068
  • Quick-nr.
    485438
  • Indrykningsdato
    19-12-2025
  • Ansøgningsfrist
    20-01-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Helle Schiønning Svenson
    Helle.schioenning.svenson.01@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2026
  • Regionens jobnr.
    266068
  • Quick-nr.
    485438
  • Indrykningsdato
    19-12-2025
  • Ansøgningsfrist
    20-01-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Vil du være med til at gøre en forskel for børn og unge med kræft og blodsygdomme?

Rigshospitalet, Blegdamsvej  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Sygeplejerske

Opslået
11-12-2025

Ansøgningsfrist
18-01-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Unik chance for at arbejde som sygeplejerske i vores specialiserede kræft- og forskningsambulato-rium, klinik 5!

Herlev Hospital  |  Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
Sygeplejerske

Opslået
03-12-2025

Ansøgningsfrist
23-12-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Bliv vores nye dialysesygeplejerske - et spændende speciale venter dig!

Rigshospitalet, Blegdamsvej  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Sygeplejerske

Opslået
19-12-2025

Ansøgningsfrist
11-01-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Bliv Bornholms Hospitals næste operationssygeplejerske

Bornholms Hospital  |  Ullasvej 8, 3700 Rønne
Sygeplejerske

Opslået
18-12-2025

Ansøgningsfrist
18-01-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske søges til lungemedicinsk ambulatorie Gentofte Hospital

Herlev og Gentofte hospital  |  Gentofte Hospitalsvej 3 , ST, 2900 Gentofte
Sygeplejerske

Opslået
10-12-2025

Ansøgningsfrist
30-01-2026