Region Syddanmark
J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 5, 1. sal, 5000 Odense C
Medarbejdere til donortapning i Kolding (Esbjergvej)
Klinisk Immunologisk Afdeling, OUH Odense søger 2 sundhedsfaglige medarbejdere til nyt tappecenter i Kolding pr. 1. april eller efter aftale.
Klinisk Immunologisk Afdeling udvider med et nyt tappecenter på Esbjergvej i Kolding i maj 2026. Er du sundhedsfagligt uddannet og har du lyst til at være med til at starte det nye tappecenter op – så har vi jobbet til dig.
Dine opgaver i det nye tappecenter bliver:
- plasmaferese af bloddonorer
- fuldblodstapning af bloddonorer
- blodprøvetagning på bloddonorer
- indfrysning af plasma
- frigivelse og pakning af plasma
- donorindkaldelse og donormodtagelse
- uddelegerede ansvarsområder i relation til daglig drift
- der vil kunne forekomme arbejdsdage i Blodbussen
Ved plasmaferese er donor tilkoblet en aferesemaskine via enkeltnålsadgang. Maskinen separerer fuldblod til plasma og koncentrerede cellulære komponenter. Plasma opsamles og de koncentrerede cellulære komponenter reinfunderes til donor.
Tappecentreret på Esbjergvej i Kolding forventes åbnet til maj 2026. Det primære arbejdssted de første 1-2 måneder vil være tappecentret Stærmosegårdsvej 6 i Odense. Her vil du blive grundigt oplært i donortapning samt indfrysning, frigivelse og pakning af plasma.
Vi ser gerne, at du
- har en sundhedsfaglig uddannelse som fx bioanalytiker, sygeplejerske, social- og sundhedsassistent eller redder
- har erfaring med blodprøvetagning og eventuelt kendskab til tapning af blodkomponenter
- har gode samarbejdsevner, trives med og er frisk på en travl arbejdsdag
- er serviceorienteret således, at de frivillige og ubetalte bloddonorer altid oplever en venlig imødekommenhed fra blodbanken
- har et godt humør
- er fleksibel i forhold til arbejdstider og opgaver
Vi tilbyder
- en grundig oplæring, både teoretisk og praktisk
- en attraktiv arbejdsplads med mulighed for faglig og personlig udvikling
- et team hvor kvalitet, ansvarlighed, overblik, fleksibilitet, samarbejde, kommunikation, nysgerrighed og godt humør er nøgleord
- et højt fagligt niveau
- gode kollegaer
Du vil indgå i et team, hvor fokus er rettet mod at give donor en oplevelse af at være velkommen og værdifuld.
Arbejdstider i donortapningen
Arbejdet forventes at skulle udføres i tidsrummet 7.00-20.00 på hverdage og i tidsrummet 8.00 – 17.00 i weekender og på søgnehelligdage med arbejdsdage på 8 eller 9 timer.
Om afdelingen
Klinisk Immunologisk Afdeling består af blodbanken, vævscenteret samt en række specialiserede laboratorier inden for blodtypeserologi, autoimmune sygdomme, molekylærbiologi, HIV og hepatitis, samt leukocytrelaterede sygdomme. Vi er en arbejdsplads med et aktivt uddannelses-, forsknings- og udviklingsmiljø. Afdelingen beskæftiger mange forskellige faggrupper, bl.a. læger, bioanalytikere, laboranter, paramedicinere, medicinstuderende, sekretærer, sygeplejersker samt cand.scient´er.
Donortapningen Esbjergvej i Kolding bliver en del af Produktionslinjen, der også omfatter donortapning på Stærmosegårdsvej i Odense og i Svendborg. I produktionslinjen er der ansat cirka 50 medarbejdere med forskellig sundhedsfaglig baggrund. Afsnittene ledes af 3 overbioanalytikere og 2 overlæger. Herudover er der varierende antal studerende fra bioanalytikeruddannelsen. I donortapningen på Stærmosegårdsvej fuldblodstappes ca. 4500 donorer årligt og der udføres ca. 40.000 plasmafereser. I det nye tappecenter i Kolding forventes der fuldblodstappet ca. 9000 donorer årligt samt udført 25.000 plasmafereser, når centret er i fuld drift. Der er tilknyttet en blodbus til tappecenteret i Kolding.
Yderligere information
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte overbioanalytiker Katrine Bay Steen (23 13 20 74).
Løn og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Danske Bioanalytikere.
OUH er en røgfri arbejdsplads. Det er ikke tilladt for ansatte på OUH at ryge i arbejdstiden og på OUH's matrikler. Røgfriheden er gældende for alle med en ansættelsestilknytning til OUH.
Ansættelsessamtaler
Der afholdes ansættelsessamtaler på Stærmosegårdsvej 6 i Odense den 16.02.2026.
Fakta
- Arbejdssted
OUH Odense Universitetshospital, Odense -
Kontaktperson
Berit Antonsen
Berit.Antonsen@rsyd.dk
21811519 - Adresse
J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 5, 1. sal, 5000 Odense C - Stillingstyper
Bioanalytiker - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2026 - Regionens jobnr.
234559 - Quick-nr.
485758 - Indrykningsdato
30-12-2025 -
Ansøgningsfrist
01-02-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
OUH Odense Universitetshospital, Odense - Adresse
J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 5, 1. sal, 5000 Odense C -
Kontaktperson
Berit Antonsen
Berit.Antonsen@rsyd.dk
21811519 - Stillingstyper
Bioanalytiker - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-04-2026 - Regionens jobnr.
234559 - Quick-nr.
485758 - Indrykningsdato
30-12-2025 -
Ansøgningsfrist
01-02-2026