Region Midtjylland

Ortopædkirurgi, læger

Heibergs Alle 4, 8800 Viborg

Uklassificeret lægestilling med spændende og afvekslende funktioner, Ortopædkirurgi, Regionshospitalet Viborg

Ortopædkirurgi, Regionshospitalet Viborg har en ledig uklassificeret lægestilling på 37 timer ugentligt til besættelse 1. marts 2026 eller efter aftale. Stillingen er tidsbegrænset til et års ansættelse.

Om stillingen
Stillingen giver dig mulighed for at arbejde alsidigt inden for ortopædkirurgien med både operative, akutte og ambulante funktioner.

Du kommer til at indgå i hospitalets skadestue, hvor du arbejder tæt sammen med læger fra akutafdelingen og det ortopædkirurgiske vagthold. Her får du erfaring med akut vurdering og behandling af traumepatienter.

I afdelingens skadeklinik varetager du opfølgende kontroller og behandling af patienter fra skadestuen. Du får desuden mulighed for at deltage i operationer og stuegang.

Dine arbejdsopgaver omfatter:

  • Arbejde i skadestuen med akut patienthåndtering
  • Funktion i skadeklinikken med opfølgende kontroller og behandling
  • Mulighed for deltagelse i operationer
  • Stuegang på sengeafsnit
  • Ambulatoriearbejde
  • Indgå i mellemvagtslaget

Stillingen er uden vagt om natten.

Om afdelingen 
Ortopædkirurgi, Regionshospitalet Viborg har akut optag fra Viborg, Skive og Silkeborg Kommuner med i alt ca. 225.000 indbyggere. Afdelingens sengeafsnit har plads til i alt 27 indlagte patienter, derudover har afdelingen en klinik med ca. 25.000 ambulante besøg årligt. Afdelingen behandler patienter med et bredt spektrum af ortopædkirurgiske lidelser. Der er en høj og stigende aktivitet indenfor både den akutte og den elektive ortopædkirurgi.

Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her www.hospitalsenhedmidt.dk
Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.

Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området. Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse. Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Ortopædkirurgi, Regionshospitalet Viborg.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til: 

• Uddannelsesansvarlig overlæge Karl Jöhnk, tlf. 7844 6684, e-mail: kajoeh@rm.dk

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være modtaget elektronisk senest d. 28.01.2026.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt uge 5 2026.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Viborg
  • Kontaktperson
    Karl Johnk
    kajoeh@rm.dk
    7844 6684
  • Adresse
    Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Ortopædisk kirurgi
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2026
  • Regionens jobnr.
    63638
  • Quick-nr.
    486352
  • Indrykningsdato
    14-01-2026
  • Ansøgningsfrist
    28-01-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Viborg
  • Adresse
    Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
  • Kontaktperson
    Karl Johnk
    kajoeh@rm.dk
    7844 6684
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Ortopædisk kirurgi
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2026
  • Regionens jobnr.
    63638
  • Quick-nr.
    486352
  • Indrykningsdato
    14-01-2026
  • Ansøgningsfrist
    28-01-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Uklassificeret reservelægestilling ledig pr. 1. marts 2026 i Ortopædkirurgisk afdeling, Regionshospitalet Horsens

Regionshospitalet Horsens  |  Strandpromenaden, 8700 Horsens
Læge  |  Ortopædisk kirurgi

Opslået
08-12-2025

Ansøgningsfrist
19-01-2026