Region Sjælland

Region Sjælland

Fælledvej 6, 4200 Slagelse

Nattevagt søges til IVT-team, Psykiatrisk Akut Modtagelse, Psykiatrien Slagelse

Vi har i flere år arbejdet med nedbringelse af tvang i psykiatrien, med flotte resultater. Vi har udvidet det gode arbejde til somatikken. Er du sygeplejerske eller SSA, der brænder for psykiatrien, deeskalering og den gode relation. Så er denne stilling lige noget for dig!

Psykiatrien Vest har brug for én faglig stærk medarbejder, som kan indgå i et team til nedbringelse af tvang i somatikken. Interventionsteamets (IVT) funktion er primært målrettet somatikken i Slagelse og Holbæk, men bruges også i Psykiatrien Vest. Funktionen har til formål at forebygge og nedbringe brugen af tvang.

Personale med IVT-funktion kan være behjælpelig med råd, vejledning og interventioner ved konflikter eller akutte/komplekse/opkørte situationer samt hvis en patient er i risiko for at blive udsat for tvang. At være personale med IVT-funktion indebærer dermed at forebygge/mindske brug af tvang, ved behov kunne overtage styringen og lede akutte konflikter/opkørte situationer så psykiatriloven, mindstemiddelprincippet mm. overholdes.

Når man som IVT ikke er på udkald, vil man have fysisk tilstedeværelse i Psykiatrisk Akut Modtagelse, hvor man vil assistere ved telefonopkald fra borgere med akutte psykiatriske henvendelser.

Som IVT får man udleveret en mobiltelefon til kontakt for sparring og hjælp. Man har derfor ikke kontaktpersonsordning, da man inden for kort tid skal kunne forlade sin arbejdsopgave og gå til andet afsnit.  

IVT-teamet er sundhedsfaglige med bred psykiatrisk erfaring, højt drive for opgaven og god humor. Udtalelse fra SSA ansat i IVT: ” Det er så fantastisk at opleve, at vi med vores tilstedeværelse og erfaring, gør så stor en positiv forskel, for vores kollegaer og patienter i somatikken

Faglig profil

  • Have klinisk erfaring i psykiatrien, gerne fra den akutte del af psykiatri.
  • Vi ser gerne at du har specialuddannelse i psykiatri, KUA eller er uddannet deeskaleringsvejleder, dette er dog ikke et krav.
  • Pædagogiske kompetencer og evne til at formidle i både teori og praksis
  • Evnen til kritisk refleksion og at styre refleksionsprocesser i medarbejdergruppen.
  • IVT skal gennemføre introduktionsprogram for IVT-funktionen ved opstart, samt psykiatriens deeskaleringsvejleder uddannelse på sigt.

Personlig profil

  • Gode kommunikative evner
  • Overskud og energi til at skabe samarbejde i og med større grupper samt motivere kolleger til at gå i samme retning
  • Arbejde selvstændigt og udvise initiativ
  • Gode samarbejdsevner
  • Fleksibel og omstillingsparat
  • Gode konflikthåndteringsevner

Ansættelsesvilkår

Du vil blive ansat i PAM og der må forventes weekendvagt svarende til hver 2. eller 3. weekend. Der er tale om en stilling på 25-37 timer, hvoraf 3 dage pr. uge anvendes i funktionen som IVT.  Den resterende del af tiden deltager IVT i klinisk arbejde i PAM. Hvis du allerede er ansat i psykiatrien, vil der også være mulighed for en delestilling i IVT.

Kørekort vil på sigt blive en nødvendighed, da IVT også kan tilkaldes på Holbæk sygehus. I den forbindelse vil der blive stillet tjenestebil til rådighed.

Psykiatrisk Akut Modtagelse modtager borgere med behov for akut psykiatrisk hjælp. Der er både skadestuefunktion samt mulighed for indlæggelse. PAM har 12 sengepladser og derudover har vi 10 sengepladser i vores Intensive Akut Modtagelse, som der er et særdeles tæt samarbejde med.

Vi har også et udgående akutteam, som også er nær samarbejdspartner i arbejdet med at optimere det akutte tilbud.

Vi tilbyder telefonisk rådgivning 24 timer i døgnet til patienter, pårørende og øvrige samarbejdspartnere. Telefonisk rådgivning og vejledning er en væsentlig del af sygeplejeopgaverne.

