Region Hovedstaden
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Overlæge til Afdeling for Hjerne- og Nervekirurgi, Rigshospitalet
Overlæge til Afdeling for Hjerne- og Nervekirurgi, Rigshospitalet
Afdeling for Hjerne- og Nervekirurgi søger en overlæge i fuldtidsstilling pr. 1. april 2026 eller efter aftale.
Om stillingen
Afdeling for Hjerne- og Nervekirurgi søger pr. 1. april 2026 en overlæge med specialisering i epilepsikirurgi og funktionel neurokirurgi. Overlægen skal være erfaren i både åbne og minimalt invasive procedurer, herunder neurostimulator-implantationer og andre avancerede teknikker inden for epilepsikirurgi og funktionel neurokirurgi.
Vi forventer at du:
- Er overlæge eller en erfaren afdelingslæge med solid operativ neurokirurgisk erfaring
- Har dokumenteret høj faglighed inden for epilepsikirurgi og funktionel neurokirurgi
- Har erfaring med minimalt invasive teknikker og avanceret billedvejledning
- Har en ph.d.- eller dr.med.-grad og en betydelig publikationsprofil inden for epilepsikirurgi, funktionel neurokirurgi eller nært beslægtede felter.
- Har erfaring med undervisning inden for relevante subspecialer
- Er god til at samarbejde i tværfaglige teams og indgå aktivt i et stærkt klinisk og forskningsmæssigt fællesskab
- Er vant til organisatorisk styring og koordinering af komplekse samarbejdsrelationer på tværs af faggrupper
- Har ledelseserfaring som afsnitsansvarlig, specialeansvarlig eller uddannelsesansvarlig
Arbejdstider
Stillingen er en fuldtidsstilling og forbundet med bagvagtforpligtigelse ved Afdeling for Hjerne- og Nervekirurgi.
Om afdelingen
Afdeling for Hjerne- og Nervekirurgi ved Rigshospitalet er en af Europas førende neurokirurgiske afdelinger med speciale i diagnostik, behandling og rehabilitering af patienter med lidelser i hjernen og det perifere nervesystem.
Afdelingen ledes af en afdelingsledelse (cheflæge og chefsygeplejerske) og har et team på cirka 160 medarbejdere, herunder 20 neurokirurgiske speciallæger og to professorer. Den er en del af Neurocentret på Rigshospitalet, som består af syv specialiserede centre med samlet ca. 1.450 årsværk og 300 sengepladser. For yderligere information kan vores officielle side besøges (https://www.rigshospitalet.dk/afdelinger-og-klinikker/neuro/hjerne-og-nervekirurgi/sider/default.aspx ).
Afdelingen dækker patienter fra Region Hovedstaden, Region Sjælland samt Grønland og Færøerne, med et optageområde på ca. 2,85 millioner borgere. Vi har landsdelsfunktion på flere højtspecialiserede områder. Der udføres årligt ca. 3.450 operationer på hjerne og det perifere nervesystem, og der håndteres over 10.400 ambulante besøg. Afdelingen råder over et sengeafsnit med 29 senge, et semiintensivt afsnit med 8 senge samt en neurointensivafdeling med 16 senge.
De kliniske funktioner omfatter en bred vifte af neurokirurgiske subspecialer, herunder skallebasiskirurgi, cerebrovaskulær kirurgi, behandling af hjernetumorer, epilepsikirurgi, funktionel neurokirurgi, hydrocephalus, børne-neurokirurgi samt kirurgi på perifere nerver.
Operationsfaciliteterne omfatter fem operationsstuer med avancerede navigationssystemer, moderne mikroskop, intraoperativ CT, samt intraoperativ MR-skanner. Afdelingen har desuden Europas største erfaringer med Laser Interstitial Thermal Therapy (LITT) og er et Center of Excellence.
Afdelingen er aktiv inden for basal og klinisk forskning med fokus på neurokirurgisk innovation, neuro-onkologi inkl. meningeomer, børne-neurokirurgi, hydrocephalus samt funktionel neurokirurgi.
Afdelingen har et JTAAC-akkrediteret uddannelsesprogram (https://www.eans.org/page/jtaac-units ) og er en aktiv deltager i EANS. Derudover udbydes specialiserede kurser såsom "Copenhagen Skull Base Course" (https://skullbase.dk/ ) og "Copenhagen Peripheral Nerve Surgery Course" (https://peripheral-nerve-surgery.com/ ) som tiltrækker deltagere fra hele verden.
Ansøgningen ønskes udfærdiget i relation til de 7 speciallægekompetencer inklusiv fuld publikationsliste.
Løn- og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst.
Stillingen er omfattet af Rigshospitalets retningslinjer om indhentelse af børneattest.
Dine løn- og ansættelsesvilkår Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer: • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7
Ansøgnings- og ansættelsesprocedure
Vedlæg venligst dokumentation for autorisation samt curriculum vitae, stilet til cheflæge dr. philos. Torstein Ragnar Meling og sendt elektronisk via linket.
Den faglige bedømmelse vil ske på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer indenfor de 7 kompetenceområder / lægeroller jfr. Region Hovedstadens "Vejledning for faglig bedømmelse af ansøgere til overlægestillinger i Region Hovedstaden" (https://www.regionh.dk/til-fagfolk/sundhed/faglig-bedoemmelse-af-ansoegere-til-overlaegestillinger/sider/default.aspx ).
Ansøgningen skal indeholde CV og publikationsliste.
Publikationer skal ikke medsendes, men vil blive indhentet såfremt bedømmelses- eller ansættelsesudvalget ønsker dette.
Ansættelsessamtale afholdes, så snart det faglige bedømmelsesudvalgets udtalelse foreligger.
Ansøgningsfrist: 1. februar 2026
Ansøgningssamtaler: Efter aftale, marts 2026.
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Blegdamsvej -
Kontaktperson
Torstein Ragnar Meling
torstein.ragnar.meling@regionh.dk - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Neurokirurgi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2026 - Regionens jobnr.
266190 - Quick-nr.
485738 - Indrykningsdato
30-12-2025 -
Ansøgningsfrist
01-02-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Blegdamsvej - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø -
Kontaktperson
Torstein Ragnar Meling
torstein.ragnar.meling@regionh.dk - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Neurokirurgi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2026 - Regionens jobnr.
266190 - Quick-nr.
485738 - Indrykningsdato
30-12-2025 -
Ansøgningsfrist
01-02-2026