Region Hovedstaden
Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
Reservelæge til 1- årig uklassificeret stilling i Ungdomspsykiatrisk Ambulatorium B295, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Region Hovedstaden
Ungdomspsykiatrisk Ambulatorium B295 søger læge. Ambulatoriet er tilknyttet centrets matrikel i Glostrup og er beliggende i Det Ambulante Hus på Sydvestvej.
Om Ungdomspsykiatrisk Ambulatorium B295.
Afsnittet har ambulant funktion for unge i alderen 14-17 år med et bredt spektrum af psykiatriske lidelser. Ambulatoriet varetager udredning og behandling af ungdomspsykiatriske lidelser med fokus på neuro-affektive lidelser, især ADHD, gennemgribende udviklingsforstyrrelser, depression, angst og OCD.
Vores miljø er præget af høj faglighed, struktur og fokus på det gode patientforløb. Vi arbejder løbende med forbedringsarbejde og kvalitetsudvikling. Vi har et tæt og velfungerende samarbejde med andre ambulante afsnit, døgnafsnittene og primærsektoren. Afsnittet varetager medicinsk behandling, psykoedukation til patienter og pårørende og har mange psykoterapeutiske tilbud både i gruppe og individuelt.
Jobbet
Som læge indgår du i det tværfaglige samarbejde med psykologer, sygeplejersker og socialrådgivere.
I hverdagen er du herudover omgivet af andre yngre læger og speciallæger i børne- og ungdomspsykiatri. Som læge følger du dine patienter gennem deres behandlingsforløb i tæt samarbejde med de øvrige behandlere. Du vil efter en grundig oplæring skulle deltage i både udredning og behandling af henviste patienter, herunder vurdering af somatiske problemstillinger.
Vi tilbyder
Du tilbydes et spændende og alsidigt job, hvor opgaver med diagnostik og behandling af patienter indgår i de daglige opgaver. Der tilbydes god introduktion og vejledning i den daglige kliniske funktion.
Stillingen giver en god mulighed for at få nærmere kendskab til et spændende speciale med mange muligheder.
Vi ønsker
Du er læge med interesse i specialet børne- og ungdomspsykiatri og med
- Interesse for psykopatologi og psykofarmakologi
- Lyst og evne til både at arbejde selvstændigt og indgå i tæt samarbejde med det tværfaglige behandlingsteam
- Engagement og godt overblik
- Gode samarbejdsevner – både internt med kollegaer og eksternt med vores tværsektorielle samarbejdspartnere
- Stærke kommunikative evner, både mundtligt og skriftligt
Ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes besat per 1. marts 2026 eller snarest derefter.
Du ansættes i henhold til overenskomst for yngre læger, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid.
Ambulatoriet har åbent i dagtimerne på hverdage. Din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum.
Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med vagter uden for ambulatoriets åbningstider i overensstemmelse med arbejdstidsreglerne i overenskomsten.
I henhold til lovkrav skal der ved eventuel ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevises ren børneattest. Centeret indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra ansøger, der indstilles til ansættelse.
Der indhentes efter aftale med ansøger altid reference inden endelig beslutning om ansættelse.
Ansøgningsprocedure
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte overlæge Lis Raabæk Olsen, lis.raabaek.olsen@regionh.dk, telefon 38 64 05 00.
Ansøgningsfrist 21. januar 2026
Ansøgning med CV samt eventuelle bilag sendes via linket i dette opslag.
Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige børne- og ungdomspsykiatriske lidelser. Centeret har to kliniske afdelinger: Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i Regionen.
Herudover har centeret en række støttefunktioner og en forskningsenhed. Samlet er vi ca. 800 medarbejdere, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 13.000 og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret. Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk.
Fakta
- Arbejdssted
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden -
Kontaktperson
Lis Raabæk Olsen
lis.raabaek.olsen@regionh.dk - Adresse
Bispebjerg Bakke 23, 2400 København - Stillingstype
Læge - Speciale
Psykiatri - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2026 - Regionens jobnr.
266250 - Quick-nr.
485918 - Indrykningsdato
06-01-2026 -
Ansøgningsfrist
21-01-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden - Adresse
Bispebjerg Bakke 23, 2400 København -
Kontaktperson
Lis Raabæk Olsen
lis.raabaek.olsen@regionh.dk - Stillingstype
Læge - Speciale
Psykiatri - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2026 - Regionens jobnr.
266250 - Quick-nr.
485918 - Indrykningsdato
06-01-2026 -
Ansøgningsfrist
21-01-2026