Vi er i gang med et kompetenceudviklingsforløb for vores personale med fokus på at opnå somatiske færdigheder som suturering, PVK-anlæggelse, I.V administration osv. Derudover er vi med i et projekt omkring NAC-drop behandling i psykiatrien.

I PAM vil du blive fagligt udfordret og opleve stor grad af ansvar og indflydelse, i en til tider travl og uforudsigelig hverdag. Vi har et højt professionelt sygeplejefagligt niveau og et godt arbejdsmiljø, hvor samarbejde, humor, engagement, ansvarlighed og faglig sparring er i højsædet.

Lyder ovenstående som noget for dig, hører vi rigtig gerne fra dig. Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske i PAM Nanna Jensen på tlf. 24 98 23 12. Ansøgningsfrist d. 8/2-26 og samtaler vil blive afholdt d. 17/2-26.

Løn og ansættelser finder sted i henhold til gældende overenskomst og jf. Region Sjællands personalepolitik er det en betingelse for ansættelsen, at der indhentes tilfredsstillende straffeattest (§22) samt børneattest.

Du bliver en del af Psykiatrien Vest:
Et hospital i udvikling med ca. 430 ansatte og hovedfunktioner for voksne over 17 år inden for akutmodtagelse, døgn-, og ambulante funktioner. Psykiatrien Vest har specialfunktioner inden for behandling af affektive tilstande, traumatiserede flygtninge, PTSD og oligofreni. Vi har etableret en Fusionsklinik/Steno-diabetes-psykiatrienhed og har partnerskabsaftaler med Holbæk og Slagelse sygehuse. Vi har egen forskningsenhed med en professor i psykoterapi og flere ph.d. studerende. Derudover indgår vi i en del projekter, der skal sikre tættere samarbejde med vores kommuner. Vi arbejder målrettet med at få nedbragt anvendelsen af tvang. Vores ønske er en psykiatri med fokus på recovery, inddragelse af patienter og netværk, faglighed, etik, uddannelse og arbejdsmiljø.

Du kan læse mere om Psykiatrien i Region Sjælland her.

 

Psykiatrien som arbejdsplads 

I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Nanna Jensen
    nbje@regionsjaelland.dk
    24982312
  • Adresse
    Fælledvej 6, 4200 Slagelse
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2026
  • Regionens jobnr.
    048353
  • Quick-nr.
    485740
  • Indrykningsdato
    30-12-2025
  • Ansøgningsfrist
    08-02-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Adresse
    Fælledvej 6, 4200 Slagelse
  • Kontaktperson
    Nanna Jensen
    nbje@regionsjaelland.dk
    24982312
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2026
  • Regionens jobnr.
    048353
  • Quick-nr.
    485740
  • Indrykningsdato
    30-12-2025
  • Ansøgningsfrist
    08-02-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Sjælland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Sjælland

Sygeplejerske til Ortopædkirurgisk sengeafsnit 1 Køge

Sjællands Universitetshospital, Køge  |  Lykkebækvej 1, 4600 Køge
Sygeplejerske

Opslået
28-11-2025

Ansøgningsfrist
30-12-2025

Jobbet ligger i Region Sjælland

Center for Neurorehabilitering(CfN) - Filadelfia søger sygeplejerske til dagvagt

Filadelfia  |  Kolonivej 25, 4293 Dianalund
Sygeplejerske

Opslået
12-12-2025

Ansøgningsfrist
11-01-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Vil DU være en del af et fantastisk team og søger du faglige udfordringer- så SE HER! Specialiseret lungemedicinsk afsnit, SUH, Nykøbing F., søger sygeplejerske

Nykøbing F. Sygehus  |  Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F.
Sygeplejerske

Opslået
12-12-2025

Ansøgningsfrist
18-01-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Sygeplejerske til ambulatoriefunktion på Børne og ungeafdelingen, SUH Nykøbing F

Nykøbing F. Sygehus  |  Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F
Sygeplejerske

Opslået
16-12-2025

Ansøgningsfrist
16-01-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Sygeplejerske med funktion som koordinerende ansvarshavende søges til Psykiatrisygehuset i Slagelse

Psykiatrien  |  Fælledvej 6, 4200 Slagelse
Sygeplejerske & Sygeplejerske med specialfunktion

Opslået
30-10-2025

Ansøgningsfrist
31-12-2025