Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Ullasvej 8, 3700 Rønne

Medicinsk ambulatorium, Bornholms Hospital – søger sygeplejerske med erfaring indenfor kardiologi

Vi søger en sygeplejerske til medicinsk ambulatorie med primær funktion i det kardiologiske ambulatorium. Ansættelse i fast stilling på 37 timer pr. 1 marts 2026.

Ambulatorie 1 dækker de medicinske ambulante funktioner på Bornholms Hospital.

Det kardiologiske ambulatorium har 5 sygeplejersker tilknyttet. I vores kardiologiske ambulatorie vil du møde patienten i udredning, behandling og opfølgning for hjertesygdom, hvor vi bl.a. udfører holtermonitorering, pacemakeraflæsning, arbejdsekg, ekkokardiografi og assisterer til transesophagale ekkokardiografier.

Vi varetager en del selvstændige opgaver og funktioner, i tæt samarbejde med tilknyttede læger, både faste læger og fra andre af regionens hospitaler.

I vores hjertesvigtsklinik og lipidklinik har vi patienter til opfølgende samtaler. Sygeplejerskerne har delegereret ordinationsret og står selvstændigt for medicinsk optimering. Derudover har vi også målrettet undervisning af hjertepatienter 2 gange årligt.

Invasive behandlinger henvises primært til RH, hvortil der er et udbygget samarbejde.

Vi har fokus på udvikling af telemedicinske løsninger i samarbejde med øvrige hospitaler.

Vil du være vores næste kollega?

Vi ønsker, at du er en erfaren sygeplejerske, gerne med en kardiologisk efteruddannelse.

Du skal have erfaring i hjertesygdomme og kendskab til hjerterehabilitering, og gerne med erfaring og interesse for at arbejde med koordinering af patient forløb.

Du skal kunne fungere selvstændigt med fokus på udvikling og service.

Du er stærk til at samarbejde på tværs af fag og specialer.

Patientundervisning er et væsentligt element i arbejdet, så god patientkontakt og gerne erfaring fra patientundervisning vil være en fordel.

Du vil indgå i en velfungerende personaleenhed og kunne bidrage til et godt arbejdsmiljø.

Vi kan tilbyde dig et spændende job i vores kardiologiske team, samt gode kollegaer blandt afdelingens øvrige 30 engagerede sygeplejersker. Hos os vil du få en fælles introduktion til hospitalet, intern introduktion og oplæring i de specifikke opgaver.

Derudover bliver du en del af et engageret personaleteam med et tæt tværfagligt samarbejde.

Bornholms Hospital ønsker at styrke kvalitet, kompetenceudvikling, specialisering og samarbejde på tværs af organisationen.

Vores vision er at vi i ansættelsen kombinerer specialearbejdet med arbejde på vores sengeafsnit, der ligeledes rummer medicinske – kardiologiske patienter. Dette med henblik på at styrke kvalitet, kompetenceudvikling, specialisering og samarbejde på tværs i organisationen. Der planlægges 4-5 vagter hver 6 uge, dag/ aften/ nat efter aftale, heri indgår en weekend vagt.

Ansættelsesvilkår: 

Løn og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionens Lønnings- og Takstnævn.

Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk på anden vis.

Hvis du kan se dig selv i dette miljø, og kan bidrage til et godt team så ser vi dig gerne som kollega. Så tøv ikke med at kontakte os for ydereligere information.  

Oversygeplejerske Dorte Hansen tlf. 38 67 10 07, mail: dorte.hansen.05@regionh.dk

eller Chefsygeplejerske Niels Tobias Gredal tlf. 38671910, mail: niels.tobias.gredal.01@regionh.dk

Ansøgningsfrist 18 januar 2025.

Send din ansøgning, CV, autorisation samt dokumentation for relevant erfaring Vi ser frem til at modtage din ansøgning gennem vores online rekrutteringssystem.

Læs om Bornholms Hospital på www.bornholmshospital.dk

 

Nysgerrig på jobbet og livet på øen
Du kan møde nogle af vores medarbejdere her og læse mere om vores strategi, særkende og livet på øen: https://www.bornholmshospital.dk/job-og-uddannelse/Sider/default.aspx

Om livet på Bornholm: Bornholm er på mange måder noget særligt. Vi har vandfald, klipper, havets brusen og det fineste sand. Alt sammen inden for kort afstand. Vi nyder øens mange kvalitetsfulde råvarer. Kultur- og fritidslivet markerer sig med musik- og madfestivaller, lokale havkajak- og vinterbadeklubber skyder op, og vi er beriget med imponerende oplevelsesrige gå- og cykelruter. Aldrig længere væk end det er overkommeligt at tage ud i det fri og kombinere hverdagen med fritid, venner og velvære. Og alt dette samtidig med at København og adgangen til storbyen kun er kort tid væk.

Hvis du ikke allerede har kendskab til Bornholm, kan du få gode råd ved at besøge siden www.næstestopbornholm.dk

Læs om Bornholm på facebooksiden ”Næste stop Bornholm”, www.brk.dk eller www.bornholm.info 

 

*Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bornholms Hospital
  • Kontaktperson
    Dorte Hansen
  • Adresse
    Ullasvej 8, 3700 Rønne
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2026
  • Regionens jobnr.
    266094
  • Quick-nr.
    485496
  • Indrykningsdato
    19-12-2025
  • Ansøgningsfrist
    18-01-2026 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bornholms Hospital
  • Adresse
    Ullasvej 8, 3700 Rønne
  • Kontaktperson
    Dorte Hansen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2026
  • Regionens jobnr.
    266094
  • Quick-nr.
    485496
  • Indrykningsdato
    19-12-2025
  • Ansøgningsfrist
    18-01-2026 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske til akut psykiatrisk afsnit for børn og unge

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden  |  Nordstjernevej 23, 2600 Glostrup
Sygeplejerske

Opslået
06-03-2026

Ansøgningsfrist
20-03-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Er du klar til at udvide din sygeplejefaglighed? Vi søger en sygeplejerske til endokrinologisk og nefrologisk afsnit på Nordsjællands Hospital, Hillerød

Nordsjællands Hospital  |  Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
Sygeplejerske

Opslået
25-02-2026

Ansøgningsfrist
20-03-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Har du sundhedsfaglig baggrund og vil prøve kræfter med ledelse? Bliv assisterende afsnitsleder i kvindelig retspsykiatri!

Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde  |  Lindegårdsparken 1, 4000 Roskilde
Sygeplejerske

Opslået
09-03-2026

Ansøgningsfrist
01-04-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Spændende karrieremulighed som sygeplejerske på Sengeafsnit 1, Afdeling for hjertesygdomme – Herlev Hospital

Herlev og Gentofte hospital  |  Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
Sygeplejerske

Opslået
05-03-2026

Ansøgningsfrist
16-03-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Ambulatoriesygeplejerske – vil du skabe tryghed for kroniske patienter?

Rigshospitalet, Blegdamsvej  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Sygeplejerske

Opslået
11-03-2026

Ansøgningsfrist
24-03-2026