Region Hovedstaden
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Sygeplejerske søges til ambulatoriet for Led- og Bindevævssygdomme, Rigshospitalet, Blegdamsvej
Vil du være med til at skabe tryghed under sygdom gennem nærvær, klinisk excellence og stærke faglige fællesskaber?
Så har vi en stilling til dig i vores ambulatorium for patienter med sjældne autoimmune bindevævssygdomme.
Vi søger en sygeplejerske til en stilling i et højt specialiseret og meningsfuldt speciale, hvor patienterne ofte har en livslang tilknytning til afdelingen, og hvor sygeplejen spiller en central rolle i at binde komplekse forløb sammen – til gavn for både patient, pårørende og det samlede sundhedsvæsen.
Om afsnittet
Afsnit for Led- og Bindevævssygdomme, 3062 og 4242, består af ambulatorium, sengeafsnit, dagafsnit og forskningsenhed. Sammen varetager vi udredning og behandling af patienter med sjældne, komplekse bindevævs- og immunologiske sygdomme. Vi har landsdelsfunktion og modtager patienter fra hele landet samt Grønland og Færøerne.
Vores sygepleje er kendetegnet ved professionel omsorg, højtspecialiseret faglighed og kontinuitet i patientforløbene – også når sygdommen er sjælden, og standardløsninger ikke altid rækker.
Om stillingen
Som sygeplejerske i ambulatoriet får du en central rolle i at støtte patienterne i at mestre deres sygdom og skabe tryghed gennem hele forløbet. Du varetager selvstændige sygeplejekonsultationer, telefonkonsultationer og medicinoplæring, hvor der er tid og rum til dialog, relation og inddragelse af både patient og pårørende.
Vi arbejder i tråd med EULARs anbefalinger og har et klart fokus på, at sygeplejersker deltager aktivt i den samlede sygdomsbehandling for at:
- fremme kontrol med sygdomsaktivitet og symptomer
- styrke patienternes egenomsorg, self-efficacy og empowerment
Derudover varetager vi infusionsbehandling med biologisk medicin, kompleks sårbehandling samt en bred vifte af øvrige kliniske opgaver. Samarbejdet med læger, sekretærer og øvrige faggrupper er tæt og præget af fælles ansvar for sammenhængende og veltilrettelagte patientforløb.
Hvem er du?
Vi søger en sygeplejerske, der:
- værdsætter og praktiserer god, nærværende og klinisk velfunderet sygepleje
- ønsker at bidrage aktivt til udvikling af sygepleje og patientforløb
- har et stærkt sygeplejefagligt engagement og kan arbejde selvstændigt og ansvarsfuldt
- gerne har erfaring fra ambulatorie, men dette er ikke et krav
- trives i og bidrager til et stærkt, gensidigt forpligtende fællesskab
- ser sig selv som en del af det kliniske lederskab i patientens samlede forløb
Vi lægger vægt på, at du er det rette match til teamet – både fagligt og kollegialt.
Sammen om vagtarbejdet
På Rigshospitalet er vi sammen om vagtarbejdet. Som ambulatoriesygeplejerske indgår du derfor i vagtarbejde i vores sengeafsnit, hvor du ofte møder patienter, du kender fra ambulatoriet. Vi har fokus på, at vagtarbejdet planlægges og understøttes på en måde, der skaber tryghed og sammenhæng – for både patienter og medarbejdere. Du vil have weekendvagt hver 6. uge.
Vi tilbyder
- Individuelt tilrettelagt introduktions- og oplæringsprogram i både ambulatorium og sengeafsnit
- Struktureret undervisning og løbende sygeplejefaglig sparring
- Oplæring i biologisk behandling
- Et fagligt stærkt og erfarent sygeplejeteam med høj grad af kollegial støtte
- Gode udviklings- og læringsmuligheder i Afdeling for Rygkirurgi, Led- og Bindevævssygdomme
Hvem bliver dine kollegaer?
Du bliver en del af en erfaren gruppe på 7 sygeplejersker, som arbejder tæt sammen om opgaveløsningen. Vores arbejdsmiljø er præget af fælles ansvar, faglig stolthed og en bevidsthed om, hvordan vi hver især bidrager til et miljø, hvor omsorg og respekt er kernen i samarbejdet.
Praktiske oplysninger
Har du lyst til at høre mere eller komme på et uforpligtende besøg, er du meget velkommen til at kontakte:
- Oversygeplejerske Ann Mosegaard Johansen, tlf. +45 21 66 57 52 Ann.Mosegaard.Johansen@regionh.dk
- Klinisk sygeplejespecialist Sidsel Balnagown Ross, tlf. +45 35 45 26 72 Sidsel.Balnagown.Ross@regionh.dk
Stillingen er med vagtarbejde i sengeafsnit. Rammer aftales nærmere.
Timeantal: Aftales
Ansøgningsfrist: 21.01.2026
Ansættelsessamtaler: Uge 4
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Afdelingen er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest.
Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Blegdamsvej -
Kontaktperson
Nina Beier
nina.beier.01@regionh.dk - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2026 - Regionens jobnr.
266288 - Quick-nr.
485972 - Indrykningsdato
07-01-2026 -
Ansøgningsfrist
21-01-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Blegdamsvej - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø -
Kontaktperson
Nina Beier
nina.beier.01@regionh.dk - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2026 - Regionens jobnr.
266288 - Quick-nr.
485972 - Indrykningsdato
07-01-2026 -
Ansøgningsfrist
21-01-2026
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Sjældent udbudt stilling på attraktivt sengeafsnit og daghospital
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
SygeplejerskeOpslået
07-01-2026Ansøgningsfrist
21-01-2026 -
Sygeplejerske søges til vores F-ACT-team i Helsingør
Psykiatrisk Center Nordsjælland | Esrumvej 143, 3000 Helsingør
SygeplejerskeOpslået
03-12-2025Ansøgningsfrist
09-01-2026 -
Akutberedskabet søger erfarne sygeplejersker til AMK-Vagtcentralen 1-1-2 pr. 1. marts 2026 (eller efter aftale)
Den Præhospitale Virksomhed | Telegrafvej 5, 2750 Ballerup
SygeplejerskeOpslået
19-12-2025Ansøgningsfrist
14-01-2026 -
Kom og bliv en del af vores stærke fællesskab. Juliane Marie Centret søger operationssygeplejerske
Rigshospitalet | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
SygeplejerskeOpslået
09-12-2025Ansøgningsfrist
13-01-2026 -
Kære sygeplejerske, vil du være vores nye kollega – eventuelt fast nattevagt på Psykiatrisk Center Nordsjælland?
Nordsjællands Hospital | Dyrehavevej 48, 3400 Hilerød
SygeplejerskeOpslået
06-01-2026Ansøgningsfrist
15-02-2026