Region Syddanmark

Region Syddanmark

Beriderbakken 4, 7100 Vejle

Speciallæge i Klinisk Genetik – tidsbegrænset stilling (1 år)

Vi søger en engageret og dynamisk speciallæge, som deler vores værdier om at sætte patienten først og formår at have dette i fokus i sit kommende arbejde hos os. Fokus vil være rettet mod de lægelige opgaver i laboratoriet og den kliniske rådgivning af patienter, men også mod samarbejdet med vores kolleger på Sygehus Lillebælt samt regionale og nationale nuværende og kommende samarbejdspartnere inden for såvel klinik som forskning.

Stillingen er en tidsbegrænset stilling på 1 år.

Om stillingen

Stillingen er målrettet en speciallæge i Klinisk Genetik, som er bredt fagligt funderet og har interesse inden for såvel onkogenetik som almen klinisk genetik.

Du vil indgå i afdelingens velfungerende lægegruppe og deltage i både den kliniske rådgivning og det laboratoriemæssige arbejde. Stillingen har en bred ambulatoriefunktion, hvor du vil deltage i genetisk rådgivning af patienter og familier med såvel klassiske genetiske som onkogenetiske problemstillinger. Den laboratoriemæssige del vil være smallere og koncentrere sig om fortolkning og besvarelse af analyser inden for sjældne sygdomme – herunder især triogenomsekventering.

Arbejdet foregår i tæt samarbejde med afdelingens genetiske vejledere, bioanalytikere, molekylærbiologer og bioinformatikere samt med kliniske samarbejdspartnere på Sygehus Lillebælt, OUH og nationalt.

Forskning er en integreret del af afdelingens hverdag, og vi søger en kandidat, som er og har været forskningsaktiv gennem en årrække. Der vil i stillingen være mulighed for frikøb til forskning allerede fra start; dette kan aftales nærmere ved ansættelse. Stillingen giver således mulighed for at kombinere klinisk genetisk arbejde med forskningsaktivitet inden for et for genetikken relevant fagområde.

Stillingen er vagtfri.

Om afdelingen

Klinisk Genetik, Sygehus Lillebælt, varetager sammen med Odense Universitetshospital den genetiske udredning og rådgivning i Region Syddanmark. Afdelingen har ca. 60 ansatte og består af et ambulatorium og et fuldt udstyret laboratorium.

Vi yder genetisk rådgivning til ca. 4.500 henviste patienter pr. år med både klassiske genetiske og onkogenetiske problemstillinger. Afdelingens laboratorium er DANAK-akkrediteret, udfører mere end 4.500 analyser årligt og anvender både molekylære og cytogenetiske analyser. Vi benytter et bredt spektrum af analysemetoder og teknologier – fra long read whole genome sequencing til standard karyotypering.

Forskning prioriteres højt og er en integreret del af det daglige arbejde. Afdelingen har en professor, to kliniske lektorer og en post.doc. Vi afholder forskningstavlemøde én gang om måneden for at sikre gensidig information og åben adgang for alle afdelingens interesserede.

Afdelingen har todelt ledelse med en cheflæge og en chefbioanalytiker og er præget af en høj grad af medindflydelse, ansvarsfølelse, respekt og samarbejde.

Dine kvalifikationer

  • Du er speciallæge i Klinisk Genetik.

  • Du er bredt fagligt funderet og har interesse for både onkogenetik og almen genetik.

  • Du har dokumenterede kompetencer inden for både klinisk rådgivning og laboratoriemæssigt arbejde.

  • Du har interesse for forskning og udvikling inden for klinisk genetik.

  • Du trives i tværfaglige og tværprofessionelle samarbejder og formår at skabe gode relationer til både patienter og kolleger.

  • Du deler vores værdier om at sætte patienten først og har lyst til at bidrage aktivt til en afdeling i konstant udvikling.

Vi tilbyder

  • Et alsidigt og fagligt udfordrende job i et specialiseret miljø.

  • En vagtfri stilling med mulighed for fleksibilitet, flextid og hjemmearbejdsdage efter aftale.

  • Et godt arbejdsmiljø med fladt hierarki, høj faglighed og respekt for den enkelte.

  • Tæt tværfagligt samarbejde i en afdeling præget af engagement og faglig stolthed.

  • Mulighed for – for den rette ansøger – frikøb til forskning efter nærmere aftale.

  • Gode rammer for faglig udvikling og fordybelse inden for egne interesseområder.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst.

 Ansøgningsfrist: 27. januar 2026.

 Ansættelsessamtaler: Forventes afholdt i uge 6.

Spørgsmål: Har du spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte Cheflæge Mette Warming Jørgensen (mette.warming.jorgensen@rsyd.dk, alternativt tlf.: 61692244)

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus
  • Kontaktperson
    Mette Warming Jørgensen
    Mette.Warming.Jorgensen@rsyd.dk
  • Adresse
    Beriderbakken 4, 7100 Vejle
  • Stillingstype
    Speciallæge
  • Speciale
    Klinisk genetik
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2026
  • Regionens jobnr.
    234678
  • Quick-nr.
    486241
  • Indrykningsdato
    12-01-2026
  • Ansøgningsfrist
    27-01-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus
  • Adresse
    Beriderbakken 4, 7100 Vejle
  • Kontaktperson
    Mette Warming Jørgensen
    Mette.Warming.Jorgensen@rsyd.dk
  • Stillingstype
    Speciallæge
  • Speciale
    Klinisk genetik
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2026
  • Regionens jobnr.
    234678
  • Quick-nr.
    486241
  • Indrykningsdato
    12-01-2026
  • Ansøgningsfrist
    27-01-2026
På baggrund af dette job