Region Sjælland
Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
Ledende overlæge for ambulatoriet i Børne- og Ungeafdelingen på Sjællands Universitetshospital, Roskilde
Ved Børne- og Ungeafdelingen på Sjællands Universitetshospital, Roskilde, er en stilling som ledende overlæge for ambulatoriet ledig til besættelse fra 1. marts 2026 eller snarest derefter.
Om stillingen
Vi søger en engageret og organisatorisk stærk ledende overlæge til sammen med oversygeplejersken at lede og udvikle ambulatoriet i afdelingen. Vi lægger vægt på høj faglighed og løbende udvikling af vores behandlingstilbud.
Vi har et velfungerende ambulatorium med både almen pædiatrisk funktion og subspecialiserede spor inden for endokrinologi, nefrologi, gastroenterologi, neurologi, infektionspædiatri, pulmonologi, diabetes, kardiologi, neonatologi og socialpædiatri. Inden for biologisk behandling af IBD (vedligeholdelsesbehandling) har vi højt specialiseret funktion.
Vi har ca. 19.000 ambulante kontakter årligt fordelt på faste speciallægeambulatorier, selvstændige sygeplejerskeambulatorier samt superviserede ambulatorier for uddannelseslæger.
- Den ledende overlæge er som afsnitsledelse sammen med oversygeplejersken ansvarlig for den daglige drift og kvalitetsudvikling af Børne- og Ungeambulatoriet.
- Afsnitsledelsen forventes i tværfagligt samarbejde at sikre effektive patientforløb med høj faglig standard og patientsikkerhed samt høj patienttilfredshed under ansvarligt forbrug af ressourcer.
- En spændende opgave bliver udvikling af ”fremtidens ambulatorium” med mere behovsstyret funktion.
- Den ledende overlæge har ansvar for at arbejde med løbende forbedring af den faglige kvalitet og patientsikkerhed, herunder supervision af uddannelseslæger og sygeplejersker, patientsikker medicinering samt kvalitetsudvikling på baggrund af f.eks. UTH.
- Den ledende overlæge vil få et særligt ansvar i forhold til at organisere og styrke arbejdet i fagområdeteams, herunder sikre det tværgående samarbejde med matriklen i Nykøbing Falster.
- Vi har et godt tværfagligt samarbejde og et positivt og stimulerende arbejdsmiljø med høj psykologisk tryghed, hvilket afsnitsledelsen fortsat understøtter og udvikler.
- Den ledende overlæge indgår i afdelingens ledelsesteam med en helhedsforståelse for afdelingen og med ansvar for at bidrage til den overordnede strategiske ledelse.
Stillingen indebærer også klinisk funktion som vagtbærende overlæge i afdelingen med funktion i den almene pædiatri i børne- og ungemodtagelsen samt sengeafsnit, men også med mulighed for subspecialiseret funktion.
Dine kvalifikationer
- Speciallæge i pædiatri med ambition om et højt fagligt niveau i arbejdet. Gerne erfaring på niveau med fagområde- eller ekspertuddannelse inden for akut pædiatri eller andet fagområde.
- Organisatorisk tæft og med en anerkendende, empatisk og inddragende ledelsesstil med forståelse for afdelingen som helhed. Ledelseserfaring er en fordel.
- Innovativ og arbejder konstruktivt med udvikling og kvalitetssikring.
- Har gode samarbejdsevner i det tværfaglige samarbejde samt i kontakten til andre specialer og afdelinger, så vi sammen kan skabe de bedste patientforløb.
- Kan bidrage aktivt til udvikling og drift af ambulatoriet på højt fagligt niveau samt til et konstruktivt og positivt teamsamarbejde om effektive og sammenhængende patientforløb.
- Vi har en konkret ambition om at udvikle afdelingens forskningsaktivitet, og forskningserfaring vil være en fordel.
- En god kommunikator med bevidsthed om at inddrage patienter og familier, herunder at skabe gode transitionsforløb og projekter som f.eks. ungepanel. sundhed.
- En dygtig underviser og skaber god uddannelse og supervision i et trygt og fagligt stimulerende læringsmiljø for både medicinstuderende, uddannelsessøgende læger, speciallæger samt andre faggrupper.
Om Børne- og ungeafdelingen i SUH, Roskilde
Vi kan tilbyde en afdeling med fokus på:
• Høj faglig kvalitet og gode patientforløb
• Et stærkt kollegialt fællesskab og tværfagligt samarbejde
• Fokus på uddannelse og faglig udvikling
Børne- og Ungeafdelingen i SUH Roskilde(/Køge) omfatter børne- og ungemodtagelsen, et almenpædiatrisk sengeafsnit, et stort subspecialeopdelt ambulatorium samt neonatalafsnittet. Vi har regionsfunktioner i neonatologi, benign hæmatologi, gastroenterologi, hepatologi, neuropædiatri og infektionssygdomme samt specialambulatorier for pulmonologi/allergologi, kardiologi, endokrinologi/diabetes og nefro-/urologi.
Afdelingen rummer også det udgående regionale palliative team for børn og unge.
Vi vægter et godt uddannelsesmiljø for uddannelsessøgende læger højt og har superviserede reservelægeambulatorier og børne- og ungemodtagelse. Afdelingen varetager også klinisk og teoretisk undervisning samt eksamination af lægestuderende med 5 tilknyttede lektorater.
Børne- og Ungeafdelingen er en del af Sjællands Universitetshospital, og i 2027 skal afdelingen flytte til det nye supersygehus i Køge. Afdelingen arbejder med at udvikle arbejdsgange og faglighed hen mod indflytningen, og ansøger forventes at bidrage hertil.
I 2024 fusionerede vi med Børne- og Ungeafdelingen i Nykøbing Falster. Vi udvikler og styrker det faglige samarbejde på tværs af matriklerne for at sikre høj kvalitet – en udvikling, du som ledende overlæge vil være med til at præge og tage ansvar for.
Løn- og ansættelsesvilkår
Arbejdstilrettelæggelse: Fuld tid, deltagelse i bagvagtsfunktion med tilstedeværelse. Primær funktion i Roskilde, men med lejlighedsvise møder o.l. i Nykøbing Falster.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Ansøgning
I dit CV vil vi bede dig forholde dig konkret til de 7 lægeroller.
Ansøgningsfrist: 26. januar 2026.
Samtaler forventes afholdt februar 2026.
Yderligere oplysninger om stillingen, herunder stillings- og funktionsbeskrivelse, kan fås ved henvendelse til cheflæge Malene Boas.
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Roskilde -
Kontaktperson
Malene Boas
mboa@regionsjaelland.dk
45 4732 4201 - Adresse
Sygehusvej 10, 4000 Roskilde - Stillingstype
Overlæge, Ledende overlæge - Speciale
Pædiatri - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2026 - Regionens jobnr.
048537 - Quick-nr.
486129 - Indrykningsdato
07-01-2026 -
Ansøgningsfrist
26-01-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Roskilde - Adresse
Sygehusvej 10, 4000 Roskilde -
Kontaktperson
Malene Boas
mboa@regionsjaelland.dk
45 4732 4201 - Stillingstype
Overlæge & Ledende overlæge - Speciale
Pædiatri - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2026 - Regionens jobnr.
048537 - Quick-nr.
486129 - Indrykningsdato
07-01-2026 -
Ansøgningsfrist
26-01-2026