Region Nordjylland

Medicin: Læger, Thisted

Højtoftevej 2, 7700 Thisted

Tre 1-årige uklassificerede stillinger ønskes besat på Medicinsk Afdeling Thisted - Aalborg Universitetshospital

Vil du være læge på en afdeling, hvor vi er kendte for at have et uddannelsesmiljø ud over det sædvanlige: I en uklassificeret stilling hos os, prioriterer vi ligeledes din læring og trivsel.

Vi glæder os til at få dig med på holdet og byde dig velkommen.

Tre stillinger ønskes besat pr. 1. marts 2026 eller efter aftale.

Uddannelse og forskning
Vi er en afdeling med et blomstrende uddannelsesmiljø, og vi ønsker derfor, at du bidrager til, at det fortsat udvikler sig i positiv retning. Som uklassificeret læge tilbydes du simulationstræning, ultralydsoplæring, oplæring og supervision i flere af afdelingens funktioner, herunder ambulatorium, stuegang og vagtfunktion.

Du indtræder i samme funktioner som øvrige læger i FV2-laget.

Vi har mange og hyppige undervisnings- og simulationssessioner.

På matriklen eksisterer Forskningsenhenden for Aalborg Universitetshospital, Thisted. Denne kan hjælpe med at facilitere og strukturere forskningstiltag, hvilket har igangsat en række projekter på flere af matriklens afdelinger.

Afdelingen deltager i undervisning af lægestuderende.

Om yngre læger
Sammenholdet blandt afdelingens yngre læger er stærkt både i og uden for arbejdstid: Flere af afdelingens yngre læger bor naturskønt i Vorupør, Klitmøller eller i overenskomstmæssig bolig tæt ved sygehuset.

Sygehuset værner om de yngre lægers trivsel. Herunder arrangerer vores engagerede portører en udflugt, hvor man kan opleve Nationalpark Thy’s magi samt smage på nogle af egnens delikatesser.

Du kommer trygt fra start, da afdelingens sygeplejersker er dygtige og hjælpsomme, og du får et grundigt opstartsforløb på afdelingen, hvor vi sætter dig ind i dine opgaver.

Du får skræddersyet introduktionsforløb efter kompetencer og kendskab til afdelingen.

Om dig
  • Du har erhvervet tilladelse til selvstændigt virke efter godkendt KBU-forløb.
  • Du har lyst til at gøre en forskel i en afdeling, hvor du under supervision hurtigt får masser af ansvar og indsigt i hverdagens opgaver og procedurer. 
  • Gennemført introduktionsstilling foretrækkes.
  • Bagvagtserfaring foretrækkes.
Stillingerne ønskes besat pr. 1. marts 2026 eller efter aftale.

Om afdelingen
Thisted sygehus ligger med skøn udsigt over by og Limfjord. Medicinsk Afdeling Thisted råder over 4 sengeafsnit samt akutmodtagelse og ambulante funktioner.

Afdelingen har ca. 4.800 indlæggelser årligt. Som forvagt har man døgnet rundt adgang til tilstedeværende bagvagt. Afdelingen udgøres aktuelt af 12 speciallæger og 20 uddannelseslæger: KBU-, Intro- og AP-rotationslæger.

Læs mere om afdelingen her

Hvis du vil vide mere
Så er du velkommen til at kontakte cheflæge Toke Kirchberg Nilsson på tlf.: 42 50 60 10. Du er også velkommen til at besøge os og få et indblik i hverdagen og faciliteterne.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. 37 timer pr. uge. Normperioden er 14 uger.

Antal stillinger: 3.

Ansøgningsfrist: 3. januar 2026.

Ansættelsessamtale: forventes i uge 2.


 

Hvis du læser jobannoncen på Jobnet.dk
Jobbet kan i øjeblikket ikke søges via Jobnet. Vi henviser i stedet til Region Nordjyllands side for ledige jobs.


Om Region Nordjylland
I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

Læs mere om os på Job og uddannelse, og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin på Fra ansøgning til ansættelse.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Toke Kirchberg Nilsson
  • Adresse
    Højtoftevej 2, 7700 Thisted
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Almen medicin
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2026
  • Regionens jobnr.
    22092
  • Quick-nr.
    485608
  • Indrykningsdato
    22-12-2025
  • Ansøgningsfrist
    03-01-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Adresse
    Højtoftevej 2, 7700 Thisted
  • Kontaktperson
    Toke Kirchberg Nilsson
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Almen medicin
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2026
  • Regionens jobnr.
    22092
  • Quick-nr.
    485608
  • Indrykningsdato
    22-12-2025
  • Ansøgningsfrist
    03-01-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Nordjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Sammenhængende uddannelsesforløb i Almen medicin for kommende KBU læger

Almen praksis - Region Nordjylland  |  Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Øst
Læge  |  Almen medicin

Opslået
11-12-2025

Ansøgningsfrist
12-01-2026