Holmstrupgård Basis Dagtilbuddet
Holmstrupgårdvej 39, 8220 Brabrand, Danmark, 8220 Brabrand
Holmstrupgård søger en uddannet Peermedarbejder 10 timer/uge til vores Dagtilbud.
Som peer-medarbejder i Dagtilbuddet, vil du med udgangspunkt i egne erfaringer indenfor autismeområdet, indgå i vores undervisnings, beskæftigelses- og uddannelsesmiljø.
Holmstrupgårds dagtilbud består af cirka 50 elever i forskellige indsatser (specialundervisning for skolepligtige, STU – Særlig tilrettelagt Ungdomsuddannelse og LAB – Lov om Aktiv Beskæftigelse).
Eleverne er alle normalt begavede, men kan have faglige huller som resultat af isolationsproblematikker, skolevægring og længerevarende psykiatriske forløb med indlæggelser.
Vi mener, at trivsel for både unge og ansatte er betinget af en høj faglighed, og det er i samspillet mellem disse ting , at en positiv udvikling kan finde sted. Vi baserer vores arbejde på en miljøterapeutisk tænkning, som søger at balancere rammer og relation ligeligt.
I Dagtilbuddet er vores overordnede kerneopgave at:
“Vi vil samarbejde med den unge og øvrige aktører om at skabe en dynamisk ramme for faglig udvikling, almen dannelse og håb for fremtiden”
For at lykkes med dette, vil der i tillæg til kerneopgaven, være opgaver og funktioner som går på tværs af alle afdelinger på Holmstrupgård.
Vi søger en medarbejder til at indgå i et team bestående af 12 lærere, 4 faglærere samt 3 rideterapeuter.
Vi kan tilbyde:
• Et spændende arbejde med sårbare unge mennesker, der trives bedst med struktur, stabilitet og forudsigelighed.
• At du bliver en del af et højt specialiseret og individuelt tilrettelagt læringsmiljø, hvor forudsigelighed og tydelige rammer samt autenticitet går hånd i hånd med fleksibilitet og omstillingsparathed.
• En engageret personalegruppe, der gerne vil udvikle sig.
• At du bliver en del af en organisation, hvor der er plads til dine faglige overvejelser og input, med afsæt i målgruppen.
• Deltagelse i sparring og relevante møder.
Jobbeskrivelse:
Som peermedarbejder hos os vil du støtte de autistiske elever, som vi samarbejder med og indgå i det tværfaglige samarbejde med dine kolleger.
Dine opgaver kan fx være:
• Samtaler med unge i tilbuddet.
• Gruppeaktiviteter med en gruppe af unge.
• Tilstedeværelse i fællesmiljøer med henblik på at skabe et godt og trygt miljø med mulighed for socialt samvær.
• Sparring med kolleger om metoder og tilgange til undervisningsmiljøet, og til vigtige opmærksomhedspunkter som kan understøtte elevernes vej gennem uddannelse og job.
• Oplæg for elever, pårørende og kolleger som kan give bedre viden om autisme.
Vi forventer, at du:
• Har færdiggjort en peeruddannelse.
• Har konkrete erfaringer med peerarbejde indenfor autismeområdet.
• Kan omsætte dine egne erfaringer så de er til gavn for andre.
• Kan indgå i konstruktivt samarbejde med kolleger og elever.
Holmstrupgård
Holmstrupgård er et højt specialiseret socialpsykiatrisk dag- og døgntilbud til unge i alderen 12-23 (30) år med psykiatriske vanskeligheder som skizofreni, autismespektrum-forstyrrelser, opmærksomhedsforstyrrelser, depressive tilstande, spiseforstyrrelser og svær selvskade. Holmstrupgård består af 5 døgnafdelinger, specialundervisningstilbud og beskæftigelse, familiebehandlingstilbud, udslusning samt flere ambulante behandlingstilbud.
Vi tilbyder en helhedsorienteret pædagogisk og miljøterapeutisk behandling på et psykodynamisk grundlag.
Du kan læse mere om Holmstrupgård på vores hjemmeside www.holmstrupgaard.dk.
Ansættelsen er en 2-årig tidsbegrænset stilling som led i projekt ’peermedarbejdere på autismeområdet’. Stillingen er som udgangspunkt 10 timer ugentligt.
Løn og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Annette Alsner, på tlf. 24228428 eller mail anealn@rm.dk
Vi opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen. Der stilles krav om tilfredsstillende børne- og/eller straffeattest.
Vi forventer, at du kan starte hos os d. 1. marts eller så hurtigt som muligt derefter.
Ansøgningsfrist: mandag den 26. januar 2026. Kl. 23.59.
Samtaler forventes afholdt torsdag den 5. februar 2026.
Vi håber at høre fra dig og ser frem til at læse din ansøgning.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Fakta
- Arbejdssted
Socialområdet -
Kontaktperson
Annette Alsner
Anealn@rm.dk
24228428 - Adresse
Holmstrupgårdvej 39, 8220 Brabrand, Danmark, 8220 Brabrand - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistent - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Deltid under 21 timer - Ansættelsens start
01-03-2026 - Regionens jobnr.
63498 - Quick-nr.
485845 - Indrykningsdato
05-01-2026 -
Ansøgningsfrist
26-01-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Socialområdet - Adresse
Holmstrupgårdvej 39, 8220 Brabrand, Danmark, 8220 Brabrand -
Kontaktperson
Annette Alsner
Anealn@rm.dk
24228428 - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistent - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Deltid under 21 timer - Ansættelsens start
01-03-2026 - Regionens jobnr.
63498 - Quick-nr.
485845 - Indrykningsdato
05-01-2026 -
Ansøgningsfrist
26-01-2026
Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette
-
Brug dine erfaringer til at gøre en forskel for autistiske mennesker
Socialområdet | Holmstrupgårdvej 1 C, 8220 Brabrand
Social- og sundhedsassistentOpslået
05-01-2026Ansøgningsfrist
26-02-2026 -
Vil du støtte autistiske mennesker med udgangspunkt i dine egne erfaringer
Socialområdet | Holmstrupgårdvej 39, 8220 Brabrand
Social- og sundhedsassistentOpslået
05-01-2026Ansøgningsfrist
22-01-2026