Region Syddanmark

Region Syddanmark

Baagøes Allé 15, Indgang 53, 5700 Svendborg

Er du vores nye Social- og sundhedsassistent? Bliv en del af MS-teamet i M/FAM og oplev variationen i arbejdet med både akutte patienter og specialiseret palliation

Nu har du muligheden for at blive en del af et spændende og kompetent team, hvor du som social- og sundhedsassistent får erfaring med både akutte og palliative patientforløb. Hos os opnår du en bred viden på tværs af specialer og får praktisk erfaring i håndtering af komplekse akutte tilstande samt specialiseret palliation.

 

I MS på OUH Svendborg Sygehus modtager vi akutte medicinske patienter inden for to spændende specialer: gastroenterologi og endokrinologi. Derudover modtager vi, i fællesskab med andre medicinske afsnit på matriklen, de internt medicinsk patienter, der kommer via FAM. Patientgruppen, vi arbejder med, er yderst varieret og spænder fra den unge diabetiker med ketoacidose, til den midaldrende patient med hepatisk encepfalopati, samt den ældre multisyge medicinske patient. Derudover har vi patienter med komplekse sociale behov, som vi møder i tæt samarbejde med vores socialsygeplejerske.

Disse patientkategorier vil du møde, uanset hvor du ser dig selv på et senere tidspunkt i din karriere.

Ligeledes har vi fire specialiserede palliative senge, hvor vi arbejder tæt sammen med det palliative team i Afdeling R, OUH for at sikre en helhedsorienteret pleje af terminale patienter.

 

Vores arbejde er stærkt præget af sygeplejestrategien og excellent sygepleje, hvor omsorg, faglighed og ansvarlighed er integreret i vores hverdag. Vi stræber efter at levere pleje af højeste kvalitet, hvor vi tager et helhedsorienteret ansvar for både patientens fysiske, psykiske og sociale behov. Dette betyder, at vi altid er opmærksomme på, hvordan vi kan yde den bedste pleje, samtidig med, at vi sikrer kontinuerlig faglig udvikling og ansvarlig praksis i vores arbejde.

Afsnittet består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, ergoterapeuter, fysioterapeuter, diætist og socialsygeplejerske. Vi har et tæt samarbejde omkring patienten og er alle særlige i vores rolle i patientens indlæggelse. Det tætte samarbejde ses tydeligt i hverdagen, hvor arbejdet i teams sætter rammen om plejen af patienten.

 

Introduktion:

Vi tilbyder en struktureret introduktion, hvor du får den nødvendige støtte til at komme godt i gang. Når du træder ind i afsnittet, bliver du tilknyttet en mentor, som vil være din primære oplæringsansvarlige og sikre, at du får en grundig og støttende opstart. Mentorforløbet tilpasses dine kompetencer og erfaringer, og du vil få en grundig introduktion til både personalet og afdelingens kultur.

I løbet af din introduktion bliver du også tilmeldt afdelingens obligatoriske kurser, og du vil få undervisning i specialerne fra specialiseret personale samt løbende supervision. Dette sikrer, at du får et både teoretisk og praktisk grundlag for at kunne håndtere de komplekse patientforløb.

Du vil blive en del af en personalegruppe, der er kendt for deres vilje til at dele viden og erfaringer, og hvor hjælpsomhed og godt samarbejde er en naturlig del af hverdagen.

 

Vi forventer at du:

  • Er autoriseret social- og sundhedsassistent, og allerede er eller har mod på at blive oplæringsvejleder som en del af din stilling i MS
  • Brænder for dit fag og ønsker at være i front med den faglige udvikling
  • Er ansvarsbevidst og kan prioritere dine opgaver
  • Er mødestabil og er indforstået med at skulle indgå i flere vagtlag
  • Er omstillingsparat, kan bevare et godt overblik og navigere i mange forskellige patientforløb
  • Trives med at håndtere flere opgaver samtidigt, når arbejdsopgaverne kræver det
  • Kommunikerer respektfuldt og empatisk i mødet med patienter og pårørende i svære livssituationer
  • Evner at føre de svære samtaler med ro og professionalisme, samtidig med at du skaber tillid og tryghed
  • Naturligt ser arbejdet med omsorg, ansvarlighed og kompetencer som meningsfuldt og værdigskabende
  • Møder mennesker med empati og har en særlig evne til at forstå og adressere, hvad der giver mening for det enkelte menneske
  • Ønsker at deltage i kompetencegivende kurser og efteruddannelse.

