Region Sjælland
Fælledvej 2B, 4200 Slagelse
Oversygeplejerske til dialysesatelitten i Slagelse/Næstved
Sæt retning, skab kultur og styrk drift og kapacitet i et højt specialiseret område
Vil du stå i spidsen for en dialysefunktion med høj faglighed, stærkt sammenhold og tydelige udviklingsmuligheder?
Vi søger en oversygeplejerske, der brænder for ledelse og for at videreudvikle dialysefunktionen på Slagelse og Næstved Sygehus - med fokus på struktur, kvalitet og gode patientforløb.
Hos os er patientforløbene omdrejningspunktet. Vi arbejder målrettet med strukturerede forløb, og vi bruger medarbejdernes høje faglighed og erfaring aktivt i udviklingen af specialet. Du får en central rolle i at skabe overblik, sikre fremdrift og være rammesættende - i tæt samarbejde med en erfaren souschef og en ledende overlæge der dækker Nefrologien på Holbæk, Slagelse og Næstved.
Januar 2025 åbnede dialysesatellitten i Næstved, som er organiseret under dialysesatellitten i Slagelse. Den er fortsat under opbygning, og du skal forvente en del ledelsesmæssig tilstedeværelse her.
Dine vigtigste opgaver
- sikre tydelig retning, kultur og kvalitet i dialysefunktionen i Slagelse og Næstved
- have overblik over drift, aktivitet og kapacitet - og skabe stabilitet i planlægning og flow
- understøtte og udvikle tværfagligt samarbejde omkring patientforløbene
- arbejde systematisk med forbedringer og implementering af udviklingsinitiativer
- sikre god sammenhæng og ledelsesmæssig tilstedeværelse på tværs af matrikler, særligt i forbindelse med den fortsatte opbygning af dialysesatellitten i Næstved
Hvad forventer vi af dig?
Vi forventer en leder, der kan skabe følgeskab og fremdrift i en travl, klinisk drift. Du:
- har relevant ledererfaring (gerne fra klinisk drift)
- har lederuddannelse på minimum diplomniveau (eller er i gang / klar til at påbegynde)
- er synlig, nærværende og relationel - og arbejder med høj personlig integritet
- kommunikerer klart og har gennemslagskraft - også når der skal træffes beslutninger
- er handlekraftig og løsningsorienteret og omsætter mål til konkret praksis
- kan sige til og fra og håndterer uenighed/konflikter professionelt
- har en tydelig interesse for daglig driftsledelse og kapacitetsstyring (planlægning, prioritering og opfølgning i en drift med mange afhængigheder)
- er indstillet på fysisk mødeaktivitet mv. på Holbæk Sygehus samt tilstedeværelse på tværs af matrikler, når opgaven kræver det
- har erfaring med økonomi- og aktivitetsstyring
Hvad bliver du leder for?
Du bliver overordnet leder for dialysesatellitten på Slagelse og Næstved Sygehus, som er organiseret under Medicin 1 på Holbæk Sygehus.
Du får en erfaren og veldrevet organisation omkring dig. En etableret souschef varetager en stor del af den daglige drift og indgår også i den daglige bemanding.
Din rolle bliver derfor i høj grad at sikre retning, sammenhæng og systematik - herunder tæt opfølgning på drift og kapacitet i samarbejde med souschefen.
Medarbejdergruppen er stabil og erfaren og brænder for specialet. Vi har et udviklende tværfagligt arbejdsfællesskab, hvor alle tager medansvar for patientforløbet, og hvor godt humør er kendetegnende for hverdagen. Der arbejdes løbende med udviklingsprojekter, der bidrager til høj kvalitet og faglig skarphed.
En del af Medicin 1 - hvad kan vi tilbyde dig?
I Medicin 1 lægger vi vægt på høj kvalitet i pleje og behandling. Personalets faglighed og erfaring inddrages kontinuerligt for at udvikle specialet til gavn for patienterne.
Du bliver en del af afdelingens ledergruppe hvor vi arbejder med høj energi, engagement og et stærkt fællesskab.
