Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev

Lægesekretær/Sundhedsadministrativ koordinator til Afdeling for Børn og Unge på Herlev Hospital

Vi har brug for dig!

Vi leder efter en kollega, der har mod på faglige udfordringer og stor variation i hverdagen. Vi leder efter dig, der ligesom os motiveres af hver dag at være med til at sikre den patientoplevede kvalitet, hvor du kommer til at spille en aktiv rolle overfor patienter og deres familier og ligeledes overfor dine kolleger, både sekretærer og tværfaglige kolleger. Motiveres du af høj faglighed og godt humør, så har vi en ledig stilling klar til dig.

Vi ser, at du:

  • Er uddannet lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator/har erfaring
  • Er vant til at arbejde i Sundhedsplatformen
  • Har lyst til at indgå i et team og samarbejde med flere faggrupper
  • Har lyst til at arbejde i et til tider hektisk miljø
  • Er god til at arbejde struktureret og selvstændigt samt bevare overblikket
  • Har fokus på det gode samarbejde
  • Kan tage medansvar også for andre opgaver end dine egne
  • Har lyst til at arbejde i et godt arbejdsmiljø med plads til drøftelser og sparring og også plads til en god portion humor

Vi tilbyder dig:

  • En afdeling i spændende udvikling og nye omgivelser
  • Et godt og trygt arbejdsmiljø, hvor vi støtter og hjælper hinanden
  • Et team med fokus på sparring og faglig nysgerrighed
  • En god og grundig introduktion
  • En hverdag med run på, hvor timerne flyver afsted
  • En sekretærgruppe med høj faglighed
  • En hverdag med plads til smil og grin trods travlhed

Vi søger en topmotiveret lægesekretær, SAK eller erfaren sekretær til en fast stilling på 28-30 timer ugentligt, tiltrædelse 1. marts 2026 eller efter aftale.

Hvem er vi og hvad kan vi tilbyde dig?

Stillingen er i Børne- og Ungemodtagelsen. Vi modtager alle akut syge og planlagte børn og unge i alderen 0-17 år. Afhængigt af hvordan barnet eller den unge har det, vurderes det, om barnet skal observeres for en kortere periode, komme igen næste dag eller indlægges med det samme. Vi har i vores arbejdsgange stort fokus på det tværfaglige arbejde, hvor viden, erfaringer og kompetencer deles blandt både læger, sekretærer, sygeplejersker, socialsygeplejersker og studerende. Vi bestræber os hele tiden på at blive dygtigere, og derfor afholder vi flere monofaglige og tværfaglige arrangementer samt daglige statusmøder.

Som sekretær/sundhedsadministrativ medarbejder i Afdelingen for Børn og Unge er du med til planlægning af patientforløb, både i forbindelse med det akutte forløb, men det kan også være ambulante forløb og indlæggelser.

Som sekretærer/sundhedsadministrative medarbejdere er vi afdelingens ansigt udadtil, og vi vægter altid en god service og samarbejde med patienter og forældre, også selvom det kræver lidt ekstra. Vi møder vores patienter/familier og personale professionelt og empatisk.

Vi kvalitetssikrer al patientrelateret registrering i afdelingen og har et højt fagligt niveau både ift. vores specialer og ift. at sikre og medvirke til gode patientforløb.

Du vil sammen med os opleve spændende og udfordrende arbejdsdage med en god og tryg atmosfære. Vi arbejder tæt op og ned ad vores sygeplejekolleger, og vi har i hele afdelingen et tæt tværfagligt samarbejde. Formålet er, at vi hele tiden udvikler os og lærer sammen – vi har også et tæt samarbejde sekretærerne i mellem, på kryds og tværs af afsnit og klinikker.

Vi er 18 faste sekretærer i afdelingen fordelt på 6 afsnit/klinikker. Vi er et engageret team med høj arbejdsmoral og stor respekt for hinanden. Vi hjælper hinanden på kryds og tværs og har et godt kollegaskab. Vi vægter et godt arbejdsmiljø og også gerne sociale arrangementer.

Viden og erfaringer med arbejdet med syge børn og unge vil være en fordel, men ikke et krav – det vigtigste er, at du har mod på og lyst til at prøve kræfter i feltet, og at du tilgår mødet med børnene/de unge og deres pårørende med respekt og åbenhed.

Arbejdstid og vagter

I Børne- og Ungemodtagelsen dækker sekretærerne vagter fra kl. 8.00–23.30, og vi arbejder også på helligdage og i weekender. Stillingen følger et fast rul, så du ved, hvornår du er på vagt – dog med mulighed for justeringer ved behov. Vagterne kan også være på vores andre afsnit, sengeafsnit og ambulatorier, men du planlægger vagter og ferie i Børne- og Ungemodtagelsen.

Vagtplanen kører i et fast rul, så du kender din vagtplan. Dit rul kommer til at bestå af dagvagter (kl. 8.00–15.30), aftenvagter (kl. 15.30–23.30) og mellemvagter (kl. 11.00–19.00). Der er ca. 6 aftenvagter på 6 uger. I en 6-ugers periode er der 2 faste weekendvagter (1 aftensvagtsweekend og 1 dagvagtsweekend).

Har ovenstående fanget din interesse?

Hvis du synes, at du er den rette kandidat til stillingen, så send hellere før end siden din ansøgning samt dit CV via linket.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Stillingen er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest.

Ansøgningsfristen er 1. februar 2026 kl. 12.00

Vi afholder ansættelsessamtaler i uge 6/8  og ansætter gerne pr. 1 marts 2026, men vi er villige til at vente på den rette.

Har du spørgsmål eller lyst til at kigge forbi, kan du kontakte ledende lægesekretær Charlotte Jensen på tlf. 38 68 90 05 eller mail charlotte.gransee.jensen@regionh.dk

Vi glæder os meget til at modtage din ansøgning!

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev Hospital
  • Kontaktperson
    Charlotte Gransee Jensen
  • Adresse
    Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-03-2026
  • Regionens jobnr.
    266176
  • Quick-nr.
    485692
  • Indrykningsdato
    23-12-2025
  • Ansøgningsfrist
    01-02-2026 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev Hospital
  • Adresse
    Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev
  • Kontaktperson
    Charlotte Gransee Jensen
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-03-2026
  • Regionens jobnr.
    266176
  • Quick-nr.
    485692
  • Indrykningsdato
    23-12-2025
  • Ansøgningsfrist
    01-02-2026 (udløbet)
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Forskningsadministrator og professorsekretær (30 timer/uge) til Det Danske Scleroseregister, Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme

Rigshospitalet, Glostrup  |  Valdemar Hansens Vej 1-23, 2600 Glostrup
Lægesekretær

Opslået
17-02-2026

Ansøgningsfrist
10-03-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Patientkoordinatorer søges til Steno Diabetes Center Copenhagen – fast stilling og 1-årig tidsbegrænset stilling

Steno Diabetes Center  |  Borgmester Ib Juuls Vej 83, 2730 Herlev
Lægesekretær

Opslået
03-03-2026

Ansøgningsfrist
20-03-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sekretær med skarpt overblik søges til 30-35 timers vagtfri stilling i Udredningsenhe-den, Afdeling for Rygkirurgi, Led- og Bindevævssygdomme (RLB), Glostrup Hospital

Rigshospitalet, Glostrup  |  Valdemar Hansens Vej 13, 2600 Glostrup
Lægesekretær

Opslået
04-02-2026

Ansøgningsfrist
09-03-2026