Region Hovedstaden
Carl Nielsens Allé 9, 2100 København Ø
Unik mulighed for at gøre en forskel for dobbeltdiagnosepatienter som opsøgende og udkørende sygeplejerske hos Specialambulatoriet MOPS
Har du lyst til at arbejde med psykiatri og rusmiddelbehandling?
I Specialambulatoriet MOPS søger vi en engageret og erfaren sygeplejerske til en unik, udkørende stilling på 37 timer ugentligt. Tiltrædelse snarest muligt.
Hvad er specialambulatoriet MOPS?
Specialambulatoriet MOPS er en del af Region Hovedstadens Psykiatri. Vores kerneopgave er at behandle dobbeltdiagnosepatienter (med både psykose og rusmiddelforbrug) i hele Region Hovedstaden.
Vi holder til på Carl Nielsens Allé 9, 2100 København Ø og er organisatorisk forankret under Afdeling M på Psykiatrisk Center Sct. Hans i Roskilde.
Vores tværfaglige team tager sig af op til 80 patienter og består af speciallæger, sygeplejersker, socialrådgiver, social- og sundhedsassistent, ergoterapeut og lægesekretær.
Vores tilgang til arbejdet
Vi arbejder med kontaktpersonordning, en anerkendende tilgang og den psykoterapeutiske referenceramme er kognitiv adfærdsterapi (KAT).
Vi vægter høj kvalitet i sygeplejen, relationsarbejde og rummelighed.
Vores patientmøder foregår fleksibelt, enten i patientens eget hjem, i lokalområdet eller i ambulatoriet.
Vi er stolte af vores arbejdsmiljø, hvor nøgleordene er godt humør, fællesskab, faglighed, tryghed og tid til den enkelte opgave. Vi har et lavt caseload for at sikre kvaliteten i arbejdet.
Teamet har stor erfaring og kompetence inden for specialet. Der er altid rig mulighed for lægefaglig og kollegial sparring, og vi har månedlig faglig supervision af teamet ved en ekstern højt kvalificeret supervisor.
Om dig og dine kvalifikationer
Vi søger en engageret ambulatoriesygeplejerske med udkørende funktion, der har solid erfaring med enten psykosebehandling og/eller rusmiddelbehandling – gerne fra en sengeafdeling, et ambulatorie eller et misbrugscenter.
En uddannelse inden for kognitiv adfærdsterapi er en fordel, men ikke et krav, da vi tilbyder uddannelsesforløb til den rette kandidat.
Vi ser gerne, at du kan genkende dig selv i følgende:
- Du trives med selvstændigt arbejde og i et tværfagligt teammiljø.
- Du er fleksibel og kan prioritere dine opgaver hurtigt, når situationen kræver det.
- Du kan udvise professionalisme og rummelighed over for patienternes personlige valg og livsstil, herunder rusmiddelindtag og social ustabilitet.
- Du udviser empati og respekt for den enkelte patient, hvor harm reduction i perioder kan være den eneste behandlingsmulighed.
- Du har lyst til at arbejde med langvarige patientrelationer.
- Du kan fastholde en realistisk optimisme, selv når patientforløbene er ustabile.
Ansættelsesforhold
Stillingen er på fuld tid med arbejdstid i dagtimerne på hverdage.
Du skal have kørekort og benytte egen bil til arbejdsopgaver i regionen. Kørselsudgifter godtgøres til højeste takst.
Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.
Ambulatoriet har åbent i dagtimerne mandag-fredag og din arbejdstid vil primært ligge i dette tidsrum.
Som nyansat sygeplejerske kan det i øvrigt blive nødvendigt, at du knyttes til et specifikt døgnafsnit, hvor du indgår i vagtarbejdet lørdag og søndag hver 6. uge. Vi sørger naturligvis for at klæde dig godt på til opgaven. Det sker i form af et individuelt introprogram, vidensdeling og sparring med kolleger. Og så sker det i form af løbende kompetenceudvikling med afsæt i dine erfaringer og behov. P.t. er der ikke behov for deltagelse i vagtarbejdet, men dette kan potentielt ændre sig.
Det er planen at specialambulatoriet flytter til nyrenoverede lokaler på Brøndbyøstervej i Brøndby – forventeligt medio 2026.
Har vi vakt din interesse?
Hvis du er interesseret eller har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefsygeplejerske Susie Petersen på 21604576 eller ledende overlæge Lene Munthe på 38644200.
Send din ansøgning, CV og relevante uddannelsesbeviser via rekrutteringssystemet snarest muligt.
Ansøgningsfrist: 18. januar 2026.
Samtaler: Forventes afholdt torsdag d. 22. januar 2026.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Du kan læse mere om Specialambulatoriet på Psykiatrisk Center Sct. Hans’ hjemmeside.
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde -
Kontaktperson
Lene Munthe
lene.munthe@regionh.dk - Adresse
Carl Nielsens Allé 9, 2100 København Ø - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
265778 - Quick-nr.
485665 - Indrykningsdato
19-12-2025 -
Ansøgningsfrist
18-01-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde - Adresse
Carl Nielsens Allé 9, 2100 København Ø -
Kontaktperson
Lene Munthe
lene.munthe@regionh.dk - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
265778 - Quick-nr.
485665 - Indrykningsdato
19-12-2025 -
Ansøgningsfrist
18-01-2026
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
To sygeplejersker til delestilling i Teamet for hjemmebehandling og i afdelingen
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Juliane Maries Vej 6, 2100 København Ø
SygeplejerskeOpslået
22-12-2025Ansøgningsfrist
26-01-2026 -
Behandler til Kompetencecenter for Selvmordsforebyggelse ved Børne- og Ungdoms-psykiatrisk Center (BUC)
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden | Nordstjernevej 21, 2600 Glostrup
SygeplejerskeOpslået
18-12-2025Ansøgningsfrist
18-01-2026 -
Vil du være med til at gøre en forskel for børn og unge med kræft og blodsygdomme?
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
SygeplejerskeOpslået
11-12-2025Ansøgningsfrist
18-01-2026 -
Sygeplejersker til Hjertekirurgisk Afdeling, Rigshospitalet
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
SygeplejerskeOpslået
17-12-2025Ansøgningsfrist
05-01-2026 -
Klinisk sygeplejespecialist til lukket intensivt afsnit 8 – vær med til at udvikle intensiv psykiatrisk sygepleje, hvor relationer, faglighed og sikkerhed går hånd i hånd
Psykiatrisk Center Ballerup | Maglevænget 2, 2750 Ballerup
Sygeplejerske & Sygeplejerske med specialuddannelseOpslået
18-12-2025Ansøgningsfrist
11-01-2026