Region Hovedstaden
Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
Overlæge eller afdelingslæge til infektionsmedicinsk område
Afdeling for Medicinske Sygdomme søger en engageret og fagligt ambitiøs speciallæge til Infektionsmedicinsk område som har lyst til at være med til at videreudvikle det infektionsmedicinske speciale.
Kvalifikationer
Om dig og dine kvalifikationer:
- Speciallæge i infektionsmedicin (overlæge eller afdelingslæge)
- Gode tværfaglige samarbejdsevner på tværs af specialer og afdelinger
- Lyst til at videreudvikle hospitalets infektionsmedicinske område bredt klinisk og i forhold til forskning og undervisning
- Lyst til varieret arbejde med funktioner i både sengeafsnit, ambulatorium og tværgående funktioner
Afdeling for Medicinske Sygdomme
Vi er en stor medicinsk afdeling med opgaver på såvel Herlev- som Gentoftematriklen. Udover infektionsmedicin varetager vi også specialerne lungemedicin, endokrinologi og geriatri, ligesom vi har det lægelige ansvar for modtagelsen af akutte medicinske patienter på Herlev-matriklen. Afdelingen driver desuden en lang række specialambulatorier, diagnostisk enhed og flere forskningsenheder
Om Infektionsmedicinsk område
Infektionsmedicinsk område er organisatorisk forankret i Afdeling for Medicinske Sygdomme og råder over 18 senge på Herlev-matriklen. Afsnittet varetager udredning og behandling af patienter indlagt med infektionsmedicinske problemstillinger, herunder komplekse og alvorlige infektioner.
Et centralt klinisk og forskningsmæssigt fokusområde er behandling af patienter med spondylodiskit. Afsnittet deltager aktivt i nationale forskningsprojekter, herunder SAVE- og DASPoDisc-studierne, hvilket understøtter en evidensbaseret og udviklingsorienteret klinisk praksis.
Derudover varetager Infektionsmedicinsk område den daglige infektionsmedicinske behandling af patienter med knogle- og bløddelsinfektioner på Afdeling for Led- og Knoglesygdomme. Dette sker i et tæt, multidisciplinært samarbejde med ortopædkirurger, kliniske mikrobiologer og plastikkirurger, med fokus på koordinerede patientforløb og høj behandlingskvalitet.
Klinisk udvikling og strategiske indsatsområder
Afdelingen har fokus på “The Big 5” – de fem hyppigste infektionssygdomme med høj mortalitet. Som led heri er afdelingen i gang med at opbygge en udgående infektionsmedicinsk funktion med særligt fokus på patienter med sepsis.
Desuden arbejdes der strategisk med etablering af en koordineret indsats for rationel og ansvarlig anvendelse af antibiotika (antimicrobial stewardship) i tæt samarbejde med afdelingens AMR-ansvarlige overlæge, i overensstemmelse med nationale og internationale anbefalinger (WHO, ECDC).
Infektionsmedicinsk område varetager en omfattende rådgivningsfunktion vedrørende profylaktisk antibiotika- og vaccinebehandling af immundefekte patienter. Der er aktuelt planer om at etablere en dedikeret vaccinations- og rådgivningsfunktion i ambulatoriet målrettet patienter, der skal påbegynde immunsupprimerende behandling.
Afdeling for Medicinske Sygdomme har en højt specialiseret funktion inden for tuberkulose. Infektionsmedicinere indgår som en integreret del af det lungemedicinske TB-ambulatorium og bidrager til både klinisk behandling og faglig udvikling.
Forskning og akademisk miljø
Afdelingens læger er aktivt involveret i lokale, nationale og internationale forskningsprojekter, herunder randomiserede kliniske studier (RCTs), nationale databaser og guideline-arbejde
Fremadrettet forventes en yderligere udvidelse af både klinisk og forskningsmæssigt samarbejde, herunder:
- Deltagelse i flere nationale og internationale RCTs
- Etablering af tæt samarbejde med Afdeling for Led og Knoglesygdomme omkring knogleinfektioner
- Udvidet forskningssamarbejde med Akutmodtagelsen
- Styrkelse af forskningsaktiviteter inden for immundefekt, profylakse og infektionsforebyggelse
Vi tilbyder
- Et fagligt stærkt og udviklingsorienteret infektionsmedicinsk miljø
- Mulighed for aktiv deltagelse i klinisk udvikling og forskning
- Tværfagligt samarbejde på højt specialiseret niveau
- Gode muligheder for faglig og akademisk kompetenceudvikling, herunder subspecialisering og lederudvikling
Infektionsmedicinsk område har et tæt klinisk og forskningsmæssigt samarbejde med Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, og har derudover tæt samarbejde med Afdeling for Hjertesygdomme og Afdeling for Intensiv behandling.
Området har en lægestab, der består af en 8 overlæger, 2 afdelingslæger, samt yngre læger under uddannelse.
Arbejdsforhold
Som speciallæge på Afdeling for Medicinske Sygdomme refereres til afdelingsledelsen og infektionsmedicinsk områdeledelse. Ansøgeren vil i samarbejde med de øvrige overlæger varetage specialets kliniske drift og udvikling på begge matrikler, ansættelsen er primært på Herlev Hospital med funktion inden for det akutte område.
Det forventes desuden, at ansøger deltager aktivt i områdets strategiske udvikling samt understøtter afdelingens undervisnings- og forskningsmæssige forpligtigelser og kvalitetsarbejde.
Der er knyttet vagtforpligtelse til stillingen på Herlev Hospital, inkl. vagter med fysisk tilstedeværelse efter midnat (Speciallæge i Front)
Løn og ansættelsesvilkår
Tiltrædelse 1. marts eller efter aftale.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til organisationsaftalen for overlæger indgået mellem Region Hovedstaden og Foreningen af Speciallæger.
Den faglige bedømmelse vil ske på baggrund af ansøgers oplysninger om egne kompetencer inden for hvert af de 7 kompetenceområder.
Yderligere oplysninger hos cheflæge Mette Friberg Hitz. Telefon 24 45 25 36 eller mail: mette.friberg.hitz@regionh.dk
Ansøgningsprocedure
Ansøgning og CV sendes online via linket her på siden.
Ansøgningsfrist torsdag d. 29. januar kl.12.00
Samtaler afholdes d. 2. februar 2026.
Fakta
- Arbejdssted
Herlev Hospital -
Kontaktperson
Mette Friberg Hitz
mette.friberg.hitz@regionh.dk - Adresse
Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Intern medicin: Infektionsmedicin - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
266179 - Quick-nr.
485710 - Indrykningsdato
29-12-2025 -
Ansøgningsfrist
29-01-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Herlev Hospital - Adresse
Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev -
Kontaktperson
Mette Friberg Hitz
mette.friberg.hitz@regionh.dk - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Intern medicin: Infektionsmedicin - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
266179 - Quick-nr.
485710 - Indrykningsdato
29-12-2025 -
Ansøgningsfrist
29-01-2026