Region Sjælland
Sygehusvej 6, 4000 Roskilde
Radiograf til Afsnit for Brystundersøgelser
Radiograf søges til Afsnit for Brystundersøgelser på Sjællands universitetshospital i Roskilde. Vi tilpasser din oplæring alt efter om du er nyuddannet, erfaren eller har erfaring med det mammaradiologiske speciale.
Vi søger:
En radiograf til Afsnit for Brystundersøgelse, Sjælland Universitetshospital, Roskilde. Det er en fast stilling på 37 timer/uge og med lørdagsvagt cirka hver 6. lørdag. Du vil få et job, hvor du arbejder i dagtid på afsnit for Brystundersøgelser, altså ingen aften- /nattevagter og altid fri i helligdagene. Ønsker du at kombinere stillingen hos os med vagter i MR, vil dette være en mulighed efter endt oplæring i vores afsnit. MR-vagterne ligger om aftenen på hverdage. Vi en del af den fælles billeddiagnostiske afdeling i Region Sjælland, så MR foregår på det andet røntgenafsnit i Roskilde, som vi har et tæt samarbejde med.
Om afdelingen:
Vi varetager al mammadiagnostik i Region Sjælland, og afdelingen er ansvarlig for driften af regionens brystkræftscreeningsprogram. Vi er ved at etablere 12 faste screeningssteder rundt i regionen. Det kan du læse mere om her: Brystkræftscreening - Sjællands Universitetshospital
Vores kliniske afdeling flytter til Køge i september 2027.
Vi er fuldt digitaliserede og anvender Carestream RIS / PACS system i Afsnit for Brystundersøgelser, MR afsnittet anvender GE. På sigt kommer begge afsnit på samme RIS / PACS system.
Vi udfører i den kliniske mammografi:
- Trippeldiagnostik
- Mammografi/ultralyd, palpation, biopsi
- Stereotaktiske- og ultralydsvejledte vakuumbiopsier
- Forberedelse til operation
- Stereotaktisk- og ultralydsvejledt anlæggelse af markeringer
- Kontrol efter operation
- Kontrastmammografier
- Kontrastvejlede biopsier (starter vi op på i starten af 2026)
- Akutte patienter
- Mastitis/Absces
- Serom
- Ulcererende mammacancer
- Udredning efter mammografiscreening
- MR-vejledte biopsier (i samarbejde med MR-afsnittet.)
I screeningsregi udfører vi:
- Screeningsmammografi
- PGMU (kvalitetskrav for billedfremstilling)
I MR udfører vi:
MR vil som nævnt foregå på det andet røntgenafsnit i Roskilde. Her vil vagtholdet bestå af en MR radiograf fra Røntgenafsnittet samt en radiograf fra Afsnit for Brystundersøgelser.
I disse vagter bliver der primært scannet mammae, men skulle der være tider der ikke bliver brugt til dette, kan der forekomme andre MR-undersøgelser som MR Cerebrum, MR Columna etc.
Har du lyst til at være en del af vores arbejdsdag, hvor to dage aldrig er ens, og hvor vi hver dag sikrer gode undersøgelsesforløb for den enkelte patient? Vil du bruge din radiograffaglige viden til at fremstille diagnostisk optimale billeder i et tæt samarbejde med vores mammaradiologer ved enhver undersøgelse? Kan du glæde dig sammen med en patient som får et godt svar eller trøste og være med til at gøre situationen tålelig for de patienter, hvor ”situationen” bliver for meget? Sætter du en ære i at sikre, at patienten har forstået hvilke supplerende undersøgelser der skal udføres, - og hvor og hvornår de foretages? Giver det mening for dig at have forståelse for de mange patientforløb og dermed sikre, at alle får det absolut bedste undersøgelsesforløb?
Vi kunne blive ved… – mammografi er så meget mere end tre projektioner! Brænder du for specialet ligesom vi gør, så er det dig, vi søger!
Når du starter hos os vil du først blive lært op i de grundlæggende undersøgelser på vores kliniske afdeling i Roskilde. Herefter aftaler vi sammen hvilke undersøgelsestyper du efterfølgende bliver lært op i.
Vil du være en del af et godt team hvor vi sætter et godt arbejdsmiljø og godt kollegialt sammenhold højt, og hvor der er plads til faglig udvikling? Er du stadig i tvivl, så er du meget velkommen til at ringe til vores oversygeplejerske Mie Flindt og aftale et besøg på afdelingen. Vi ser frem til at læse din ansøgning.
Hilsen
Afsnit for Brystundersøgelser
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Roskilde -
Kontaktperson
Mie Flindt
mefl@regionsjaelland.dk
29247936 - Adresse
Sygehusvej 6, 4000 Roskilde - Stillingstyper
Radiograf - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2026 - Regionens jobnr.
048249 - Quick-nr.
485539 - Indrykningsdato
19-12-2025 -
Ansøgningsfrist
25-01-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Roskilde - Adresse
Sygehusvej 6, 4000 Roskilde -
Kontaktperson
Mie Flindt
mefl@regionsjaelland.dk
29247936 - Stillingstyper
Radiograf - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2026 - Regionens jobnr.
048249 - Quick-nr.
485539 - Indrykningsdato
19-12-2025 -
Ansøgningsfrist
25-01-2026
Andre job fra Region Sjælland der minder om dette
-
Radiografer til Holbæk billeddiagnostiske afdeling.
Holbæk Sygehus | Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
RadiografOpslået
15-12-2025Ansøgningsfrist
15-01-2026 -
Radiograf med Interventions interesse
Sjællands Universitetshospital, Roskilde | Sygehusvej 6, 4000 Roskilde
RadiografOpslået
03-12-2025Ansøgningsfrist
14-01-2026 -
S-Radiograf Stråleterapien Næstved/Køge
Næstved Sygehus | Rådmandsengen 5, 4700 Næstved
RadiografOpslået
08-12-2025Ansøgningsfrist
12-01-2026 -
Bioanalytiker/Radiograf/Sygeplejerske, Nuklearmedicinsk afdeling, Næstved Sygehus
Næstved Sygehus | Ringstedgade 61, 4700 Næstved
RadiografOpslået
08-12-2025Ansøgningsfrist
05-01-2026