Region Sjælland

Region Sjælland

Fælledvej 13, 4200 Slagelse

Post-introduktionsstilling ved Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling, Midt- og Vestsjællands Hospital Slagelse

En uklassificeret, post-introlæge søges til Gynækologisk-Obstetrisk afdeling på Slagelse Sygehus pr. 1. marts 2026 eller efter aftale.

Har du en godkendt introstilling i gynækologi og obstetrik, og søger du en afdeling med varierede faglige muligheder og højt til loftet? Er du fagligt interesseret, en god kollega med blik for fællesskabet, fleksibel, motiveret for specialet og for at indgå i afdelingens drift og evt. kvalitetsarbejde eller forskning?

Så er du nok den yngre læge, vi søger.

Vi er en afdeling, der er præget af faglig begejstring, hvor vi prioriterer god uddannelse hver eneste dag. Vi er gode til at passe på hinanden, tale åbent og ærligt om udfordringer samt sammen finde gode og bæredygtige løsninger, hvilket er til gavn for fællesskabet, hele afdelingen og ikke mindst vores patienter.

Som læge i afdelingen arbejder du med en god bredde indenfor både gynækologi og obstetrik, og du træner hver dag det tværfaglige samarbejde med gruppen af jordemødre, sygeplejersker og sekretærer. I alle dele af ansættelsen får du skærpet dine kommunikative færdigheder, da ansættelsen både kan byde på svære samtaler med sårbare gynækologiske patienter eller svangre, men også akutte situationer hvor der skal handles hurtigt og derfor kommunikeres klart, sikkert og fortsat med empati.

Da gynækologi og obstetrik læres i høj grad ved sidemandsoplæring, vil du aldrig være alene på vagt, idet der altid er en speciallæge i tilstedeværelsesvagt. Du vil have mulighed for tæt supervision af dit arbejde, idet vi forventer, at man arbejder inden for egne kompetencer og bruger bagvagten aktivt til dét, man fortsat skal træne sig i. Nyansatte læger kommer gennem en god introduktion, hvor de bliver klædt på til vagtarbejdet i afdelingen.

Afdelingen har obstetriske træningsfantomer og andre træningsmuligheder som vi bruger i dagligdagen, samt afdelingen prioriterer tværfaglig simulationstræning, både med fokus på tekniske og kommunikative færdigheder.

Afdelingen varetager årligt ca. 1900 fødsler og vi har i henhold til Sundhedsstyrelsens specialeplan obstetrisk funktion inden for blandt andet gestationel diabetes, immunisering, epilepsi, di- og monochoriotiske gemelli samt prænatal diagnostik. Det regionale Familieambulatorium er tilknyttet afdelingen, hvor vi behandler gravide med et forbrug af rusmidler. Vores gynækologiske område varetager det meste inden for benign gynækologi, herunder åbne og laparoskopiske hysterektomier, mini- og operativ hysteroskopi samt prolapskirurgi. Vi har robotkirurgi med fokus på benign hysterektomi, og endelig har vi et velfungerende gynækologisk ambulatorium, som udover almindelige konsultationer indeholder både en subakut funktion og et sygeplejestyret abortambulatorium.

Desuden er Slagelse Sygehus et stort akutsygehus hvor vi døgnet rundt ser patienter med akutte gynækologiske- og obstetriske problemstillinger. Indenfor specialet uddanner vi både medicinstuderende, introlæger og kursister, og vi uddanner desuden kolleger til almen og akut medicin. Vores uddannelsesteam består af vores uddannelsesansvarlige overlæge og to yngre uddannelseskoordinerende læger samt 2 kliniske lektorer.

Du vil indgå i forvagtsfunktion med tilstedeværelsesvagt, 2-delt i hverdagene og som døgnvagt i weekender og på helligdage. I vagtplanlægningen vægtes den enkeltes behov meget højt under samtidig hensyntagen til fællesskabet. Ansættelsen sker i henhold til den indgåede overenskomst mellem Danske Regioner og Yngre Læger.

Ansøgningsfrist er d. 15. januar, og samtaler forventes afholdt d. 20. januar, eller snarest derefter.

Yderligere information fås ved henvendelse til ledende uddannelsesansvarlig overlæge Julie Kristine Guldberg Stryhn, mail: juks@regionsjaelland.dk eller cheflæge Louise Dyrberg Vibede, mail: lovib@regionsjaelland.dk

Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende børneattest

Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 21.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Slagelse Sygehus
  • Kontaktperson
    Julie Stryhn
    juks@regionsjaelland.dk
  • Adresse
    Fælledvej 13, 4200 Slagelse
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Gynækologi og obstetrik
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2026
  • Regionens jobnr.
    048600
  • Quick-nr.
    486079
  • Indrykningsdato
    08-01-2026
  • Ansøgningsfrist
    15-01-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Slagelse Sygehus
  • Adresse
    Fælledvej 13, 4200 Slagelse
  • Kontaktperson
    Julie Stryhn
    juks@regionsjaelland.dk
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Gynækologi og obstetrik
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2026
  • Regionens jobnr.
    048600
  • Quick-nr.
    486079
  • Indrykningsdato
    08-01-2026
  • Ansøgningsfrist
    15-01-2026
På baggrund af dette job