Region Sjælland

Region Sjælland

Sygehusvej 10, 4000 Roskilde

Vi søger en ny kollega i vores Hjertesvigtsteam da en af vores erfarende sygeplejersker er gået på velfortjent pension. 

Kære nye kollega. 

Kardiologisk ambulatorium spiller en central tværfaglig rolle i både udredning, behandling, kontrol og i uddannelsen af patienterne som skal lære at leve med deres hjertesygdom. 

Vi glæder os til at byde dig velkommen i kardiologisk ambulatoriums hjertesvigtsklinik (HIK) hvor din ugentlige arbejdstid bliver mellem 32 - 37 timer. 

Vores ønske til dig er, at du har minimum 2 års kardiologisk erfaring, og at du allerede er kardiologisk efteruddannet. 

HIK består af 6 sygeplejersker, inklusiv dig.

Vi har stor erfaring indenfor det kardiologiske speciale og søger dig, der:

  • Trives med kroniske og ofte multisyge patienter.
  • Trives med langtidskontrakter med både patienter og pårørende.
  • Vægter godt arbejdsmiljø højt og bidrager positivt til dette.
  • Har kardiologisk erfaring og efteruddannelse.
  • På baggrund af din erfaring ønsker at udvikle dine kompetencer indenfor behandling og sygepleje til hjertesvigtspatienter.
  • Har gode kompetencer indenfor kommunikation og pædagogik, da patientuddannelse og vejledning i sygdomsmestring er en vigtig del af vores arbejde.
  • Er indstillet på, at du efter grundig oplæring (bestående af sidepersonsoplæring ved erfarende HIK spl.) kommer til at arbejder selvstændigt med justering af hjertesvigtsmedicin.

Vi har et tæt samarbejde med vores HIK læger og har fokus på faglig udvikling og sparring både tværfagligt og monofagligt.

Vi planlægger vores arbejde således, at vores HIK patienter følges af den samme sygeplejerske i hele deres forløb, for at patienterne oplever kontinuitet og tryghed.

 En del af dine nye kollegaer har opgaver i andre kardiologiske ambulante teams, hvilket du også får efter oplæringen i hjertesvigtsklinikken. Dette bidrager til en solid og bred faglighed. 

På sigt er der tale om opbygningen af anden struktur, da vi er i gang med en rivende udvikling og klargørelsen af flytning til Køge sygehus i 2028. 

Som nyansat i kardiologisk ambulatorium bliver du automatisk en del af vores onboarding-program hvor du tildeles en mentor samt en ”buddy” hvis roller er, at bistå dig i en god introduktion til teamets arbejdsgange og miljø. 

Vi er normeret til godt og vel 37 fuldtidsstillinger og søger en sygeplejerske til fastansættelse snarest. Arbejdstiden i hverdagene er fra kl. 08.00 – f.eks. 16.00. Har du individuelle behov vil vi sammen med dig, finde løsninger der passer ind i dit og arbejdspladsens rytmer. 

Du skal forvente vagtarbejde på et af vores sengeafsnit hver ottende weekend i dag- eller aftenvagt. 

Kardiologisk ambulatorium er fordelt på tre etager (Amb. 1, Amb. 2 og B77) og der er tilknyttet en souschef og en ledende overlæge i ambulatorie 1 og 2 ligeledes er der en souschef og en ledende overlæge på B77. Der er en oversygeplejerske tilknyttet kardiologisk ambulatorium.  

Du får indflydelse på din vagtplan og vi udviser fleksibilitet i forhold til at skabe sammenhængskraft mellem arbejdsliv og privatliv.  

Som vores nye kollega vil du være med til at videreudvikle ambulatoriets tværfaglige kultur, hvor patientinddragelse, faglighed, medbestemmelse og et godt arbejdsmiljø er hovedingredienserne til at sikre et optimalt patientforløb. 

Vi deltager alle i fælles undervisning tirsdag morgen på 7 sal hvor forskellige teams står for undervisning som kan være både tværfaglig eller monfaglig. Derudover har hvert team teammøder hvor der drøftes alt fra cases, undervisning fra vores læger, arbejdsmiljø, planlægning – løst og fast. 

Som ledelse er vi meget opmærksomme på arbejdsmiljøet. Vi ønsker et arbejdsmiljø hvor trivsel og faglighed er kardinalpunkter for patientforløbende og vores arbejdsdag. Derfor er retfærdighed, ligeværdighed, tillid og respekt værdier vi værner om og anvender i vores tilgang til de mennesker vi (sam)arbejder med. 

Samtalerne foretages løbende indtil rette kandidat er fundet. 

Du er naturligvis velkommen til at kontakte mig på telefonnummer: 47326110 og høre mere om stillingen. 

Vi glæder os til at høre fra dig. 

Venlig hilsen

Jacob Clausen

Oversygeplejerske, Kardiologisk ambulatorium

 Telefon            +45 47 32 6110 

E-mail jclu@regionsjaelland.dk

 

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Kontaktperson
    Jacob Clausen
    jclu@regionsjaelland.dk
  • Adresse
    Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2026
  • Regionens jobnr.
    048651
  • Quick-nr.
    486172
  • Indrykningsdato
    09-01-2026
  • Ansøgningsfrist
    18-01-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Adresse
    Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
  • Kontaktperson
    Jacob Clausen
    jclu@regionsjaelland.dk
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2026
  • Regionens jobnr.
    048651
  • Quick-nr.
    486172
  • Indrykningsdato
    09-01-2026
  • Ansøgningsfrist
    18-01-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Sjælland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Sjælland

Sygeplejerske til Øjenafdelingen, SUH - Næstved

Næstved Sygehus  |  Ringstedgade 33, 4700 Næstved
Sygeplejerske

Opslået
26-12-2025

Ansøgningsfrist
22-02-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Sygeplejerske til Børne og ungdomsafsnittets SUH, Nykøbing F.

Nykøbing F. Sygehus  |  Ejegodvej 63, 4800 Nykøbing Falster
Sygeplejerske

Opslået
05-12-2025

Ansøgningsfrist
16-01-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Sygeplejersker til bostedsteam, Distriktspsykiatrien Holbæk

Psykiatrien  |  Rosenvænget 15A, 4300 Holbæk
Sygeplejerske

Opslået
05-01-2026

Ansøgningsfrist
26-01-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Natteugle eller morgenmenneske? – Vi leder efter vores næste stjerne!

Psykiatrien  |  Smedegade 16, 4000 Roskilde
Sygeplejerske

Opslået
13-11-2025

Ansøgningsfrist
26-01-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

En ledig sygeplejerskestilling, som ekkoteknikker på 37 timer i kardiologisk ambulatorium 1, Roskilde.

Sjællands Universitetshospital, Roskilde  |  Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
Sygeplejerske

Opslået
09-01-2026

Ansøgningsfrist
18-01-2026