Region Hovedstaden
Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
Vi søger en engageret og dygtig psykolog til en spændende og fagligt udfordrende stilling i Ambulatoriet for Unge. Mulighed for involvering i udredning af bipolar lidelse
Om Ungdomspsykiatrisk Ambulatorium B195
I Ambulatoriet for Unge udredes og behandles unge i alderen 14 - 17 år, som er henvist for psykisk sygdom eller psykisk udviklingsforstyrrelse af et omfang, der kræver udredning og eventuel behandling i hospitalsregi. Ambulatoriet varetager udredning og behandling af en bred vifte af ungdomspsykiatriske problemstillinger- herunder bl.a. opmærksomhedsforstyrrelser, affektive lidelser, psykose, autisme og angst. Ambulatoriet har højt specialiseret funktion i forhold til udredning og behandling af unge med bipolar affektiv sindslidelse.
Ambulatoriet varetager desuden regionsfunktion for behandling af borderline personlighedsforstyrrelse med dialektisk adfærdsterapi (DAT).
Til de patienter, der i en periode har brug for en hurtigere og/eller mere intensiv indsats tilbyder vi F-ACT, som giver mulighed for hjemmebesøg og tæt opfølgning til de mest komplekse af ambulatoriets patienter.
I afsnittet er der ansat ca. 35 medarbejdere. Medarbejderstaben omfatter speciallæger, læger under uddannelse, specialpsykologer, psykologer, psykologer under uddannelse til specialpsykolog, sygeplejersker, specialsygeplejersker, to socialrådgivere og lægesekretærer.
Afsnittet ledes af overlæge Pernille Prahl, oversygeplejerske Lars Elvang og oversygeplejerske Nanina Johansen i fællesskab.
Afsnittet deltager i den præ- og postgraduate læge- og sygeplejerskeuddannelse
Jobbet
Du kommer til - i samarbejde med et tværfagligt team af psykologer, læger og sygeplejersker - at indgå i udredning og behandling af unge med en bred vifte af ungdomspsykiatriske problemstillinger. Udredning vil tidsmæssigt udgøre den væsentligste del af dine opgaver.
Udredningselementerne består blandt andet af kognitive testninger og kortlægning af psykopatologi ved semistrukturerede interviews, og behandlingsmæssigt spænder psykologgruppen fra blandt andet psykoedukation og støttende samtaler til terapeutiske forløb - enten individuelt eller i gruppe.
Du har løbende og ved ugentlige konferencer have mulighed for sparring med speciallæger eller specialpsykologer.
Vi tilbyder
En spændende og alsidig hverdag i et afsnit præget af et højt fagligt niveau, godt kollegaskab og en arbejdskultur kendetegnet ved åbenhed og mulighed for sparring. Vi tilbyder supervision i afsnittet, ligesom du vil få tildelt en mentor, som vil hjælpe dig i introduktionsfasen.
Hvilke ønsker har vi til dig?
Vi forventer, at du er autoriseret psykolog - eller er godt i gang med dette - og gerne har erfaring inden for det børne- og ungdomspsykiatriske område. Ansøgere med erfaring i udredning af bipolarlidelse vil blive foretrukket.
Vi forventer, at du hurtigt kan danne dig et overblik og håndtere egne patientforløb under supervision og vejledning. Kendskab til psykopatologi og udredningserfaring vil være en fordel.
Desuden kræves det, at du:
- kan arbejde selvstændigt og struktureret
- kan indgå i et afsnit, hvor hverdagen kan være uforudsigelig, og hvor vi træder til og hjælper hinanden ved behov.
- har en anerkendende og respektfuld tilgang til patienter og pårørende.
Hvad tilbyder vi?
- Et velfungerende tværfagligt samarbejde
- Varierede arbejdsopgaver, hvor både udredning og behandling indgår
- Engagerede og dygtige kolleger og et godt kollegialt arbejdsmiljø
- Højt fagligt niveau og stor variation i arbejdsopgaver med fokus på smidige arbejdsgange
- Fællesskab i en stor psykologgruppe i centeret med fælles mødeaktivitet
- Grundigt tilrettelagt introduktionsprogram
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer og ønskes besat pr. 1. marts 2026 eller efter aftale.
Du ansættes i henhold til overenskomst for akademikere ansat i regioner m.v.
I henhold til lovkrav skal der ved eventuel ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevises ren børneattest. Centeret indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra ansøger, der indstilles til ansættelse.
Ansøgning med CV, eventuelle bilag, autorisationer mm. sendes elektronisk. Følg nedenstående link.
Søg stillingen
Ansøgningsfrist: den 29. januar 2026
Samtaler forventes afholdt den 3.februar 2026 kl. 12.00-16.00
Yderligere oplysninger
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingerne, er du velkommen til at kontakte afsnitsledende overlæge Pernille Prahl pernille.louise.prahl@regionh.dk , oversygeplejerske Nanina Johansen nanina.johansen@regionh.dk, eller Lars Elvang lars.colding.elvang@regionh.dk
Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige børne- og ungdomspsykiatriske lidelser. Centeret har to kliniske afdelinger: Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i Regionen.
Herudover har centeret en række støttefunktioner og en forskningsenhed. Samlet er vi ca. 900 medarbejdere, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 13.000 og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret. Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk.
Fakta
- Arbejdssted
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden -
Kontaktperson
Pernille Louise Prahl
pernille.louise.prahl@regionh.dk - Adresse
Bispebjerg Bakke 23, 2400 København - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2026 - Regionens jobnr.
266030 - Quick-nr.
485792 - Indrykningsdato
03-01-2026 -
Ansøgningsfrist
29-01-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden - Adresse
Bispebjerg Bakke 23, 2400 København -
Kontaktperson
Pernille Louise Prahl
pernille.louise.prahl@regionh.dk - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2026 - Regionens jobnr.
266030 - Quick-nr.
485792 - Indrykningsdato
03-01-2026 -
Ansøgningsfrist
29-01-2026
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Behandler til Akut-team på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center – gør en forskel for børn og unge
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden | Nordstjernevej 21, 2600 Glostrup
PsykologOpslået
04-12-2025Ansøgningsfrist
16-01-2026 -
Psykolog til akutteamet på Psykiatrisk Center Ballerup
Psykiatrisk Center Ballerup | Maglevænget 2, 2750 Ballerup
PsykologOpslået
22-12-2025Ansøgningsfrist
19-01-2026 -
Psykolog til Center for Fragilt X på Afdeling for Genetik
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
PsykologOpslået
19-12-2025Ansøgningsfrist
20-01-2026 -
Sygeplejerske/pædagog til Børnepsykiatrisk Døgnafdeling i Glostrup Afsnit B201
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden | Nordstjernevej 21, 2600 Glostrup
PsykologOpslået
18-12-2025Ansøgningsfrist
15-01-2026 -
Assisterende oversygeplejerske/afsnitsleder til døgnafsnit B201, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Glostrup
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden | Nordstjernevej 21, 2600 Glostrup
PsykologOpslået
18-12-2025Ansøgningsfrist
11-01-2026