Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød

Teamkoordinator til obstetrisk sekretærteam

Vil du være med til at skabe overblik, sammenhæng og gode arbejdsdage i et stærkt sekretærfællesskab?
Gynækologisk Obstetrisk Afdeling G søger pr. 1. marts 2026 eller snarest derefter en teamkoordinator til obstetrikken, som har lyst til at spille en central rolle i vores samlede sekretærteam.
Vi står midt i en spændende udvikling, hvor gynækologi og obstetrik bliver samlet i ét fælles sekretærteam. Som teamkoordinator bliver du en vigtig medspiller i denne organisering og bidrager til, at hverdagen hænger sammen for både kolleger og patienter.

Om os
Gynækologisk Obstetrisk Afdeling favner hele kvindelivet – fra teenageårene til den ældre kvinde. Vores sekretærer spiller en afgørende rolle i at skabe sammenhængende, trygge og velfungerende patientforløb.
Vi lægger stor vægt på samarbejde, faglighed og en god omgangstone præget af humor, hjælpsomhed og gensidig respekt.

Om stillingen
Stillingen er organisatorisk forankret i obstetrikken, hvor du har din primære funktion som teamkoordinator. Samtidig indgår du i et tæt samarbejde med teamkoordinatoren i gynækologien, hvor I sammen bidrager til videndeling, koordinering og sammenhængende arbejdsgange på tværs af det samlede gynækologisk-obstetriske sekretærteam.

Stillingen er på 37 timer ugentligt.

Som teamkoordinator kombinerer du dine sekretærfaglige opgaver med en koordinerende rolle i teamet. Du er en erfaren og tillidsvækkende kollega, der bidrager til overblik og fælles retning i hverdagen – uden formelt ledelsesansvar. Rollen bygger på samarbejde, dialog og faglig tyngde.
Du refererer til nærmeste leder og samarbejder tæt med sekretærkolleger, læger, jordemødre, sygeplejersker og øvrige faggrupper.

Dine opgaver kommer bl.a. til at omfatte

  • Koordinering og understøttelse af den daglige opgaveløsning i sekretærteamet i obstetrikken
  • Bidrage til overblik og fælles planlægning af ferie og fridage i teamet i tæt dialog med kolleger
  • Samarbejde og løbende sparring med teamkoordinatoren i gynækologien
  • Formidling af faglig viden, arbejdsgange og nye tiltag
  • Booking af tider, visitation og telefonbetjening
  • Arbejdslister og opgaver i Sundhedsplatformen (SP)
  • Kvalitetssikring og korrekt registrering
  • Koordinering i relation til tværfaglig konference, prøvesvar og patientforløb
  • Mulighed for at varetage særlige ansvars- eller specialistfunktioner

Vi tilbyder

  • En central og meningsfuld rolle i et samlet sekretærteam
  • Grundig introduktion og tæt samarbejde med erfarne kolleger
  • Et fagligt stærkt og tværfagligt arbejdsmiljø
  • En afdeling præget af samarbejde, humor og hjælpsomhed
  • Mulighed for efteruddannelse
  • Mulighed for hjemmearbejde efter ca. 6 måneder
  • En aktiv rolle i forberedelsen til flytningen til Nyt Hospital Nordsjælland i 2027 med mulighed for specialisering i opgaver

Vi forventer, at du

  • Er uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator
  • Har erfaring med Sundhedsplatformen
  • Trives med overblik, koordinering og mange samarbejdsflader
  • Møder patienter og kolleger med empati, respekt og anerkendelse
  • Har lyst til at være en aktiv og samlende del af sekretærteamet

Praktiske oplysninger
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kigge forbi til en kop kaffe eller kontakte vicechefjordemoder Sisse Gregersen på telefon 48 29 74 11 eller
konst. sundhedsadministrativ leder Pernille Schmidt-Rasmussen på telefon 48 29 63 63.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Løn- og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist:  torsdag d. 22. januar 2026, samtaler forventes afholdt uge 5.

 

 

Dine løn- og ansættelsesvilkår Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer: • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Kontaktperson
    Pernille Schmidt-Rasmussen
    pernille.rud.torp.schmidt-rasmussen@regionh.dk
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2026
  • Regionens jobnr.
    266233
  • Quick-nr.
    485875
  • Indrykningsdato
    06-01-2026
  • Ansøgningsfrist
    22-01-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Kontaktperson
    Pernille Schmidt-Rasmussen
    pernille.rud.torp.schmidt-rasmussen@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2026
  • Regionens jobnr.
    266233
  • Quick-nr.
    485875
  • Indrykningsdato
    06-01-2026
  • Ansøgningsfrist
    22-01-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sekretærer til Røntgenafdelingen, BFH

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital  |  Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
Lægesekretær

Opslået
28-11-2025

Ansøgningsfrist
16-01-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sekretær til Afdeling for Patologi, Herlev og Gentofte Hospital

Herlev Hospital  |  Borgmester Ib Juuls vej 73, 2730 Herlev
Lægesekretær

Opslået
06-01-2026

Ansøgningsfrist
21-01-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Frontmedarbejder til reception og booking søges til Afdeling for Øjensygdomme Rigshospitalet – Glostrup

Rigshospitalet, Glostrup  |  Valdemar Hansens Vej 1-23, 2600 Glostrup
Lægesekretær

Opslået
05-01-2026

Ansøgningsfrist
25-01-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Drømmer du om at have en nøglerolle i Børne- og ungdomspsykiatrien i Glostrup? Så se her!

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden  |  Nordstjernevej 6, 2600 Glostrup
Lægesekretær

Opslået
11-12-2025

Ansøgningsfrist
08-01-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Her har faglig stolthed og holdånd betydning – Lægesekretær/SAK søges til Ældrepsykiatrisk Ambulatorium i Glostrup

Psykiatrisk Center Glostrup  |  Nordstjernevej 41, 2600 Glostrup
Lægesekretær

Opslået
07-01-2026

Ansøgningsfrist
22-01-2026