 

Du bliver en del af:

  • Et passioneret og fagligt dedikeret team, som støtter hinanden i at levere den bedste pleje og behandling hver dag
  • Et afsnit, hvor du får en grundig introduktion og oplæring
  • En arbejdsplads med fokus på faglig udvikling og mulighed for at specialisere dig inden for specialerne
  • Engagerede kollegaer, der brænder for at skabe sammenhæng i komplekse og udfordrende patientforløb
  • En arbejdsplads, hvor værdighed, medmenneskelighed og dialog er væsentlige værdier i hverdagen
  • Et afsnit med godt og ligeværdigt kollegaskab samt et stort fokus på trivsel, hvor humør og positiv energi er en værdsat kompetence og en vigtig del af vores hverdag
  • Et velfungerende tværfagligt arbejdsmiljø med fokus på kompetenceudvikling og daglig sparring med relevante samarbejdspartnere

 

Ansættelsesvilkår:

Stillingen ønskes besat pr. 1. februar 2026 eller efter aftale.

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt i blandede vagter med weekendvagt hver 2. eller 3. weekend.

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomst mellem FOA og Danske Regioner og er omfattet af Ny Løn. Det betyder, at der ved samtalen skal drøftes gensidige forventninger til dit lønniveau. Det er derfor vigtigt, at du vedlægger en fuldstændig oversigt over uddannelsesbaggrund og erhvervserfaring.

Der vil blive indhentet referencer.

Ansøgningsprocedure:

Har opslaget vakt din interesse og har du lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte: Oversygeplejerske Pernille Ahl-Lassen på tlf.: 20412730 eller via mail: pernille.ahl-lassen@rsyd.dk

 

Ansøgningsfrist:

Ansøgningen skal være os i hænde senest den 22. januar 2026

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 5.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH, Svendborg Sygehus
  • Kontaktperson
    Pernille Ahl-Lassen
    pernille.ahl-lassen@rsyd.dk
    20412730
  • Adresse
    Baagøes Allé 15, Indgang 53, 5700 Svendborg
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2026
  • Regionens jobnr.
    234623
  • Quick-nr.
    485990
  • Indrykningsdato
    07-01-2026
  • Ansøgningsfrist
    22-01-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH, Svendborg Sygehus
  • Adresse
    Baagøes Allé 15, Indgang 53, 5700 Svendborg
  • Kontaktperson
    Pernille Ahl-Lassen
    pernille.ahl-lassen@rsyd.dk
    20412730
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2026
  • Regionens jobnr.
    234623
  • Quick-nr.
    485990
  • Indrykningsdato
    07-01-2026
  • Ansøgningsfrist
    22-01-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Ældrepsykiatri – et højt specialiseret speciale med dybde og mening - SSA.

Psykiatrien i Region Syddanmark, Vejle  |  Damhaven 12, 7100 Vejle
Social- og sundhedsassistent

Opslået
08-01-2026

Ansøgningsfrist
29-01-2026

Jobbet ligger i Region Syddanmark

SSA til fast stilling på P2 Svendborg

Psykiatrien i Region Syddanmark, Svendborg  |  Baagøes Alle 25, 5700 Svendborg
Social- og sundhedsassistent

Opslået
08-12-2025

Ansøgningsfrist
18-01-2026

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Er du vores nye sundhedsfaglige kollega til Mobilteamet i Børne- og Ungdomspsykiatri Syddanmark?

Psykiatrien i Region Syddanmark, Odense  |  J. B. Winsløws Vej 16, 5000 Odense C
Social- og sundhedsassistent

Opslået
02-01-2026

Ansøgningsfrist
22-01-2026

Jobbet ligger i Region Syddanmark

2 engagerede Social- og Sundhedsassistenter søges til Retspsykiatrisk Afsnit P3 – Psykiatrisk Afdeling Middelfart

Psykiatrien i Region Syddanmark, Middelfart  |  Østre Hougvej 70, 5500 Middelfart
Social- og sundhedsassistent

Opslået
17-12-2025

Ansøgningsfrist
18-01-2026

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Er du nysgerrig, visionær og social- og sundhedsassistent? Søger du et meningsfuldt arbejde? Så er det dig vi mangler til vores botilbud for mennesker med erhvervet hjerneskade

Sociale- og Socialpsykiatriske tilbud  |  Fredehjemsvej 2, 5591 Gelsted
Social- og sundhedsassistent

Opslået
06-01-2026

Ansøgningsfrist
21-01-2026