Børn og Unge
Skovlyvej, 15, 8930 Randers
Overlæge ved Børn og Unge, Regionshospitalet Randers, fra 1. marts 2026.
Børn og Unge på Regionshospitalet Randers søger overlæge, startende 1. marts 2026 eller efter aftale.
Vi søger som udgangspunkt en speciallæge i pædiatri med særlig interesse eller dokumenteret uddannelse inden for børne-neurologi, som har bevaret sin interesse for den brede og akutte pædiatri, og som ønsker at bidrage til Børn og Unges fortsatte udvikling og sikring af høj faglig kvalitet.
Vi søger en speciallæge, der med begejstring og energi vil bidrage til afdelingens faglige profil og unikke kultur, og som vægter et inspirerende og anerkendende arbejdsmiljø højt. Overlægen vil blive del af det lægefaglige ledelsesteam, med klinisk, organisatorisk og forskningsmæssigt ansvar for børne-neurologien, hvor det tværfaglige samarbejde spiller en stor rolle.
Børn og Unge vægter den præ- og postgraduate uddannelse højt, og det forventes, at overlægen vil spille en aktiv rolle i undervisning og vejledning.
Overlægen vil være Børn og Unges repræsentant i relevante faglige fora, og vil forventes at have ansvar for bl.a. CPOP og Botox-behandling.
Udvikling af fagligheden inden for det børneneurologiske område vil over de næste år blive betragtet som en særligt prioriteret opgave.
Børn og Unge modtager nyhenviste medicinske og kirurgiske børn inden for alle pædiatriske fagområder, og omfatter dermed hele spændvidden i det pædiatriske speciale.
Vi har en høj faglig standard og tilbyder behandling, der bygger på evidensbaserede retningslinjer. Vi prioriterer uddannelse og faglig udvikling højt og forventer, at alle bidrager positivt til et stimulerende og udfordrende læringsmiljø. Vores samarbejde i og uden for afdelingen er kendetegnet ved gensidig respekt og hensyntagen til individuelle kompetencer.
Børn og Unge indlægger årligt over 4.000 børn og unge i alderen 0-18 år, og består af et neonatalafsnit med 10 senge, et afsnit for større børn med 14 senge, inkluderende en børnemodtagelse med fem observationspladser.
Klinik og dagklinik modtager samlet over 7.000 ambulante besøg årligt.
Overlægen vil være en del af et 10-skiftet bagvagtslag med tilkald fra vagtværelse.
Har du lyst til at drøfte mulighederne for at blive børneneurologisk overlæge i Randers?
Tag kontakt til cheflæge Bent Windelborg Nielsen på telefon: 78 42 08 01 eller via mail: betnil@rm.dk!
Vi skal have din ansøgning senest den 19. januar 2026.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt få dage efter ansøgningsfristens udløb, med formel overlæge-kvalifikationsbedømmelse straks efter.
Det er muligt at læse mere om Regionshospitalet Randers og Børneafdelingen på www.regionshospitalet-randers.dk
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Randers -
Kontaktperson
Bent windelborg Nielsen
betnil@rm.dk
+4578420801 - Adresse
Skovlyvej, 15, 8930 Randers - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Pædiatri - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2026 - Regionens jobnr.
63490 - Quick-nr.
485813 - Indrykningsdato
05-01-2026 -
Ansøgningsfrist
19-01-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Randers - Adresse
Skovlyvej, 15, 8930 Randers -
Kontaktperson
Bent windelborg Nielsen
betnil@rm.dk
+4578420801 - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Pædiatri - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2026 - Regionens jobnr.
63490 - Quick-nr.
485813 - Indrykningsdato
05-01-2026 -
Ansøgningsfrist
19-01-2026