Region Syddanmark

Region Syddanmark

Sygehusvej 24, 6000 Kolding

Vicechefjordemoder til føde- og akutområdet, Kolding Sygehus

Har du lyst til at styrke og dyrke ledelsesfællesskabet i den jordemoderfaglige ledelse, og har du mod på at være en aktiv del af den samlede strategiske ledelsesopgave på tværs i afdelingen?

Vi søger en vicechefjordemoder til fødeafsnittet og akutområdet med dybdegående kendskab til både ambulant- og akutområdet inden for jordemoderfaget.
 
Kolding Jordemodercenter er normeret til godt 100 medarbejdere indenfor faggrupperne jordemoder, servicemedarbejder, socialrådgiver og psykoterapeut. Jordemodercenteret omfatter fødeafsnit, akut ambulatorie for gravide, sengeafsnit for indlagte gravide, barselsklinik og udekørende jordemødre til hjemmebesøg. På graviditetsområdet er der jordemoderkonsultationer fordelt på fem matrikler, familie- og fødselsforberedelse, sonografi, hyperemesisklinik, familie ambulatorie samt fire kendt jordemoderordninger. 

 

Kort beskrivelse af opgaven

Som vicechefjordemoder på akutområdet vil din primære tilknytning være på fødeafsnittet og i akutområdet sammen med en sidestillet kollega. Som afsnitsledelse arbejder i tæt sammen med de ledende overlæger i obstetrik, og i jordemoderledelsen med vicechefjordemoderen på graviditetsområdet og chefjordemoderen. Den daglige drift og vagtplanlægning foregår sammen med to souschefer.

Det kræver et særligt ledelsesfokus at sikre et godt arbejdsmiljø, gode patientforløb og høj faglighed i et akutområde. Din opgave som funktionsleder er at være en nærværende personaleleder, og skabe balance i den daglige driftsopgave og udviklings- og uddannelsesopgaverne. Du har et særligt ansvar for at sikre et godt udviklingsmiljø i tæt samarbejde med udviklingsjordemoderen og chefjordemoderen, samt den fødegangsansvarlige overlæge.

Aktuelt har føde- og akutområdet fokus på konsolidering af den fjerde kendt jordemoderordning, et kultur-arbejde omkring ”Den gode jordemoder” samt en forestående renovering og flytning af fødeafsnittet og gentænkning af akut ambulatoriet og graviditet senge. 

Vi kan tilbyde 

  • Et spændende og udfordrende job i et godt og positivt arbejdsmiljø med dialog, respekt og nærvær i ledelsessamarbejdet
  • Et job i en udviklingsorienteret og fagligt ambitiøs organisation, som fortsat er i bevægelse for at kunne leve op til de politiske målsætninger inden for vores fagområde, herunder Fødeplanen i Region Syddanmark
  • En plads i en velfungerende ledergruppe med variation i alder og ledelseserfaring, med mulighed for at påvirke det strategiske arbejde i afdelingen
  • Et afvekslende job hvor du kan sætte dit eget præg på stillingen
  • Ansættelse på et sygehus, som er drevet af værdibaseret ledelse og en målsætning om at sætte patienten først

Vi søger en lederkollega der 

  • Er jordemoder med dansk autorisation og solid klinisk erfaring fra akutområdet
  • Har lyst til ledelse af medarbejdere, processer og udvikling
  • Har empati og nærvær i ledelsesopgaven, og evner at kommunikere autentisk og problemløsende i en hverdag med kontinuerlige forandringer
  • Er ambitiøs og visionær på udvikling af det jordemoderfaglige område, og tør udfordre egen vanetænkning
  • Trives med at opnå resultater gennem andre, og sammen med andre
  • Ser værdien i et stærkt tværfagligt samarbejde omkring det gode patientforløb
  • Tænker ledelse i et konstruktivt samarbejde med afdelingsledelsen 

 

Løn- og ansættelsesforhold

Din løn forhandles i henhold til gældende overenskomst med baggrund i uddannelse og erfaring inden for området med jordemoderforeningen.

