Region Sjælland

Region Sjælland

Alleen 15, 4180 Sorø

Praksiskonsulent: Vil du være med til at sætte dit præg på udviklingen af samarbejdet mellem Midt- og Vestsjællands Hospital og praktiserende læger?

 

Synes du, at det vil være spændende at have hele Midt- og Vestsjællands Hospital som din arbejdsplads, og vil du være med til at præge den udvikling, vi står overfor lige nu med ny sundhedsreform og en fusion mellem somatikken og psykiatrien?

Midt- og Vestsjællands Hospital søger to praksiskonsulenter fra de omkringliggende kommuner til at understøtte og udvikle samarbejdet og dialogen mellem de praktiserende læger og hospitalet. Samtidig med interesse for at deltage i dialogen med vores eksterne partnere.

Det har aldrig været mere vigtigt at være praksiskonsulent

  • Vi skal samarbejde med nyoprettede Sundhedsråd
  • Vi skal sikre gode patientforløb og optimere overgangen mellem primær- og sekundær sektor
  • Vi skal samarbejde endnu tættere med kommuner blandt andet om opgaver, der overgår til regionalt myndighedsansvar pr. 1.1.2027

Som praksiskonsulent refererer du direkte til vores lægefaglige vicedirektør, og du bliver – sammen med dine praksiskonsulentkolleger fra almen praksis – tæt sparringspartner for hele hospitalledelsen. Du vil arbejde i en dynamisk hverdag, hvor Sundhedsrådet sætter dagsordenen, og du vil blive tilknyttet forskellige afdelinger afhængig af, hvad opgaven kalder på.

Om dig

Du er speciallæge i almen medicin og arbejder som praktiserende læge. Du motiveres af at bygge bro på tværs af sektorgrænser til gavn for vores fælles patienter.

Om opgaven

Praksiskonsulentens opgaver på Midt- og Vestsjællands Hospital vil bl.a. være:

  • At indgå som sparringspartner og rådgiver for hospitalledelsen, den lægefaglige vicedirektør og relevante afdelingsledelser
  • At varetage rådgivning af sygehus- og afdelingsledelser vedrørende forhold, der berører samarbejdet mellem de to sektorer og sikre tæt kontakt mellem sygehus og almen praksis
  • At varetage uddannelse og kompetenceudvikling vedrørende forhold, der berører samarbejdet mellem de to sektorer
  • Indenfor de givne rammer at deltage i møder, konferencer og afdelingsarrangementer med relevans for samarbejdet

Løn og ansættelsesvilkår

Arbejdstiden er ca. 16 timer pr. måned, men kan variere efter aftale og behov. Med fremmøde oftest i henholdsvis akutafdelingen eller én af de tre medicinske afdelinger på Slagelse Sygehus og i tæt kontakt til den respektive afdelingsledelse. Aflønningen er efter hovedaftalen og standardkontrakten af 2019 mellem Region Sjælland og PLO. Du kan læse mere om aftalen her (PRSOR185v004-20 19 05 21115212 (laeger.dk)).

Hvis du er blevet nysgerrig på stillingerne og deres indhold, er du mere end velkommen til at kontakte lægefaglig vicedirektør Henrik Stig Jørgensen på tlf.nr. 40 8616 94 eller på mail henjor@regionsjaelland.dk for yderligere oplysninger.

Ansøgning

Ansøgningsfrist er den 4. februar 2026.

Samtaler

Afholdes den 17. februar.

Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 21.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Slagelse Sygehus
  • Kontaktperson
    Henrik Jørgensen
    henjor@regionsjaelland.dk
    40861694
  • Adresse
    Alleen 15, 4180 Sorø
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Almen medicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid under 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-03-2026
  • Regionens jobnr.
    048182
  • Quick-nr.
    486363
  • Indrykningsdato
    17-12-2025
  • Ansøgningsfrist
    04-02-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Slagelse Sygehus
  • Adresse
    Alleen 15, 4180 Sorø
  • Kontaktperson
    Henrik Jørgensen
    henjor@regionsjaelland.dk
    40861694
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Almen medicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid under 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-03-2026
  • Regionens jobnr.
    048182
  • Quick-nr.
    486363
  • Indrykningsdato
    17-12-2025
  • Ansøgningsfrist
    04-02-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Sjælland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Sjælland

Koordinerende praksiskonsulent til Det Nære Sundhedsvæsen

Regionshuset i Sorø  |  Alleen 15, 4180 Sorø
Læge  |  Almen medicin

Opslået
22-12-2025

Ansøgningsfrist
02-02-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Speciallæge i almen medicin til Nærklinik Præstø

Almen praksis - Region Sjælland  |  Vesterbro 63, 4720 Præstø
Læge  |  Almen medicin

Opslået
17-12-2025

Ansøgningsfrist
30-01-2026