Den samlede mellemledergruppe i Medicin 1 består af i alt 5 oversygeplejersker, den ledende lægesekretær og 3 ledende overlæger. I alt har afdelingen ansat ca. 450 årsværk.
Medicin 1 arbejder aktivt med at omsætte intentionerne om det udadvendte sygehus til praksis. Det betyder, at vi systematisk udvikler patientforløb, der i højere grad understøtter behandling tættere på patientens hverdag gennem stærkere sammenhæng på tværs af matrikler, tættere samarbejde med kommuner og almen praksis samt fokus på rettidig opfølgning og forebyggelse af unødige indlæggelser. Som oversygeplejerske bidrager du til denne retning ved både at sikre stabil drift og kapacitet i dialysefunktionen og ved at understøtte mere sammenhængende og fleksible forløb for en patientgruppe med komplekse behov.
Som afdelingsledelse vægter vi nærvær, ærlighed og tillid som parametre i et samarbejde, der bunder i loyalitet over for hinanden, vores ledere og de ledelsesfaglige beslutninger, vi tager i ledergruppen.
Du tilbydes et grundigt onboardingprogram, introduktion til samarbejdspartnere og opgaver samt mentor.
Medicin 1 i øvrigt
Dialysesatellitterne i Slagelse og Næstved er en del af Medicin 1 på Holbæk Sygehus. Medicin 1 omfatter desuden følgende:
- Kardiologisk sengeafsnit og ambulatorie
- Endokrinologisk sengeafsnit og ambulatorier i Holbæk, Slagelse og Næstved med tæt samarbejde med STENO
- Nefrologisk sengeafsnit og ambulatorie
- Dialyseafsnit i Holbæk
- Lungemedicinsk ambulatorie
- Medicinsk ambulatorie i Kalundborg sundheds- og akuthus
Udover kerneopgaven med klinisk funktion har afdelingen en stor uddannelsesforpligtelse indenfor alle afdelingens faggrupper samt en stor forskningsenhed.
Stillingen ønskes besat 1. marts 2026 eller efter aftale.
Der forventes samtaler d. 28 januar 2026.
Vil du høre mere?
Hvis du er blevet nysgerrig på stillingen og afdelingen, er du meget velkommen til at kontakte os.
Ring til chefsygeplejerske Anette Laursen på tlf.: 51 73 75 19 for en uddybning af stillingen og afdelingen.
Om Holbæk Sygehus
Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.
Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om job på Holbæk Sygehus her.
Fakta
- Arbejdssted
Holbæk Sygehus -
Kontaktperson
Anette Laursen
alur@regionsjaelland.dk
51737519 - Adresse
Fælledvej 2B, 4200 Slagelse - Stillingstyper
Ledende sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2026 - Regionens jobnr.
048427 - Quick-nr.
485866 - Indrykningsdato
05-01-2026 -
Ansøgningsfrist
25-01-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Holbæk Sygehus - Adresse
Fælledvej 2B, 4200 Slagelse -
Kontaktperson
Anette Laursen
alur@regionsjaelland.dk
51737519 - Stillingstyper
Ledende sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2026 - Regionens jobnr.
048427 - Quick-nr.
485866 - Indrykningsdato
05-01-2026 -
Ansøgningsfrist
25-01-2026
Andre job fra Region Sjælland der minder om dette
-
Oversygeplejerske til akuttelefon for psykiatri i Region Sjælland
Psykiatrien | Ringstedgade 61, 4700 Næstved
Ledende sygeplejerskeOpslået
01-12-2025Ansøgningsfrist
08-01-2026 -
Oversygeplejerske til akutkirurgisk afsnit
Sjællands Universitetshospital, Køge | Lykkebækvej 1, 4600 Køge
Ledende sygeplejerskeOpslået
04-12-2025Ansøgningsfrist
14-01-2026 -
Vil du stå i spidsen for et stærkt team? Oversygeplejerske søges til Urologisk Afdeling
Sjællands Universitetshospital, Roskilde | Sygehusvej 6, 4000 Roskilde
Ledende sygeplejerskeOpslået
19-12-2025Ansøgningsfrist
19-01-2026