 

Kvindesygdomme og Fødsler

Sygehus Lillebælt består af Vejle sygehus og Kolding sygehus, og Kvindesygdomme og Fødsler er placeret på Kolding sygehus. På Sygehus Lillebælt kender alle medarbejdere visionen om Patienten først og de fem løfter til patienterne, samt sygehusets værdier: Resultater, Ordentlighed, Samarbejde og Excellence. 

I Kvindesygdomme og fødsler kan alle se, at vi sætter patienten først. Vores ledelse - strategisk, taktisk, operationel – tager afsæt i Sygehus Lillebælts værdier, løfter og indsatser, samt visionen for Kvindesygdomme og Fødsler. Kvindesygdomme og Fødsler er regionens næststørste fødested med ca. 3.300 fødsler om året, og afdelingen tilbyder udover svangreomsorg, fødselshjælp og barselspleje, specialiseret ambulant behandling inden for det benigne gynækologiske speciale.

Vi er knap 300 fagligt engagerede medarbejdere fordelt på flere faggrupper, som hver dag arbejder sammen på tværs omkring det gode patientforløb, med høj patienttilfredshed og faglig kvalitet i udredning, behandling og pleje som pejlemærker.

Afdelingen består af følgende afsnit/enheder: Graviditet ambulatorie, Kvindesygdomme ambulatorie, Jordemoderkonsultationer, Fødeafsnit, Kvindesygdomme og Barsel sengeafsnit, Center for Voldtægtsofre, et sekretariat samt en administrativ stab.

Ledergruppens pejlemærker er afdelingens strategiske indsatsområder: Det gode Patientforløb, Bæredygtighed, Organisatorisk udvikling, Trygge og imødekommende rammer, Faglig udvikling og forskning og Attraktiv arbejdsplads.

 

Ansøgningsfrist, samtaler og tiltrædelse

Ansøgningsfrist er fredag den 16. januar 2026.
Ansættelsessamtaler afholdes onsdag den 21. januar 2026.  
Stillingen er med tiltrædelse den 1. marts 2026 eller efter aftale.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte vicechefjordemoder Stine Storm stine.storm@rsyd.dk, tlf. 7636 2476, Cheflæge Anne Cathrine Hoffgaard Munk anne.cathrine.hoffgaard.munk@rsyd.dk, tlf. 7636 2518, eller Chefsygeplejerske Lotte Kragh lotte.duelund.kragh@rsyd.dk, tlf. 2164 4068.

Funktionsbeskrivelse for stillingen samt kommissorium for ledergruppen kan rekvireres ved henvendelse til en af ovenstående kontaktpersoner.

Du er velkommen til at kontakte os med henblik på et besøg, hvis du er nysgerrig på at høre mere om stillingen og hilse på os.
 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus
  • Kontaktperson
    Lene Feldstedt
    Lene.Feldstedt@rsyd.dk
  • Adresse
    Sygehusvej 24, 6000 Kolding
  • Stillingstyper
    Ledende jordemoder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2026
  • Regionens jobnr.
    234558
  • Quick-nr.
    485749
  • Indrykningsdato
    30-12-2025
  • Ansøgningsfrist
    16-01-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus
  • Adresse
    Sygehusvej 24, 6000 Kolding
  • Kontaktperson
    Lene Feldstedt
    Lene.Feldstedt@rsyd.dk
  • Stillingstyper
    Ledende jordemoder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2026
  • Regionens jobnr.
    234558
  • Quick-nr.
    485749
  • Indrykningsdato
    30-12-2025
  • Ansøgningsfrist
    16-01-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Chefjordemoder til Kvindesygdomme og Fødsler, Kolding Sygehus, Sygehus Lillebælt

Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus  |  Sygehusvej 24, 6000 Kolding
Ledende jordemoder

Opslået
15-12-2025

Ansøgningsfrist
04-01-2026

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Afdelingsledelse til Borgernær Sundhed, Sygehus Sønderjylland

Sygehus Sønderjylland, Aabenraa  |  Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
Ledende jordemoder

Opslået
16-12-2025

Ansøgningsfrist
11-01-2026