Region Sjælland
Ingemannsvej 50, 4200 Slagelse
Reservelæger til Akutafdelingen, Slagelse Sygehus
Klar til at stå forrest, når det gælder?
Vi leder efter dig, der vil være med dér, hvor det virkelig gælder – i hjertet af akutspecialet.
Hos os i Akutafdelingen på Slagelse Sygehus får du ikke bare en uklassificeret stilling – du får en stejl læringskurve, et stærkt team i ryggen og muligheden for at blive en nøglespiller i det akutmedicinske felt. Med mulighed for at få introduktionsstilling efter få måneder. Flere af vores tidligere reservelæger er allerede godt i gang med hoveduddannelsen i akutmedicin. Er du den næste?
💡 Et sted, hvor alt handler om akutte patienter
Vores afdeling er specialiseret i akutte tilstande – og kun det. Her møder du patienter med alt fra simple problemstillinger til komplekse og tidskritiske diagnoser inden for både medicinske, kirurgiske og neurologiske områder. Vi triagerer, stabiliserer, behandler – og følger patienterne til de enten kan udskrives eller overgå til en stamafdeling.
Afdelingen er en del af et moderne akuthus, hvor vi har både skadestue og traumestuer strategisk placeret omkring en CT-scanner, suppleret af behandlings- og observationsstuer samt 17 sengepladser til akutmedicinske patienter. Et effektivt fast-track system og døgndækket bagvagt sikrer både kvalitet i behandlingen og en tryg hverdag for dig som yngre læge.
📚 En arbejdsplads, hvor læring og udvikling er en del af hverdagen
Vi har en stærk tradition for uddannelse og prioriterer høj kvalitet i vejledning og supervision – uanset om du er KBU-læge, i intro eller reservelæge. Du vil blive en del af en afdeling, hvor læring sker både i det daglige arbejde og gennem formaliseret undervisning. Derudover rummer vi en aktiv forskningsenhed med blandt andet to Ph.d.-studerende, hvor du som reservelæge har rig mulighed for at få indblik i og deltage i igangværende eller nye projekter.
Med specialer som kardiologi, lungemedicin, neurologi, gyn/obs, pædiatri, kirurgi og flere andre samlet på samme matrikel, får du en bred klinisk erfaring, der spænder over hele det akutmedicinske spektrum.
💬 Et arbejdsmiljø med hjerte og mening
Vi tror på, at et godt arbejdsmiljø er fundamentet for både faglig og personlig udvikling. Derfor arbejder vi ud fra ABCDE-princippet – Arbejdsmiljø, Beredskab, Compassion, Dialog og Evaluering. Hos os bliver du hørt, set og bakket op. Sammen skaber vi et miljø, hvor det er rart at gå på arbejde, og hvor vi passer på hinanden – også når tempoet er højt.
Vi har fleksible mødetider tilpasset gode togforbindelser fra både Fyn og Sjælland – så uanset hvor du bor, er vi kun en togtur væk.
🔍 Hvem er du?
Du er læge med dansk autorisation og har gennemført din kliniske basisuddannelse. Du har en reel interesse for akutte patienter og ønsker at gøre en forskel. Du trives i et miljø med højt tempo og stor variation og har evnen til at bevare roen – også når det brænder på. Du værdsætter det gode samarbejde og bidrager aktivt til et trygt og respektfuldt arbejdsmiljø. Og vigtigst af alt: Du har lyst til at lære, vokse og udvikle dig.
🩺 Hvad kan du forvente?
Du får en spændende hverdag med det akutmedicinske speciale i centrum. Et dedikeret, tværfagligt team med fokus på trivsel, sparring og samarbejde. En afdeling i rivende udvikling – og ikke mindst et sted, hvor du bliver taget alvorligt som læge, uanset hvor i din karriere du er.
Er du klar til at tage de første skridt mod en karriere i akutmedicin?
Så er det nu – vi glæder os til at høre fra dig!
Løn- og Ansættelsesvilkår
Stillingen er et-årig, på fuld tid, og kan efter aftale laves om til en introduktionsstilling. Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomsten for underordnede læger, indgået mellem Yngre læger og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.
Ansættelsessamtaler
Samtaler afholdes løbende. Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte overlæge Jacob Schelde på ojs@regionsjaelland.dk eller chefsygeplejerske Christian Jørgensen på tlf. 93 56 64 26 eller mail: hajorg@regionsjaelland.dk
Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 21.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.
Fakta
- Arbejdssted
Slagelse Sygehus -
Kontaktperson
Hans Jørgensen
hajorg@regionsjaelland.dk - Adresse
Ingemannsvej 50, 4200 Slagelse - Stillingstype
Læge, Reservelæge, Speciallæge - Speciale
Akutmedicin - Ansættelsesform
Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2026 - Regionens jobnr.
047998 - Quick-nr.
486032 - Indrykningsdato
11-12-2025 -
Ansøgningsfrist
15-01-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Slagelse Sygehus - Adresse
Ingemannsvej 50, 4200 Slagelse -
Kontaktperson
Hans Jørgensen
hajorg@regionsjaelland.dk - Stillingstype
Læge & Reservelæge & Speciallæge - Speciale
Akutmedicin - Ansættelsesform
Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2026 - Regionens jobnr.
047998 - Quick-nr.
486032 - Indrykningsdato
11-12-2025 -
Ansøgningsfrist
15-01-2026