Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Bispebjerg Bakke 23, 2400 København

Vi søger en speciallæge/overlæge til vores ambulatorium for unge

Vi er et ambulatorium som er i fuld gang med skabe de bedst mulige forudsætninger for et vellykket udrednings- og behandlingsforløb for unge.

Er du overlæge eller speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og brænder du for udvikling og har mod på at være med til at skabe nogle gode behandlingstilbud for vores patienter og deres forældre? Så læs med her!

Om B299 ambulatorium for unge

Vi er et ambulatorium for unge i alderen 14-17 år, der tager sig af både udredning og behandling af patienter med en bred vifte af psykiatriske lidelser, såsom ADHD, autisme, angst, tvangslidelser, depressioner og psykose.

Du bliver en del af et afsnit, der er præget af faglig stolthed, et stærkt tværfagligt miljø og en stor pionerånd. Vi løfter i flok for at skabe et velfungerende afsnit med effektiv og god behandling af vores børn og unge. Afsnittet består en stabil medarbejdergruppe i form af sygeplejersker, psykologer, læger, socialrådgiver, specialister og sekretærer.

Vi kan have travlt, men vores arbejdsmiljø er præget af et godt socialt fællesskab med plads til humor og fælles samvær både i og uden for arbejdspladsen.

Den daglige ledelse i B299 består aktuelt af to oversygeplejersker, som vægter fleksibilitet, tryg- og åbenhed højt. Hos os er der ikke noget der er hugget i granit og derfor er der god mulighed for at sætte sit præg både på det faglige og afsnittets arbejdsmiljø. Vi har fungeret uden afsnitsledende overlæge i 1,5 år, men på trods af dette, er vi et meget velfungerende og stabilt afsnit.

Hvad kommer du til at lave?

Du kommer til at være en del af en specialistgruppe bestående af specialpsykologer og speciallæger, som alle arbejder sammen om at løfte det faglige niveau gennem udvikling af personalets kompetencer i form af sparring, bedside oplæring og undervisning. Desuden tager specialistgruppen også del i forbedringsarbejdet på afsnitsniveau, samt inddrages i ledelsesmæssige drøftelser af både eksisterende og nye tilgange til at løfte udrednings- og behandlingsforløb.  

Som uddannelsessted har vi både medicinstuderende og I- samt H-læger. Du bliver vejleder for læger i uddannelsesstillinger, og vi prioriterer mulighed for både teoretisk og bedside vejledning.

Dine centrale funktioner i afsnittet vil være:

  • Varetage konferenceledelse efter gældende kliniske retningslinjer
  • Varetage medicinkonferencer
  • Varetage komplekse medicinforløb
  • Der er mulighed for at have terapi forløb
  • Sparring og undervisning af behandlergruppen

Vi tilbyder:

Vi tilbyder et spændende og meningsfyldt job i et afsnit i rivende udvikling, som du kan være med til at forme. Du vil blive en del af et fællesskab af engagerede og dygtige kolleger, som har stor respekt for faglig forskellighed og fokus på et godt arbejdsmiljø. Derudover tilbyder vi:

  • Grundig introduktion
    Det er vigtigt for os, at du bliver godt klædt på til at varetage de opgaver, som du skal udføre. Du får derfor grundig introduktion til jobbet og børne- og ungdomspsykiatrien. Du bliver tilknyttet en mentor, så du bliver fortrolig med dine opgaver og afsnittet.
  • Tæt sparring med afsnittets andre specialister
    Afsnittet har fastlagte tidspunkter, hvor alle specialister mødes og drøfter arbejdsgange og komplicerede patientforløb. I dette forum vil du også blive inddraget i større ledelsesbeslutninger.

Vores forventninger til dig

Vi forventer, at du er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri.

Vi vil forvente, at du tager ansvar for hensigtsmæssige patientforløb, rationel og hensigtsmæssig organisation og drift af afdelingen, samt undervisning og faglig udvikling af medarbejderne.

Endelig forventer vi, at du tager aktivt del i trivslen på ambulatoriet og bidrager positivt til et godt arbejdsmiljø.

Løn og vilkår

Der er tale om en fast stilling med start den 1. april 2026 eller efter aftale.

Arbejdstiden er 37 timer ugentligt.

Du ansættes i henhold til overenskomst for underordnede læger, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid eller du ansættes i henhold til overenskomst for overlæger, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid.

Ambulatoriet har pt. åbent mandag til fredag kl. 08.00-16.00. Din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum.

Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med vagter uden for ambulatoriets åbningstider i overensstemmelse med arbejdstidsreglerne i overenskomsten..

I henhold til lovkrav skal du ved ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevise ren børneattest. Center for HR indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra dig, når de udarbejder dit ansættelsesbrev.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte:

Oversygeplejerske Anne Brandt Nielsen på Anne.brandt.nielsen@regionh.dk, 23 82 52 26, Oversygeplejerske Anja Ginge Jensen på Anja.ginge.jensen@regionh.dk, 23 25 43 08 eller

Cheflæge Anne Cathrine Steenstrup på anne.cathrine.steenstrup@regionh.dk, 22 42 00 30

Læs og hør mere om Psykiatri som arbejdsplads på job-i-psykiatrien.

Søg stillingen

Send din ansøgning, cv og uddannelsesbevis via linket på siden senest den 4. februar 2026.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 9. februar 2026 om formiddagen.

Ansøgningen bedes vedlagt CV samt dokumentation for formelle og faglige kompetencer.
Bedømmelse af ansøgere vil ske på baggrund af dine oplysninger om egne kompetencer inden for hver af de 7 kompetencer for speciallæger, hvorfor ansøgningen bedes udarbejdet i henhold til disse

Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center

Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige børne- og ungdomspsykiatriske lidelser. Centeret har to kliniske afdelinger: Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i Regionen. 

Herudover har centeret en række støttefunktioner og en forskningsenhed. Samlet er vi ca. 800 medarbejdere, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 13.000 og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret. Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden
  • Kontaktperson
    Anja Ginge Jensen
    anja.ginge.jensen@regionh.dk
    23254308
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
  • Stillingstype
    Speciallæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2026
  • Regionens jobnr.
    266363
  • Quick-nr.
    486157
  • Indrykningsdato
    09-01-2026
  • Ansøgningsfrist
    04-02-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
  • Kontaktperson
    Anja Ginge Jensen
    anja.ginge.jensen@regionh.dk
    23254308
  • Stillingstype
    Speciallæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2026
  • Regionens jobnr.
    266363
  • Quick-nr.
    486157
  • Indrykningsdato
    09-01-2026
  • Ansøgningsfrist
    04-02-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Overlæge/speciallæge, som vil arbejde med højaktuel og effektiv APU-model i psykoterapeutisk behandlerteam for mennesker med ikke-psykotisk psykisk lidelse og samtidig rusmiddelproblematik

Herlev og Gentofte hospital  |  Stolpegårdsvej 20, 2820 Gentofte
Overlæge & Afdelingslæge & Speciallæge  |  Psykiatri

Opslået
11-12-2025

Ansøgningsfrist
11-01-2026